Hvad er fungicid resistens i kartoffelmarken?
Fungicid resistens opstår, når svampesygdomme udvikler evnen til at overleve en (fungicid)behandling. Dette sker gennem naturlig selektion, hvor svampen bliver mere modstandsdygtig ved at udvikle genetiske mutationer og formere sig. Derfor kan fungicid resistens ikke undgås eller stoppes, da den naturlige selektion altid vil sørge for en tilpasning. Vi kan dog kontrollere og forsinke resistensudviklingen ved at anvende resistensstrategier.
Hvorfor opstår fungicidresistens?
Fungicidresistens opstår primært på grund af følgende faktorer:
- Selektionstryk: Gentagen brug af samme fungicid eller fungicider med samme virkemekanisme skaber et selektionstryk, der favoriserer resistente genotyper.
- Mutationer: Naturligt forekommende mutationer i svampepopulationen giver nye kombinationer af gener, dvs nye genotyper, hvoraf nogen kan udvise nedsat følsomhed eller fuld resistens over for et fungicid. Under selektionstryk fra fungicidet vil disse resistente genotyper have en overlevelsesfordel.
- Krydsresistens: Krydsresistens opstår når en mutation giver resistens mod flere fungicider med lignende virkemekanisme. Det kan komplicere resistenshåndtering, da resistens mod ét fungicid kan medføre resistens mod andre, selv hvis de ikke er blevet brugt.
Flere virkemekanismer hjælper med at holde resistensudviklingen nede
Ved at bruge fungicider med forskellige virkemekanismer, reduceres selektionstrykket. Et fungicid som angriber svampen flere steder, vil kræve flere mutationer i svampen for at udvikle resistens overfor det pågældende fungicid. Det bliver derfor sværere for svampen at gøre sig modstandsdygtig overfor et fungicid med flere virkemekanismer.
Sådan påvirkes selektionstryk
Før behandling
En resistent genotype er opstået ved naturlig mutation.
Efter behandling med en virkemekanisme
Efter behandling med effektiv virkemekanisme er modtagelige genotyper blevet reduceret, mens den resistente er upåvirket.
Udvikling af resistente genotyper efter første behandling
Resistent genotype opformerer sig.
Resultat efter anden behandling med samme virkemekanisme
Resistent genotype er upåvirket efter behandling og kan opformere sig uhindret.
Gode råd til at holde resistensudvikling nede
Veksle mellem fungicider med forskellige virkningsmekanismer
Bruge blandinger eller produkter med flere virkningsmekanismer
Sådan vurderes den samlede risiko for udvikling af resistens
For at vurdere den samlede risiko for udvikling af resistens, tages der typisk udgangspunkt i tre hovedfaktorer:
Svampesygdommens biologi
UDBREDELSE: Spredning af svampesporer i afstand og antal
Svampe, der nemt spreder mange sporer over store afstande, har højere risiko for at udvikle og sprede resistens.
TID: Antal dage mellem hver ny generation af svampen og dermed ny infektion
Svampe med korte generationstider og hurtig reproduktion har højere risiko for at udvikle resistens. Under gunstige vejrbetingelser, tager det 4-5 dage for kartoffelskimmel at gennemføre en hel livscyklus og dermed at producere en ny generation.
OVERLEVELSE: Svampens evne til at overleve mellem vækstsæsoner
Svampe, der overlever på planterester eller i jorden mellem sæsoner, har større risiko for at opbygge resistens over tid.
DIVERSITET: Om svampen formerer sig kønnet eller ukønnet.
Kønnet formering giver større genetisk variation og dermed større potentiale for at udvikle resistens. Ukønnet formering spreder resistente stammer hurtigere, når de først er opstået.
Fungicidets virkemekanisme
Svampemidler virker ofte ved at blokere aktiviteten af specifikke enzymer i svampen, således af svampens vækst stoppes. Svampemidlernes resistensrisiko, dvs. hvor nemt det er for svampesygdommen at neutralisere fungicidets effekt, klassificeres i FRAC-grupper, der angiver om fungicidet har en lav, mellem eller høj risiko for resistensudvikling. Svampemidler med en virkemekanisme overfor svampen har højere risiko for at udvikle resistens.
Ligeledes er der risiko for udvikling af krydsresistens, dvs. resistens overfor et andet middel, der er i samme FRAC-gruppe.
Landmandens adfærd
God landmandspraksis spiller en væsentlig rolle i udvikling af resistens.
Når der kigges nærmere på resistensrisiko generelt, tages alle tre faktorer i betragtning.
Høj risiko på alle tre områder giver samlet set en meget høj risiko for resistensudvikling. Omvendt kan lav risiko på et eller flere områder være med til at reducere den samlede risiko, og derfor har den enkelte kartoffelavler en meget central rolle.
Mange faktorer har indflydelse på effekten af din svampesprøjtning
Dækning
Dysevalg
Timing
Vejrforhold
Dosering
Hvad kan du gøre for at udsætte resistensudvikling?
- Godt landmandskab med
- Sundt sædskifte: Et godt sædskifte er essentielt for at minimere smittetrykket. Skimmel kan overleve i jorden i 4-5 år – hav gerne det in mente når du planlægger dit sædskifte.
- Bekæmpelse af spildkartofler for at undgå smitte
- Bekæmpelse af ukrudtsarter som kan sprede smitte (eksempelvis natskygge)
- Fjernelse af efterladte bunker af kartofler
- Følg de officielle anbefalinger for skimmelbehandlinger, så du bekæmper skimmel så effektivt som muligt. Det er anbefalet at bruge minimum to midler i blanding, og undgå at sprøjte med samme blanding to gange i træk.
- Valg af sort: Forskellige sorter har forskellig modtagelighed over for smitte. Valget af sort har betydning for hvordan du skal behandle dine kartofler mod skimmel. Det kan være en fordel at vælge skimmelresistente sorter som en ekstra virkemekanisme mod bekæmpelse af skimmel.
Effektiv svampebekæmpelse og forebyggelse af fungicidresistens i kartofler
Samlet strategi i løbet af hele sæsonen og blanding og alternering af alle fungicider tilgængelige på markedet mindsker risikoen for udvikling af resistens.
Korrekt dosering og timing er vigtig i forhold til at følge smittetrykket og ikke komme for sent ud med behandlinger før svampesygdommen spredes.
God sædskiftepraksis med variation i afgrøder kan reducere sygdomstrykket.
Brug af mere resistente kartoffelsorter er med til at midske risikoen for udvikling af fungicidresistens.
Kartoffelskimmel er en patogen (fra gruppen oomycetes) med høj genetisk diversitet. Den kan have forskellige egenskaber såsom aggressivitet og præferencer for bestemte kartoffelsorter eller fungicider. Skimmelen gennemgår hurtige livscyklusser (4-7 dage), hvilket fører til løbende mutationer og nye stammer.