Integrated Pest Management (IPM) - kaldes på dansk for integreret plantebeskyttelse. IPM er ikke en ny opfindelse og som udgangspunkt handler IPM om at forebygge og begrænse forekomsten af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr og dermed mindske brugen af kemisk plantebeskyttelse, så der anvendes så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. I 2009 blev der oprettet et rammedirektiv fra EU, om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelse. Her blev det et krav for alle, der erhvervsmæssigt anvender plantebeskyttelse, at følge otte EU-definerede IPM-principper, som bygger på en blanding af nye og gamle metoder. De otte principper kan inddeles i tre overordnede temaer:
- Forebyggelse
- Tilsyn
- Bekæmpelse (med sund fornuft)
IPM-principperne er ikke kun med til at reducere mængden af den anvendte plantebeskyttelse, men de øger også dyrkningssikkerheden og udbyttet i og med at forekomsten af skadegørere minimeres ved en grundig forebyggelse. Endvidere er IPM med til at modvirke udviklingen af resistens over for plantebeskyttelsesmidler blandt skadegørere og ukrudt, hvilket forlænger levetiden af plantebeskyttelsesmidler og effekten heraf. Grunden til at udviklingen af resistens bremses skyldes flere ting, men kan blandt andet tilskrives den reducerede brug af plantebeskyttelsesmidler både i form af nedsatte doseringer og færre sprøjtninger, da chancen for resistensudvikling mindskes i takt med en lavere eksponering.
De otte IPM-principper
De otte IPM-principper som stammer fra EU's rammedirektiv er her delt op i de tre overordnede temaer, og sammenlignes med en figur udviklet af Crop Life Europe.
IPM-hjulet
Der findes ikke én IPM-model eller strategi, der passer præcis på alle dyrkningssystemer, afgrøder, områder og jordtyper, men IPM-hjulet kan bruges som en oversigt over de mange tiltag, der kan tages for at opnå den mest bæredygtige brug af plantebeskyttelse. Som landmand kan hjulet bruges som inspiration til at vælge netop de IPM-tiltag der passer på den givende bedrift, så IPM-strategien skræddersyes til at være den mest optimale i forhold til sundhed, miljø og økonomi.
Forebyggelse
1) Det første IPM-princip handler om at forebygge og bekæmpe skadevoldere ved hjælp af flere metoder, blandt andet ved:
- at have et varieret og sundt sædskifte.
- at bruge hensigtsmæssige dyrkningsmetoder.
- at bruge resistente eller tolerante sorter, når det er muligt, og bruge udsædsmateriale af høj kvalitet.
- at gødske, kalke, vande og afvande i passende omfang.
- at forebygge spredning af ukrudt, sygdomme og skadedyr.
- at beskytte og øge mængden af nytteorganismer i og omkring det dyrkede areal.
Find inspiration til flere forebyggende tiltag i figuren til højre
Tilsyn
Når man har gjort hvad man kan for at forebygge forekomsten af skadegørere, er det vigtigt at holde tilsyn med afgrøderne og marken, hvilket ifølge det andet og tredje princip defineres som:
2) Monitorer skadevolderne i afgrøderne og brug passende metoder og værktøjer, bruger varslings-, prognose- og diagnosticeringsmetoder, når det kan lade sig gøre (præcision og digital) og søger råd hos professionelt kvalificerede rådgivere.
3) Inddrag varslinger, prognoser og grænseværdier, når der i driftsledelsen tages beslutninger om plantebeskyttelse.
Bekæmpelse (med sund fornuft)
De øvrige fem principper omhandler bekæmpelse. Det gennemgående for dem er at man skal bruge sin sunde fornuft, og overveje om 1) behandlingen er nødvendig, 2) om der er et andet alternativ og 3) om det middel eller den dosering, der anvendes, er passende.
4) Valg af biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder mod skadevolderne, hvis de er tilstrækkeligt effektive til at bekæmpe skadevoldere.
5) Der vælges de plantebeskyttelsesmidler, som passer bedst til opgaven og er mindst belastende for menneskers sundhed, andre organismer i naturen og miljøet.
6) Valg af den korrekte dosering, og så vidt muligt nedsatte doseringer . Der behandles så få gange som muligt, pletsprøjtes osv. Derved forebygges det, at skadevolderne udvikler resistens mod midlerne.
7) Er der risiko for resistensdannelse, tages tilgængelige antiresistens-strategier i brug for at bevare produkternes effektivitet. Eksempelvis ved at bruge forskellige plantebeskyttelsesmidler med forskellig virkemekanisme.
8) Der følges op på, hvordan indsatsen har virket. Udgangspunktet er en løbende overvågning af skadevolderne i marken og registreringerne i sprøjtejournalen.
