Perspektiv på resultaterne fra 2023-vårbyggen
I 2023 er der blevet dyrket vårbyg af sorten Laureate på de tre lokaliteter ved Birkelse, Holstebro og Slagelse. De tre dyrkningssystemer, pløjning, reduceret jordbearbejdning (RJ) og conservation agriculture (CA) var alle påvirket af en besværlig vækstsæson, som resulterede i lavere udbytter end normalt.
Hvordan vejrforholdene påvirkede vårbyggens vækst bliver gennemgået her i blogindlægget, derudover bliver NDVI målingerne sammenlignet med udbytterne.
Gennemgang af udbytter, økonomi, fremspiring og ukrudtstryk fra sæson 2023 kan findes på resultatsiden fra 2023.
Våd marts, tør maj og våd høst
Vækstsæsonen for Laureate-vårbyggen i GRObund-projektet var fuld af skiftende vejrbetingelser. I første halvdel af april var markerne meget våde og kolde da der i marts var kommet mere nedbør end normalt, som graferne ovenover viser. Det betød at såningen måtte udskydes til slut april/start maj, hvilket førte til udfordrende såbed i CA som beskrevet i tidligere blogindlæg. Umiddelbart efter etablering af vårbyggen udeblev nedbøren og en tørkeperiode indtil midt/slut juni hæmmede vårbyggen kraftigt.
Tørken ophørte i juli og august, hvor der på alle tre lokaliteter kom meget mere nedbør end gennemsnitligt de seneste 10 år. Den store mængde nedbør førte til, at vårbyggen satte rigtig mange grønskud, som voldte store problemer ved høst, da der hermed kom mange grønne kerne med i kornprøverne. De grønne kerner fører til usikkerhed i måling af udbytte, protein osv. Og i Holstebro var der så stor mængde grønskud at udbytte data måtte kasseres.
NDVI og udbytte
På den lerholdige jord i Slagelse blev der foretaget NDVI målinger i slutningen af maj og de viste signifikant lavere biomasse i CA-parcellerne, sammenlignet med pløjet og RJ. Den lavere biomasse var et klart resultat af en lavere fremspiring og dermed også lavere plantetal i CA, som det er yderligere beskrevet i tidligere blogindlæg.
Den signifikante forskel mellem CA og RJ er dog ikke til stede i udbytteresultaterne, hvor der er signifikant forskel på pløjet og CA, men ikke mellem RJ og CA. Det tyder på at CA har været i stand til at kompensere for det lavere plantetal gennem den tørre periode der var i løbet af maj og juni. Det kan blandt andet skyldes at CA parcellerne måske har en højere vandholdende evne eller at jordstrukturen er bedre, så vårbyggen har udviklet dybere rødder i CA-parcellerne.
På den gamle søbund i Birkelse viste NDVI målingerne samme tendens som i Slagelse, ved at CA havde signifikant lavere biomasse end RJ og pløjet. Det var formentlig også en lavere fremspiring, som var den væsentligste årsag til lavere NDVI i CA.
Høstresultaterne viste også et signifikant lavere udbytte i CA, mens der ikke var forskel på RJ og pløjet. Dermed er der ikke noget der indikere at CA har klaret den tørre periode i maj og juni bedre end det reducerede og det pløjede dyrkningssystem.
Nye målinger kan give ny viden i 4. forsøgsår
Om der er forskel på rodudviklingen mellem de tre dyrkningssystemer får vi muligvis svar på i fjerde år af GRObund-projektet. Da der er blevet installeret minirhizotroner i Slagelse og Holstebro, som kan bruges til at studere rodudviklingen i løbet af vækstsæsonen.
Derudover vil der blandt andet også blive målt på jordstruktur, infiltrationsevne og lattergas-emission i løbet af foråret 2024. Foråret vil også vise hvordan vinterafgrøderne har klaret sig igennem vinteren.
Der vil selvfølgelig også i 2024 blive opdateret løbende med seneste nyt fra forsøgsarealerne her på GRObund-bloggen.