Vårbyggen kæmper sig igennem tørken

Ligesom det gør sig gældende de fleste steder i landet kæmper Laureate-vårbyggen i GRObund projektet også med tørken. De første indikationer af hvordan vårbyggen klarer de tørre forhold kan ses på de NDVI-målinger som er foretaget. Der er i slutningen af maj og starten af juni blevet udført NDVI-målinger på alle tre lokaliteter og resultaterne er meget forskellige mellem de tre lokaliteter.

NDVI står for Normal Difference Vegetation Index og kan give et mål for hvor sunde planterne er eller hvor stor biomassen er på marken. NDVI bestemmes ud fra forholdet mellem nær-infrarødt og synligt lys, som reflekteres fra planterne. Mere grønne planter eller større grønmasse betyder højere NDVI, fordi mere nær-infrarødt lys reflekteres. Værdierne for voksende planter ligger mellem 0 og 1, hvor 1 er den højeste mængde grønmasse.

Birkelse

På den gamle søbund ved Birkelse er vårbyggen både udfordret af tørken og af den våde start på foråret, som førte til sen etablering af afgrøden. I alle tre dyrkningssystemer var fremspiringen under hvad man normalt vil forvente, men især parcellerne med conservation agriculture (CA) var udfordret ved fremspiring.

 Figur 2: NDVI-kort fra Birkelse. Rød viser lav grønmasse og grøn viser høj grønmasse. NDVI-værdierne spænder fra 0,22-0,94.

NDVI-målingerne fra slutningen af maj viser at der stort set ikke er nogen forskel i grønmassen mellem pløjning og reduceret jordbearbejdning (RJ). For CA er NDVI dog signifikant lavere end de to andre systemer. Den lavere NDVI i CA-parcellerne hænger sammen med en lavere fremspiring, på trods af øget udsædsmængde, da der blev talt 31 planter/m2 mindre i CA end i pløjet. Da jorden i CA formentlig har været koldere ved såning end i pløjet og RJ, kan det også være med til at forklare den lavere NDVI, da lavere jordtemperatur vil være hæmmende for planternes tidlige vækst.

Holstebro

I Holstebro ses der ikke voldsomme forskelle mellem grønmassen i dyrkningssystemerne, på trods af at der efter fremspiring blev talt 68 planter/m2 mindre i CA end i pløjet og RJ. Det kan indikere at planterne i CA-parcellerne har haft mere plads til at buske sig eller måske har haft lidt mere vand tilgængelig i den tørre periode fra fremspiring frem til at NDVI målingerne blev foretaget. Øget vandforsyning i CA kan være forsaget af mindre fordampning fra jorden da den er dækket af afgrøderester, samt at jorden ikke er løsnet og beluftet af jordbearbejdning.

 Figur 4: NDVI-kort fra Holstebro. Rød viser lav grønmasse og grøn viser høj grønmasse. NDVI-værdierne spænder fra 0,06-0,88.

Observationer fra Niels Holmgaard (SAGRO) ved gennemgang af arealet d. 11 juni, viser at jorden var tør i alle tre dyrkningssystemer, men med forskelle mellem systemerne. CA viste ikke tydelige tegn på tørkestress, men var ikke lige så langt fremme i væksten, hvilket også kan ses på billederne herunder fra d. 6 juni. Det pløjede var en del hårdere ramt af tørkestress end CA, mens RJ var mindre tørkestresset end pløjet, men mere end CA.

 Figur 5: Billeder fra 6. juni taget på forsøgsarealet ved Holstebro.

Slagelse

I Slagelse bærer NDVI målingerne kraftigt præg af planternes fremspiring, hvor CA-parcellerne havde 34,5 % dårligere fremspiring end pløjning. Det resulterede i 159 planter/m2 i CA mod 250 planter/m2 i pløjning og RJ. Når NDVI målingerne viser de samme forskelle i start juni, betyder det at CA-parcellerne endnu ikke været i stand til at kompensere for den lavere fremspiring.

Figur 6: NDVI-kort fra Slagelse. Rød viser lav grønmasse og grøn viser høj grønmasse. NDVI-værdierne spænder fra 0,33-0,93

Nu står høsten af Laureate vårbyggen snart for døren og så vil udbytterne vise om tendenserne fra plantetal og NDVI også gør sig gældende her. Umiddelbart efter høst af vårbyggen skal såmaskinerne i gang igen, da der skal etableres vinterraps på GRObund-arealerne.