Lange perioder med varmt vejr og mangel på vand kan stresse planten, og når planten bliver stresset, nedsættes eller stopper tilvæksten af kartoffelknoldene.
Der findes forskellige måder, hvorpå du kan hjælpe dine kartofler godt på vej i kampen mod stress. Eksempelvis skal du være opmærksom på gødning og vand, og du kan gøre brug af biostimulanter for at sikre dit udbytte.
Undgå varmestress i kartoffelplanter
Kartoffelplanten gror optimalt ved temperaturer mellem 20-25 grader for topvækst og 15-20 grader for knolddannelse. Dermed er kartoffelplanten som udgangspunkt følsom overfor varmestress i situationer hvor temperaturen overstiger 25 grader.
Kartofler er mest følsomme ved begyndende knolddannelse og de efterfølgende vækststadier, hvor knoldudviklingen for alvor sætter i gang. I denne fase skal planten gå fra at vækste til også at producere knolde, hvilket i sig selv kræver stor omlægning af plantens fysiologiske processer.
Når varmen overstiger 25-28 grader i perioder, giver det i første omgang mindre produktion af klorofyl og binding af CO2 i bladene, som efterfølges af manglende bevægelse af sukkerstoffer fra bladene til knoldanlæg.
Hvis ovenstående finder sted i perioden omkring begyndende knolddannelse, bliver resultatet forsinket knolddannelse, færre knoldanlæg, mindsket knoldudvikling og mindre eller færre og deforme knolde.
Det er derfor vigtigt, at du sørger for at beskytte planten i de mest kritiske vækststadier for at sikre et så højt og stabilt udbytte som muligt.
Biostimulanter styrker plantens naturlige forsvar
QUANTIS
Biostimulanter kan anvendes til at styrke plantens eksisterende forsvarsmekanismer mod abiotisk stress. Biostimulanter, som eksempelvis QUANTIS, forbedrer plantens evne til at reagere på stress ved at opretholde saftspænding, hvilket hjælper planten med at holde fotosyntesen i gang selv i varme perioder. Videnskabelige studier har underbygget effekten af QUANTIS i perioder med høj varme, hvor QUANTIS opretholder udbyttet.
Din gødningsstrategi i kartofler afhænger i høj grad af, hvad kartoflerne skal bruges til.
Din strategi skal tage højde for, at forskellige næringsstoffer påvirker kartoflerne i forskellig grad. Kvælstof og kalium kan have modstridende effekter alt efter, om du ønsker et stort knoldudbytte eller et høj indhold af stivelse.
Grundet kartoflens lange vækstperiode skal afgrøden have adgang til kvælstof i en del længere tid end mange andre forårssåede afgrøder. For at sikre gødning over en længere vækstperiode, kan du overveje at gemme noget af dit kvælstof, som du placerer før eller ved lægning, til en eftergødskning senere på sæsonen.
På den måde kan du ved hjælp af bladsaftsmålinger afgøre, om der er behov for mere gødning senere på sæsonen, så du undgår at overgødske.
Vanding sikrer udbyttet i dine kartofler
Vanding af dine kartofler er alfa og omega, da det er en højværdiafgrøde, som er afhængig af at have vand tilgængeligt i vækstsæsonen.
Særlig i perioder omkring knoldsætning og knoldfyldning er det vigtigt, at dine kartofler har nok vand tilgængeligt.
Du skal særligt være opmærksom i perioder med sol, ingen nedbør og blæst. Her kan der fordampe op til 7 mm per dag. Hvis dine kartofler lider under tørkestress, kan det koste voldsomt på udbyttet, da de så vil sætte færre knolde.
Det er derfor vigtigt, at:
Du ikke kommer for sent med opstart af din vanding, da dine kartoffelkamme ellers vil tørre ud.
Du undgår overvanding, da du risikerer at udvaske næringsstoffer som kvælstof og kalium.
Din gødnings- og vandingsstrategi hænger således sammen og du bør tænke den sammen, så du undgår underskud af vand og næringsstoffer, som dine kartofler skal vokse af.
Effektiv kartoffelavl
Etablering, Beskyttelse & Optimering af din kartoffelavl