Vårbyg, kvælstofoptag og den kommende vækstsæson

Foråret banker på døren og efter en kold marts er såmaskinerne gået i gang på forsøgsarealerne i GRObund-projektet. I projektets tredje dyrkningsår skal der etableres vårbyg af sorten Laureate på de tre lokaliteter ved Birkelse, Holstebro og Slagelse.

Efterafgrøde

Umiddelbart efter høst af vinterhvede i august 2022 blev der etableret efterafgrøder. I det pløjede system blev der etableret en almen brugt efterafgrødeblanding, mens der i reduceret jordbearbejdning (RJ) og conservation agriculture (CA) blev etableret en blanding med kvælstoffikserende planter. I Slagelse blev den almindelige blanding dog også udsået i RJ. Efterafgrøderne er yderligere beskrevet i et tidligere blogpost.

I 2021 blev det muligt at bruge kvælstoffikserende planter som en del af de pligtige efterafgrøder, så længe de ikke udgør mere end 25% af frøene. Når de kvælstoffikserende planter omsættes i jorden kan de frigive deres indfangede kvælstof, som potentielt kan blive optaget af den voksende afgrøde. Hvis det lykkedes i tilstrækkelig mængde vil behovet for tildeling af gødning mindskes. Der skal dog tages højde for en eftervirkning på 50 kg N/ha, som trækkes fra kvælstofkvoten til den efterfølgende afgrøde. For almindelige husdyr-efterafgrøder skal der dog også kompenseres for en eftervirkning, men kun på 25 kg N/ha.

For GRObund-parcellerne med kvælstoffikserende planter betyder det, at der tildeles 25 kg N mindre til vårbyggen.

Målinger på kvælstofoptaget i efterafgrødernes overjordiske biomasse fra efteråret 2022 viser, at det pløjede system havde mindst kvælstofoptag for alle tre lokaliteter. 
Ved Slagelse er der i CA blevet optaget mere end den mængde N der fratrækkes, og efterafgrøden kan derfor potentielt kompensere for fradraget. Det vil afhænge af, hvor stor andel af de optagede 60 kg N, der bliver frigivet fra efterafgrøderesterne og bliver tilgængeligt, så vårbyggen kan optage kvælstoffet.

Forsøgsarealet på Nørre Halgaard ved Holstebro, d. 4 april 2023. Parcellerne fremstår tydeligt med de forskellige efterafgrøde-blandinger.

Planteprøver fra efteråret viser kvælstofoptaget på daværende tidspunkt. Billedet fra april ved Holstebro viser visuelle forskelle mellem de pløjede parceller og parceller med RJ og CA. Vintervikke og blodkløver, som blev brugt i den kvælstoffikserende blanding, er vinterfaste planter og kan have optaget yderligere kvælstof i løbet af vinteren, hvorimod olieræddike og honningurt er udvintret. 

Det er tydeligt på billedet ovenfor, at der er stor forskel på de pløjede parceller og parcellerne med RJ og CA, hvor vikke og kløver stadig er grøn og i vækst. Dermed kan de muligvis forsyne vårbyggen med mere N end prøverne fra efteråret viser.

Vårsæd ved mindre jordbearbejdning

Forsøgsværterne forventer alle tre, at det bliver nødvendigt at tilså CA-parcellerne senere end det pløjede og RJ. Årsagen er, at ved mindre jordbearbejdning efterlades flere planterester på jorden. Det kan have en isolerende effekt, der gør, at jorden varmer langsommere op, fordi det blokerer for solens indstråling og mindsker vandfordampningen. En lavere jordtemperatur hæmmer planternes vækst og fremspiring. Det betyder, at vækstsæsonen kommer senere i gang og afgrødeudviklingen bliver forsinket.

Læs mere i ”Videnssyntese om CA”, hvor effekter af mindre jordbearbejdning under danske forhold er analyseret.
 

Vårbyg - Laureate

Vårbyggen, der skal etableres, er af sorten Laureate , der generelt har en god sundhed og er en maltbygsort, der er accepteret af stort set alle malterier.

Laureate forventes at være et fornuftigt valg til GRObund-forsøget, da den har stor buskning sammenlignet med ældre sorter, samtidig med at den er hurtig til at etablere sig. Det er fordelagtige egenskaber ved senere såning, som erfaringer fra økologiske forsøg understøtter.

Et optimalt antal planter er nødvendigt for at sikre et højt udbyttepotentiale, og det er dermed vigtigt at justere udsædsmængden i forhold til sådato, såbedsstruktur, jordtype, jordfugtighed og lokation.

Ved senere etablering er det vigtigt at justere udsædsmængden op, da der skal bruges en tilstrækkelig mængde graddage til at producere den optimale mængde aks. Så ved senere sådato skal der udsåes flere kerner pr. m2. Udsædsmængden skal også hæves, hvis såbedet er for knoldet, eller hvis der er mange afgrøderester, da det kan føre til mindre jordkontakt og lavere fremspiringsprocent.

Så forsøgsværterne skal vurdere den korrekte udsædmængde individuelt mellem de tre dyrkningssystemer. De skal også vurdere eventuelle forskelle i udsædsmængde på baggrund af en faglig vurdering på tidpunktet for såning.

Du kan nemt finde den rette udsædsmængde med Syngenta’s udsædsberegner til vinter- og vårbyg, som frit kan benyttes her:

Fremspiring og såteknik følger...

I kommende indlæg på bloggen vil vi se nærmere på, hvordan der er gået med såningen, og hvordan den er blevet udført. Vi ser også på fremspiringen af vårbyggen på tværs af dyrkningssystemerne.