Pesticider er samlebetegnelsen for produkter, som anvendes til at bekæmpe en biologisk skadegører. Produkterne kan være plantebeskyttelsesmidler, som anvendes til at beskytte landbrugsafgrøder mod skadegørere, eller biocider, som anvendes til andre former for beskyttelse f.eks træbeskyttelse eller bundmaling til både.

Skadegørere er betegnelsen for f.eks  insekter, svampe eller ukrudt som har negativ effekt på kvalitet og/eller udbytte af en afgrøde. Skadegøreren spredes hurtigt, og hvis den ikke bekæmpes kan den i værste fald ødelægge afgrøden helt. 

Aktivstofferne skal godkendes i EU. Midlerne skal godkendes af myndighederne i de enkelte medlemslande, før de må sælges og anvendes. Hvis et middel indeholder et EU-godkendt aktivstof, er bevist effektivt og lever op til de ret skrappe nationale krav om sikkerhed for mennesker og miljø, kan det godkendes til brug. I Danmark er Miljøstyrelsen den godkendende myndighed.

For at få godkendt både aktivstoffet og midlet, skal det ansøgende firma fremvise en omfattende mængde data og tests der følger internationale specificerede krav.
Både aktivstoffer og midler får en tidsbegrænset godkendelse, hvorefter der skal ansøges om fornyelse, og processen starter forfra igen baseret på nyeste viden.

Det indbyggede dilemma for plantebeskyttelsesmidler er altid, at midlet skal være effektivt overfor skadegøreren, dvs. giftigt – og samtidig skal det ikke være giftigt overfor andet. Der bruges mange ressourcer på at udvikle midler, som er helt specifikt effektive mod skadegøreren – og som samtidig nedbrydes hurtigt i naturen og ikke har nogle uønskede effekter på hverken mennesker eller miljø.

Plantebeskyttelsesmiddelindustrien er innovativ, og der arbejdes altid på at forske i hvordan brug af plantebeskyttelsesmidler kan blive bedre og mere sikker. 

Forbrugerne efterspørger et varieret udvalg af fødevarer af høj kvalitet og til fornuftige priser. Takket være plantebeskyttelsesmidlerne er det muligt for landbruget at efterkomme dette ønske, og sikre en kontinuert forsyning med et stort udvalg af gode fødevarer. 

Vi forbrugere ønsker så få rester af midlerne som muligt i fødevarerne, og det er derfor vigtigt at finde en god balance, hvor avleren kan dyrke afgrøden og anvende midlerne hvis der er problemer med skadegørere – og samtidig levere afgrøder som lever op til forbrugernes krav.

Når avleren sprøjter et plantebeskyttelsesmiddel på afgrøden for at håndtere f.eks. et svampe- eller insektangreb, er midlet designet til at have maksimal effekt på skadegøreren. Nogle midler optages af planten hvor andre midler rammer skadegøreren direkte. Uanset hvor præcist der sprøjtes, vil en del af midlet forblive tilbage på/i planten, hvor det nedbrydes af naturlige processer såsom sollys, regn og af afgrøderne selv. Baseret på undersøgelser af nedbrydningsprocessen og måden hvorpå midlerne virker, er der fastsat tidsfrister for hvor tæt på høst man må anvende midlerne. Således sikres det, at eventuelle rester er på et niveau, som ikke udgør en sundhedsrisiko. 

Takket være moderne teknologi er det muligt at måle selv meget små koncentrationer. Hvis restkoncentrationerne overstiger den lovbestemte standard, kan det skyldes, at et plantebeskyttelsesmiddel ikke er anvendt korrekt. 

Det maksimale restkoncentrationsniveau fastsættes i EU (Maximal Residue Level eller MRL). I Danmark er det Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet som står for arbejdet med MRL og kontrol af pesticidrester i fødevarer.

Plantebeskyttelsesmidler er blandt de bedst undersøgte og strammest regulerede kemikalier i verden. De er godkendt med samme grundighed som lægemidler, og må kun anvendes hvis Miljøstyrelsen har vurderet at midlerne er sikre at bruge – både for forbrugeren, for avleren og for miljøet.

Hvert år udarbejder Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en rapport om fødevaresikkerhed. I rapporten fra 2016 er 80.000 fødevarer fra 27 EU lande, Norge og Island blevet undersøgt for rester fra plantebeskyttelsesmidler. Her indeholdte 96 procent mindre end de tilladte mængder og 51 procent var helt uden målbare rester. Så ja – din mad er sikker at spise. 

Før plantebeskyttelsesmidler kan anvendes, skal de godkendes af myndighederne. Der er omfattende krav til hvilke undersøgelser og analyser, som industrien skal foretage på det enkelte middel. Miljøstyrelsen foretager en vurdering af datamaterialet.

Et middel kan kun godkendes, når Miljøstyrelsen har vurderet at midlet er sikkert for mennesker, dyr og miljø. Midlet skal desuden være effektiv overfor den skadegører som ønskes bekæmpet. Først når midlet er godkendt (og dermed fundet sikkert), kan det sælges og anvendes. 

Fødevarerne kontrolleres jævnligt for muligt indhold af pesticidrester, og der findes kun sjældent overskridelser af grænseværdierne.

Det er vigtigt, at midlerne bruges korrekt dvs. så de er sikre for mennesker og miljø – og samtidigt effektive overfor den skadegører der ønskes bekæmpet. Derfor vurderer myndighederne et omfattende datamateriale om midlet – og kommer frem til, at ved korrekt anvendelse er midlet sikkert at bruge. Den korrekte anvendelse beskrives meget specifikt på produktets etiket – hvilke afgrøder, hvilket skadegørere, hvilken dosering og på hvilket tidspunkt må midlet anvendes. 

I Danmark varetages proceduren for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler af Miljøstyrelsen. Reglerne for vurdering og Miljøstyrelsens vurderingsrapporter er tilgængelige for offentligheden, så proceduren er fuldstændig gennemsigtig. Miljøstyrelsens vurdering omfatter også beregninger af potentiel risiko ved at anvende midlet. Det er præciseret i detaljer hvilke undersøgelser og data der skal foreligge som grundlag for Miljøstyrelsens vurdering. Standard datagrundlaget for at godkende et plantebeskyttelsesmiddel omfatter mere end 120 undersøgelser, og varigheden af hver enkelt undersøgelse varierer fra timer til flere år. 

Det samlede forsknings- og udviklingsforløb for et plantebeskyttelsesmiddel kan tage ti år at gennemføre.

Du kan finde de godkendte midler, og detaljer om hvad de må bruges til på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Som forbruger er du sikker på, at de plantebeskyttelsesmidler der anvendes lovligt i Danmark, er blevet gennemtestede og vurderet sikre for mennesker, dyr og miljø. Ellers ville midlet ikke være godkendt.

For at afgøre om et plantebeskyttelsesmiddel er sikkert at anvende i praksis, skal myndighederne foretage en vurdering af risiko for sundhed og miljø. 

En ansøgning om godkendelse af en plantebeskyttelsesmiddel indeholder oplysninger om:

• Præcise detaljer om hvordan midlet skal bruges (hvilke afgrøder, på hvilke tidspunkter og mod hvilke skadegørere osv.)
• Midlets fysisk-kemiske egenskaber (om det er vandopløseligt, brandbart, fordamper det let osv.)
• Hvordan man analyserer for forekomst af midlet i vand, luft, jord, planter mm.
• Sundhed for mennesker (akut giftighed, langtidsgiftighed, er midlet kræftfremkaldende, skadeligt for arveanlæggene, allergifremkaldende, øjenirriterende og meget andet)
• Risiko i miljøet (hvor giftigt er midlet for fugle, fisk, vandplanter, jordlevende dyr, små pattedyr osv.)
• Hvordan spredes midlet i miljøet (hvordan det  bindes i jorden, siver det ned til grundvandet, fordamper det op i luften osv.)

Fælles for både mennesker og miljø er, at der skal laves en række beregninger og computermodelleringer af hvor stor risiko der er ved at anvende midlet. For at foretage en beregning er det nødvendigt at vide hvor giftigt midlet er, og hvor store koncentrationer man kan blive udsat for – forholdet mellem disse to fortæller hvor stor risikoen er for den enkelte organisme. Hvis et stof er meget giftigt, men bruges i så små mængder, at der ikke er sandsynlighed for, at man kommer i kontakt med det, er risikoen for forgiftning meget lav. Det samme gælder, hvis stoffet ikke er særligt giftigt, så kan man ”tåle” at blive udsat for mere, før der opstår en egentlig effekt.

Det indbyggede dilemma for plantebeskyttelsesmidler er altid, at det skal være effektivt overfor skadegøreren, dvs. giftigt – og samtidig skal det ikke være giftigt overfor noget andet. Der bruges mange ressourcer på at udvikle midler som er helt specifikt effektive mod skadegøreren – og kun den.

Vores forskning og udvikling med fokus på plantebeskyttelsesmidler styres i høj grad af kundens behov, teknologisk udvikling og lovkrav.

På vores store forskningscentre inden for plantebeskyttelse arbejder over 2.000 mennesker med forskning og udvikling i fødevaresikkerhed. Her anvendes den seneste teknologi indenfor syntetisk kemi, højhastighedsautomatiseret syntese og biologiske metoder til at forberede mængden og kvaliteten af ​​de forbindelser, der kræves til målrettet biologisk screening. Vi bruger en struktureret design tilgang til kemi, der hjælper os med at udvikle kemiske enheder, der har de egenskaber, der mest sandsynligt vil forholde sig til den ønskede produktprofil.

Når en aktiv ingrediens er klar til test, gennemfører vi en række forsøg for at videreudvikle lovende molekyler til produkter, der er sikre at bruge, overholde alle krav til registrering og imødekomme kundernes behov. Den aktive ingrediens effektivitet og sikkerhed vurderes så tidligt som muligt i udviklingsprocessen, og alle data er samlet til registrering og sikker anvendelse af produktet.

Vi tester derefter forbindelser på målafgrøder under forskellige klimatiske forhold og i forskellige jordarter rundt omkring i verden for at udvikle passende formuleringer og processer til fremstilling af produktet i kommerciel skala, som opfylder kravene fra vores kunder.

Registreringen af ​​et nyt plantebeskyttelsesmiddel tager i gennemsnit 8 til 10 år og koster omkring 260 millioner dollars, før et produkt kan kommercielt lanceres.

Syngentas forskning og udvikling i frø er dedikeret til at skabe nye sorter af de vigtigste afgrøder og er fokuseret på at skabe en forbedret kvalitet og produktivitet, enten alene eller i kombination med andre teknologier. Dette omfatter forbedring af tolerancen overfor skadedyr og andre miljøbelastninger samt forbedring af kvalitetsegenskaber, såsom ernæringsmæssige sammensætninger, forbrugerappel og holdbarhed.

Vi har over 3.000 ansatte med fokus på forskning og udvikling indenfor frø. De arbejder med at fremme præstationen, stabiliteten og kvaliteten af ​​frø sorter, der dækker over 50 fødevarer og foderafgrøder, herunder vores strategiske afgrøder.

Vi udvikler planter med ønskelige egenskaber ved hjælp af både konventionel avl (for at skabe enten indavlede linjer eller hybrider) og bioteknologi.

Konventionel planteavl indebærer at krydse omhyggeligt udvalgte forældreplanter og derefter vælge de bedste planter fra det resulterende afkom, der skal dyrkes til videre udvælgelse. Når de bedste linjer er blevet udvalgt, renses de for at skabe 'indavlede' linjer, hvor hver plante har de samme egenskaber, og processen med at multiplicere frø begynder.

For mange afgrødesorter producerer vi hybridfrø - resultatet af det første kryds mellem udvalgte forældre: Disse frø giver forbedret udbytte og ydeevne samt bedre stabilitet og kvalitet.

i beskæftiger over 5.000 mennesker i vores forsknings- og udviklingscentre og feltstationer rundt om i verden. Vores vigtigste globale forsknings- og udviklingsområder er i: 

• Jealott's Hill, UK
• Stein, Schweiz
• Research Triangle Park og Greensboro, NC, USA
• Goa, Indien
• Beijing, Kina
• Enkhuizen, Holland
• Saint-Sauveur, Frankrig

Vi har store centre med fokus på at identificere nye aktive ingredienser til plantebeskyttelsesmidler i Stein, Jealott's Hill og Goa.

Vores bioteknologiske aktiviteter foregår primært i Research Triangle Park og ved Beijing Innovation Center. Vi har også omkring 100 opdræt og germplasm udviklings centre globalt.

I vores forskning og udvikling spiller miljø- og sundhedsaspekter en vigtig rolle, og vi gennemfører således omfattende vurderinger af både menneskelige og miljømæssige risici i hele forsknings- og udviklingsprocessen.

Dette dækker risici forbundet med alle udviklingsstadier - fra koncept helt til slutbrug og forbrug. Vores sikkerhedsvurderinger tager fat på potentielle risici for brugere af produktet og forbrugerne af fødevarer og foder, mens vores miljøsikkerhedsprogrammer sikrer, at produktet ikke vil påvirke jord, vand, luft, flora eller fauna negativt.

For at et produkt skal modtage regulatorisk godkendelse til registrering, skal vi først demonstrere, at det er sikkert for arbejdstagere, miljøet, afgrøderne som skal beskyttes, samt de mennesker eller dyr, der spiser den mad, der er skabt af disse afgrøder.

I forbindelse med udviklingen af plantebeskyttelsesmidler anvendes ca. 30% af omkostningerne ved en ny aktiv ingrediens på produktsikkerhed. Mange af de forbindelser, vi opdager, udvikles ikke forbi de tidlige udviklingsfaser, fordi de ikke opfylder vores strenge sikkerhedskrav.

Landbrugsbioteknologiske produkter er blandt de strengest testede fødevarer, der er tilgængelige på markedet.

Myndighederne fastlægger vilkårene for hvornår og hvordan et middel må anvendes. Vilkårene står på midlets etiket, og midlet må KUN bruges i de afgrøder, mod de skadegørere, i de doseringer og på de tidspunkter som fremgår af etiketten. Alle andre anvendelser er ikke lovlige. Der kan også være andre restriktioner på etiketten som f.eks afstand til vandmiljø. 

Der kan ansøges om udvidelser af vilkårene på etiketten, men det kræver, at der kan dokumenteres sikker anvendelse, og udvidelsen gælder først når den er godkendt af myndighederne.

Dette er når et kemisk stof fordamper og bliver flygtigt. Dette kan medføre, at dets molekyler transporteres til forskellige steder, herunder andre afgrøder, ved vind. 

Resultaterne fra vores vindtunnelundersøgelser viser imidlertid, at deponeringen forårsaget af fordampning er mange gange mindre end ved vindafdrift. Fordampning kan ikke udelukkes, men er langt mindre et problem end afdrift.

Vi forstår helt sikkert, at offentligheden er interesseret i dette, og derfor er det vigtigt at understrege, at Miljøstyrelsen gjorde det klart, at lavkoncentrationen ikke udgjorde nogen risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Mens moderne teknologi nu kan opdage selv meget små rester af industrielle, landbrugs- eller rester af anden menneskelig aktivitet i atmosfæren, er det vigtigt at bemærke, at mikro sporene af prosulfocarb udgør absolut ingen risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Hvert år udsender Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en rapport om fødevaresikkerhed. I den seneste rapport årsrapport om pesticidrester i fødevarer var mere en 96% af prøverne inden for lovgrænser og omkring 51% var fri for nogen kvantificerbare rester. Undersøgelsen er baseret på resultater for næsten 81.000 fødevareprøver fra 27 EU-medlemsstater samt Island og Norge. Kilde: EU-rapporten fra 2016 om pesticidrester i fødevarer.
Ikke desto mindre vil vi arbejde ekstremt tæt sammen med landmændene for at sikre, at vores forvaltningsplan, der allerede har haft succes med at reducere lavniveau detekteringer, også fokuserer på at minimere forekomsten af små spor af prosulfocarb i atmosfæren.

Fra 2015-2018 var der næsten ikke spor af prosulfocarb i testen af ​​frugt og grøntsager, på trods af Gasa Nordgrønts intensiverede testprogrammer og analyser på ca. 450 fødeprøver for rester af prosulfocarb foretaget af Veterinær- og Fødevarestyrelsen i Danmark.

Vi har styrket vores indsats for at sikre korrekt anvendelse af vores plantebeskyttelsesmidler og har yderligere fokus på vigtigheden af ​​at bruge afdriftsreducerende dyser og korrekt timing af applikation – budskaber som vi formidler til landmænd via mange forskellige kanaler. Sammen med SEGES har vi endda introduceret en ny handlingsplan med ekstra fokus på mange af disse spørgsmål.

Nej, det er et globalt initiativ. Vi har forskellige projekter på alle markeder, men alle arbejder for samme mål for at undgå detektion på ikke-målafgrøder. Sidste år havde vi en europæisk stewardship-kampagne med fokus på vigtigheden af at bruge afdriftsreducerende dyser og korrekt timing af applikation.