Inspiration til mere biodiversitet på din bedrift

GODE RÅD OG INSPIRATION TIL MERE BIODIVERSITET PÅ BEDRIFTEN

Der findes mange gode eksempler på, hvordan landmænd hjælper biodiversiteten ude på bedrifterne. Her finder du nogle af dem, der kan bruges som inspiration til, hvad og hvordan biodiversitet nemt kan tænkes ind i den daglige drift.

OVERSIGT

SKOV

VANDHULLER & VANDLØB

VALG AF FRØBLANDING

UKURANTE KILER OG HJØRNER

STENBUNKER

ETABLERING & SÅNING

TRÆER OG KVASBUNKER

BLOMSTER- & VILDTSTRIBER

CONSERVATION AGRICULTURE

FIRE GODE TING AT TAGE MED I OVERVEJELSERNE

Det kræver ikke nødvendigvis stor planlægning eller mange penge at gøre en forskel for biodiversiteten.

Permanente- og flerårige tiltag er dem, der gavner biodiversiteten mest.

Tænk det med ind i driften.

Beskyt og bevar eksisterende naturrige områder bedst muligt.

Kombiner gerne forskellige naturtiltag, der kan hjælpe hinanden på bedriften.

SKOV

En urørt eller vild skov, der ikke bliver brugt til skovdrift, er et rigtigt godt og permanent tiltag med stor positiv effekt på biodiversiteten.
I skovene finder man mange flere forskellige arter end ude i det åbne land, da der både er leve-, føde- og skjulesteder for insekter, fugle og pattedyr.
For bedre at beskytte permanente skovarealer og den tilknyttede fauna, kan man med fordel kombinere kantarealet med andre tiltag. Eksempelvis en stensætning, markvej eller bufferzone med eksempelvis flerårige blomsterstriber.

UKURANTE KILER OG HJØRNER

Spar tid i marken ved at udtage ukurante marker, kiler og hjørner, som alligevel ikke er produktive. Eksempelvis ved en sø, skæve hjørner eller nordlige sider af skov.
Tænk det gerne ind i driften ved at beregne hvilke arealer – store som små – der er mindre produktive, og lad eksempelvis området gro til, placér brak, lav nogle stenbunker, eller udså nogle flerårige frøblandinger.
En god idé er også at anvende kiler som bufferzone til allerede eksisterende natur. Således beskytter man området for eventuel gødskning og sprøjtning.
Biodiversiteten trives bedst ved, at disse områder bliver mere eller mindre permanente arealer, og ikke indgår i den daglige markdrift.
Har man flere kiler og ukurante hjørner tæt på hinanden, giver det bestøvende insekter mulighed for at bevæge sig mellem dem.
Lad naturen gå i blomst og lad den blomstre så længe som muligt.

TRÆER, KVASBUNKER OG DØDT VED

Et forholdsvist nemt naturelement, når man har fokus på biodiversitet, er gamle træer og dødt ved – døde træer eller buske. Her kommer der naturlig genvækst på grenene, og det fungerer som gode levesteder for mange mosser og insekter. På større træer vil man også kunne se spætter, og flagermus vil anvende hulheder i træet.
Beskyt og bevar gamle træer bedst muligt, hvor de allerede står – det er de stående træer, der giver den største værdi for biodiversiteten.
Vil man ikke lade træet stå oprejst, så efterlad det i markkanten og lad det ligge permanent – det samme gælder grene og andet kvas.
Husk - det gør ikke noget, at det ”roder” lidt. Biodiversiteten nyder godt af, at det får lov at gro lidt til.

VANDHULLER, SØ ELLER VANDLØB

Vandområder er både et godt element for biodiversiteten og giver samtidig god variation i landskabet.
Vandhuller, sø og vandløb er permanente naturelementer, der giver gode leve- og fødesteder for insekter, fugle og dyreliv.
Vand skaber grundlag for større diversitet i området, da det kan være afgørende for nogle arters tilstedeværelse.
Etablering af eksempelvis en sø er forholdsvis nemt, og det er også muligt at søge tilskud til at etablere et mindre vandhul på dyrkningsarealet.

STENBUNKER

Stenbunker kan være et nemt, billigt og godt naturelement at have på sin bedrift, hvis man ønsker at gøre noget for biodiversiteten.
Kan være et skjule- og levested for især insekter. Insekter indgår som fødegrundlag for eksempelvis for agerhøns og fasaner og på den måde sikres fødegrundlaget for flere arter.
Stenbunken kan bestå af marksten, der i forvejen samles. Den kan med fordel placeres i markkanten, og samtidig spares tid på at køre dem hjem på gården.
Da det er de permanente naturelementer, der giver størst værdi for biodiversiteten, er det bedst at lade stenbunkerne ligge urørt. Der vil begynde at gro mosser, og forskellige insekter vil indtage det som levested efter kort tid.
Kombinér gerne stenbunker med andre tiltag, ved eksempelvis at placere dem langs læhegn, markvej eller anden naturlig ledelinje.
Placeres stenbunker et sted, hvor solen kan varme stenene vil firben nyde at varme sig på dem.

Blomsterstriber, vildtstriber, bufferzone,

BLOMSTERSTRIBER OG BLOMSTRENDE MARKER

Blomsterstriber, vildtager og blomstrende marker fungerer som ”tankstationer” for bestøvere, og det kan være et fint sted at starte, hvis man ønsker at gøre noget for biodiversiteten.
Blomsterne vil skabe størst værdi ved at blive placeret op til permanente og eksisterende naturelementer på bedriften. Således sikres både gode levesteder (eks. stenbunke) og et godt fødegrundlag (blomster) for insekterne.
Blomster- og vildtstriber kan med fordel placeres, så de forbinder andre naturelementer og på den måde fungere som ledelinje for insekter, pattedyr mm.
Jo større arealet med blomster er, des bedre, og samtidig vil lokale og andre forbipasserende kunne nyde, at der er blomster i landskabet.
Har man et område, hvor der ikke er særlig varieret vegetation for insekter, kan udsåning af blomster og plantning af blomstrende buske eller træer, være et godt sted at starte.
Valg af frøblanding og etableringsfasen er vigtig for at få en god og værdifuld fremkomst af blomster (se de næste to emner neden for).

VALG AF FRØBLANDING

Flerårige frøblandinger giver i forhold til etårige frøblandinger den største værdi for biodiversiteten. På den måde undgås det at nulstille hele den insektfauna, der har valgt at bosætte sig der - hvilket vil ske, hvis de ligger der ét år ad gangen.
Brug helst hjemmehørende arter.
Vær opmærksom på, at effekten af frøblandinger kan variere alt efter jordtype, klima, vækstforhold – og måden man etablerer sin blanding.
Blomster øger fødegrundlaget for bestøvende insekter i den periode, hvor de blomstrer. Derfor kan man med fordel vælge en frøblanding, der blomstrer over hele sæsonen.
Undgå frøblandinger med græsfrø, da der er risiko for at de udkonkurrerer blomsterarterne på længere sigt.

Etablering, vedligeholdelse og såbed - Foto: Nygaards Maskinstation

ETABLERING & SÅNING AF FRRØBLANDNINGER

Etableringsfasen af frøblandinger er afgørende for at få et godt resultat med mange blomster.
Det er en god idé at forberede et godt såbed. Det gøres ved at holde jorden bar med harvning eller strigling op til såning for at udkonkurrere uønskede planter på arealet.
Anbefalet tidspunkt for såning afhænger af, hvilke planter der er i blandning, som er angivet på etiketten. Hvis muligt kan en sen såning – mellem slut maj og start juni – minimere risikoen for, at blomsterne bliver overtaget af ukrudt.
Større arealer med flerårige blandinger kan med fordel slåes af flere omgange, således at alt ikke er kortklippet på samme tid.
Undgå at omlægge de blomstrende arealer hvert år, da forskellige insekter både befinder sig over og under jorden.
Bliver en omlægning nødvendig, planlæg en rotationsomlægning, så de insekter, der har valgt det som levested, har tid og mulighed for at finde et nyt sted at bosætte sig og ligeledes finde føde.

CONSERVATION AGRICULTURE (CA) & NO-TILL

Ved CA eller No-till såning bearbejdes jorden kun i begrænset omfang. Herved forstyrres livet i jorden minimalt og biodiversiteten øges både under og over jordoverfladen.
Afgrøderester efterlades på jordoverfladen og er føde for blandt andet regnorme. Regnormegange kan forbedre luftskifte og dræning af jorden.
Nyttedyr, som løbebiller, rovbiller og edderkopper kan finde ly under afgrøde-rester. Disse nyttedyr lever blandt andet af bladlus og andre skadedyr.
Principper fra CA kan også give fordele i dyrkningssystemer med traditionel jordbearbejdning.