Resultater fra tredje år i Syngentas GRObund-projekt
Sammen med SEGES Innovation, tre landmænd og tre landbrugsrådgivere undersøger Syngenta tre forskellige dyrkningssystemer.
Projektet GRObund er en del af et større europæisk projekt i Syngenta, der ser nærmere på hvilke muligheder og udfordringer, der kan være ved forskellige dyrkningssystemer og de tilhørende metoder. De tre dyrkningssystemer, der testes i storskalaforsøg i Danmark, er: traditionelt pløjet, reduceret jordbearbejdning (RJ) og conservation agriculture (CA).
Formålet med projektet er at udvikle mere praktisk viden om, hvordan vi kan opretholde produktiviteten, samtidig med at vi forbedrer jordens evne til at modstå klimaforandringer og yder et positivt bidrag til klimaindsatsen.
- Over de tre år med GRObund oplever vi en stigende interesse for, hvor og hvordan landmænd selv kan gøre en fokuseret positiv indsats lige netop dér, hvor det giver bedst mening for både fødevareproduktion, klimatilpasning og miljø, siger Rasmus Emil Jensen, Specialkonsulent, Jord og Dyrkningssystemer ved SEGES Innovation, og forsætter:
- Det er afgørende, at vi finder de rigtige løsninger for fremtidens landbrug. Men det kræver, at vi fortsat får større viden og overblik over, hvilke synergier og virkemidler, der bedst kan forene positive miljø- og klimaeffekter med det moderne landbrug.
Gennem de første tre år i GRObund er der målt på de mest almene agronomiske parametre såsom udbytte og maskinomkostninger. De største resultatforskelle ses igen på maskinomkostninger, brændstof- og timeforbrug.
Til den kommende vækstsæson er der igangsat målinger på rodvækst og lattergasudledning i projektet.
Resultater og målinger 2023
Året 2023 bød på vejrmæssige udfordringer. På grund af et vådt forår og en efterfølgende tørkeperiode førte det til sen såning af vårbygsorten Laureate, som blev sået på alle tre lokaliteter. Selv med en ellers god etablering under vanskelige forhold, har vejret ikke været uden indflydelse på dette års resultater.
Tørkeperioden resulterede i en tidlig afmodning af vårbyggen, og den efterfølgende nedbør i slutningen af juli medførte en betydelig mængde grønskud, som gav lave udbytter.
- Den gennemsnitlige fremspiring var ens mellem RJ og det pløjede system, og 34 % lavere i CA, hvor den koldere jord kan have haft indflydelse. Det gennemsnitlige udbytte for CA på tværs af lokaliteterne er 48,7 hektokilo pr. hektar. For reduceret jordbearbejdning og det pløjede system er de gennemsnitlige udbytter henholdsvis 53,6 og 56,4 hektokilo pr. hektar, siger Morten Lind, Teknisk ansvarlig ved Syngenta Nordics, og fortsætter:
- Vårafgrøder kan være en udfordring i CA systemet i forhold til etablering. Det er vigtigt at have is i maven og vente på, at jorden er tjenlig til såning. Vores forsøgsværter har gjort opmærksom på, at man ved en meget let jordbearbejdning med f.eks. en strigle kun får brudt overfladen og dermed øger opvarmningen af jorden. Og det kan være et sted, hvor teori om CA møder praksis.
Forud for vårbyggen har der været efterafgrøder, hvoraf nogle af RJ- og alle CA-parcellerne havde kvælstoffikserende efterafgrøder, hvilket ligeledes indgår i opgørelserne for 2023.
- Som forventet ser vi besparelser på maskinomkostninger, brændstofforbrug og timeforbrug for både RJ og CA. De største besparelser ses i CA-dyrkningssystemet, ligesom det også var tilfældet i de to foregående forsøgsår, afslutter Rasmus Emil Jensen.
Nettoresultatet af dyrkningssystemerne afhænger af, om omkostningerne ved CA kan holdes nede og dermed kompensere for lavere udbytte.
Der er blevet etableret vinterraps og vinterhvede til den kommende vækstsæson, og det bliver interessant at se på mulige forskelle mellem systemerne i forhold til lattergasudledning og rodudvikling. Derudover vil det tidlige forår vise, om afgrøderne har taget skade af frost og de store mængder nedbør i løbet af vinteren.
