Evolya - Ukrudtsmiddel | Syngenta

You are here

Share page with AddThis
Evolya logobanner

Evolya

Sidst opdateret:
09.09.2019

Ukrudtsmiddel

Plantebeskyttelse

Registreringsnummer: 
1-229
Pakkestørrelse: 
1 kg, 5 kg
Aktivstof: 
Kemisk Gruppe:
Triketone
Formulering: 
Vanddispergerbart granulat
Virkemåde: 
Systemisk

Evolya er et herbicid, som anvendes til ukrudtsbekæmpelse i fodermajs. Aktivstoffet mesotrion optages primært gennem bladene, men også i stor udstrækning via rødderne. Det betyder, at der også sker en bekæmpelse af ukrudt der fremspirer efter sprøjtningen. Mesotrion er et systemisk middel, der virker ved at forhindre dannelsen af klorofyl. Følsomme planter afbleges og dør hurtigt efter behandlingen. Virkningen ses efter en lille uges tid med efterfølgende visning, startende fra vækstpunktet. Væksten ophører umiddelbart efter kontakt med aktivstoffet. Den bedste og hurtigste virkning opnås, når de klimatiske forhold betinger god vækst af ukrudtet.

Sprøjteteknik

Sprøjteteknik
Evolya skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion.

Vejledende angivelse af dråbestørrelse mv.
Ved valg af sprøjteteknik skal der sikres en ensartet og god dækning af ukrudtsplanterne, men undgå vinddrift. Der anvendes 150-250 liter vand pr. ha. Højeste vandmængde skal vælges på stort ukrudt, samt ved sene behandlinger, hvor majsen kan dække over ukrudtet. Brug fin til medium dråbestørrelse.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder. Sprøjtebeholderen fyldes halvt med vand og omrøring startes.

Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og faste præparater fyldes stationen halvt med vand, hvorefter der påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken, samtidig med at rent vand tilsættes fyldestationen. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af EVOLYA i fyldestationen. Additiv/penetreringsolier tilsættes til sidst, inden den endelige tankblanding er udført.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler. I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 906 af 24. juni 2016.

Vandmængde

80-400 liter pr. ha.

  • Alarm 112, Giftlinjen (Bispebjerg Hospital) 82 12 12 12