Gennem udvikling af produkter og klar rådgivning til landmændene stræber vi efter hele tiden at sikre de laveste restkoncentrationer i afgrøder og miljø. Vi prioriterer og værdsætter den sikkerhed, der er omkring vores stærkt regulerede produkter og den rolle kontrol spiller i at beskytte fødevarekvalitet og miljøet.
Syngenta samarbejder med forskellige partnerne og har løbende forskningsprojekter om yderligere at reducere restkoncentrationer i afgrøder uden at påvirke landmændenes produktivitet og fortsætte med at forbedre jordens sundhed og forebygge jorderosion.
Hvorfor bruger vi plantebeskyttelsesmidler?
Forbrugerne efterspørger et varieret udvalg af fødevarer af høj kvalitet og til fornuftige priser. Takket være plantebeskyttelsesmidlerne er det muligt for landbruget at efterkomme dette ønske, og sikre en kontinuert forsyning med et stort udvalg af gode fødevarer.
Vi forbrugere ønsker så få rester af midlerne som muligt i fødevarerne, og det er derfor vigtigt at finde en god balance, hvor avlere kan dyrke afgrøden og anvende midlerne, hvis der er problemer med skadegørere – og samtidig levere afgrøder som lever op til forbrugernes krav.
Hvorfor kan der være rester af plantebeskyttelsesmidler i vores mad?
Når avleren sprøjter et plantebeskyttelsesmiddel på afgrøden for at håndtere f.eks. et svampe- eller insektangreb, er midlet designet til at have maksimal effekt på skadegøreren. Nogle midler optages af planten, hvor andre midler rammer skadegøreren direkte. Uanset hvor præcist der sprøjtes, vil en del af midlet forblive tilbage på/i planten, hvor det nedbrydes af naturlige processer såsom sollys, regn og af afgrøderne selv. Baseret på undersøgelser af nedbrydningsprocessen og måden hvorpå midlerne virker, er der fastsat tidsfrister for, hvor tæt på høst man må anvende midlerne. Således sikres det, at de eventuelle rester, er på et niveau, som ikke udgør en sundhedsrisiko.
Takket være moderne teknologi er det muligt at måle selv meget små koncentrationer. Hvis restkoncentrationerne overstiger den lovbestemte standard, kan det skyldes, at et plantebeskyttelsesmiddel ikke er anvendt korrekt.
Det maksimale restkoncentrationsniveau fastsættes i EU (Maximal Residue Level eller MRL). I Danmark er det Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, som står for arbejdet med MRL og kontrol af pesticidrester i fødevarer.
Vær opmærksom, når du køber plantebeskyttelsesmidler
I 2019 er det danske grundvand blevet screenet for 415 pesticider og nedbrydningsprodukter for pesticider, og der er ikke fundet godkendte midler, som ligger over kravværdierne. Dette viser at at godkendelsessystemet i Danmark virker.
Den stramme, danske godkendelse af pesticider er med til at sikre godt drikkevand til danskerne, og derfor er det uacceptabelt, hvis der benyttes ulovlige pesticider i landbruget. Hjælp til med at dette ikke sker.
