Jord - Fysikken, kemien og biologien bag sund og frugtbar jord

Jord er grundlaget for dyrkning. Forstår vi jorden kan vi dyrke højere udbytter i en sundere jord.

Jord er grundlaget for alt dyrkning i landbruget, derfor skal vi passe på vores jord og forsøge at bruge dens styrke til vores fordel. Forstår vi jorden og dens egenskaber, kan vi i sidste ende dyrke højere udbytter i en sundere jord – til gavn for udbytterne, jorden og fremtidige generationer.

Her på siden finder du en gennemgang af jord, og nederst på siden kan en ordbog med forklaringer findes.

Jord et system

Grundlaget for vores moderne agerbrug er de egenskaber, jorden byder os. At vi kan kontrollere og udnytte de iboende egenskaber i den jord, vi dyrker, er afgørende for de udbytter, vi høster. Forstår vi jordens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, kan vi bedre tilpasse vores dyrkning – så vi kan opnå frugtbar jord, der leverer høje udbytter år efter år.

Jordens fysik

Vores jord består af cirka 50% faste partikler så som ler, grus og sten samt organisk materiale fra levende og døde organismer – sammensætningen af faste partikler udgør jordens tekstur. Jordens struktur er afgørende for balancen i de øvrige 50 procent, som er de porer, der findes mellem partiklerne.

Indholdet i disse består af en balanceret fordeling mellem vand og luft. Strukturen er afgørende for af jordens evne til at lede og holde på vand, hvilket også påvirkes af jordens tekstur. Lerjord er eksempelvis mindre porøs og vil indeholde mere vand, end sandjord.

En frugtbar jord skal være porøs nok til, at rødderne kan gro i porrerne, så de kan finde vand og næringsstoffer. Er jorden meget porøs, vil der ikke bindes nok vand, som rødderne kan suge til og skaffe næring gennem.

Rødder gror derfor bedst i jord, der er porøs nok, til at planterødderne har rum til at udfolde sig – men ikke så porøs at for meget vand løber igennem.

Jordens kemi

Mange af de næringsstoffer planter bruger til at vokse, er positivt ladede ioner, der vil binde sig til negativt ladede overflader.

I en frugtbar jord, er det ønskværdigt at opnå en jord med mange negativt ladede komponenter, som forekommer i lerholdige jorde, samt jorde med høj andel af organisk materiale og humus. Jorden binder, opbevarer og bytter næringsstoffer med planter, så længe der er negative overflader.

Tilgængeligheden af næringsstoffer påvirkes også af reaktionstallet i jorden, som er et udtryk for jordens pH. Sur jord får visse næringsstoffer til at oxidere, hvilket binder dem i jorden. Det gør dem utilgængelige for planterødder.

Gavnlige bakterier og regnorme trives ligeledes bedst ved en bestemt PH-værdi. Jordene vil over tid langsomt forsure, blandt andet på grund af plantevækst, hvilket dog kan modvirkes gennem kalkning.

Jordens biologi

Vidste du, at er er en million organismer i en teskefuld jord? Alle indgår de i et konstant kredsløb, hvor organisk materiale i jorden bearbejdes og omsættes, så jordens evne som vækstmedie øges.

Organismer som orme, muldvarpe, svampe og bakterier omdanner jordens organiske materiale til mineraler i det, vi kender som komposteringsprocessen.

I omsætningen af organisk materiale dannes der til sidst humus. Humusindholdet i jorden, påvirker jordens struktur og evne til at holde på vand samt binde de positivt ladede ioner fra næringsstoffer.

Regnorme spiller en særlig rolle, da de spiser sig gennem organisk materiale som plante- og halmrester, og fordi deres efterladenskab får jorden til at klistre sammen og danne aggregater - jordens krummestruktur. Ligeledes kan regnorme spise sig gennem kompakt jord.

Regnorme gør jorden robust og øger dens evne til at transportere vand, ilt og Co2 til og fra planterødderne samt at binde næringsstoffer – altså øger de jordens frugtbarhed og sundhed.

Hvad består jordens biologi af? Der findes en million organismer i en teskefuld jord.

Jordens sundhed

Jordens sundhed og frugtbarhed måles dens evne til at give afkast i forhold til input. Desto bedre form de biologiske, fysiske og kemiske processor er i jorden, desto mere kan jorden i sig selv understøtte afgrøden så den kan stå imod de faktorer der kan påvirke udbytter negativt.

Jordens fysik, kemi og biologi arbejder sammen i en konstant balance og kamp. For sunde jorde er det derfor afgørende at stimulere processerne i jorden og påvirke og forsøge at støtte op om den naturlige balance. Kemien, fysikken og biologien skal være tænkes ind i alt hvad der laves i marken, hvad end det er jordpakning, gødskning, kalkning eller jordbearbejdning.

Jordpakning

Jordens sundhed kan påvirkes negativt gennem pakning af jord. Pakning er en af de påvirkninger, der kan have størst indflydelse på miljøet i jorden da det påvirker porøsiteten i jorden og derigennem kapillarvirkningen. Det er luften i jorden, der presses ud, når jord komprimeres, hvilket skævvrider balancen mellem vand og luft.

Pakkes jorden for hårdt kan røddernes mulighed for vækst hæmmes og begrænse vandtransport samt evnen til at holde på vandet. Er jordpakningen for let, vil vand nemmere fordampe og løbe gennem jorden.

Jordens pakningsgrad influerer tilmed temperaturreguleringen af jorden. Ved jordbearbejdning, løsner vi også jorden i de lag, der bearbejdes, men vi risikerer samtidig at skabe et tættere lag lige under bearbejdningsdybden.

Jordbearbejdning forstyrrer også ormene og kan ødelægge deres positive indvirkning på jordens porre. Løsnes jord mekanisk vil det ofte være ustabil lige efter, hvilket øger hvor hårdt jorden kan pakkes efterfølgende.