Langsommere start til CA-vinterrapsen i Holstebro
Vinterrapsen, som blev etableret i midten af august på GRObund-arealerne ved Holstebro, er spiret frem i alle tre dyrkningssystemer: pløjet, reduceret jordbearbejdning (RJ) og conservation agriculture (CA).
De første målinger af plantetal og vækststadie er klar for Holstebro. Generelt vurderes rapsen til at være kommet fornuftig fra start på trods af, at resultaterne viser, at CA-parcellerne har haft nogle udfordringer - blandt andet med agersnegle.
I Slagelse resulterede lignende udfordringer med fremspiring i, at etableringen fejlede, og der var behov for omsåning med en anden vinterafgrøde.
Fremspiring og vækststadie
Vinterrapsen i Holstebro blev etableret rettidigt i midten af august.
Ved inspektion af forsøgsarealet i slutningen af september fremstod afgrøden generelt veletableret. Inden for de tre dyrkningssystemer ser alle fire parceller (gentagelser af hvert dyrkningssystem) generelt ensartet ud. Det visuelle indtryk af markerne er også, at der er længere mellem planterne i CA-parcellerne, og at planterne generelt er lidt mindre. Det skal dog nævnes, at CA blev etableret tre dage senere end pløjet og RJ, fordi såmaskinen til direkte såning ikke var tilgængelig, da de to andre systemer blev tilsået.
Efter fremspiring er der målt plantebestand. Resultaterne viser 14 planter/m2 i CA, 24 planter/m2 i RJ og 25 planter/m2 i det pløjet dyrkningssystem.
Udviklingen af planterne blev bedømt den 25. september ved at vurdere strækning af stænglen på en skala fra 1-9 (fra ingen strækning til kraftig strækning). De pløjede parceller fik karakteren 5, mens RJ fik 4 og CA fik 2. De pløjede parceller var altså længst fremme i væksten. CA var lidt bagefter, hvilket kan hænge sammen med, at den blev sået tre dage senere.
Det er for tidligt i vækstsæsonen til at konkludere, at CA vil give lavere udbytte på grund af lavere plantetal og senere udvikling. Rapsplanter har en god evne til at buske sig mere - hvis der er plads omkring dem - og kan dermed kompensere for et lavere plantetal. Hvis vinteren bliver kold og nogle af planterne udvintrer, vil CA-parcellerne dog være mere udsatte, fordi der er færre planter at tage af.
Tager vi et kig på Syngentas søsterprojekt i England - hvor der udføres et lignende forsøg på sjette år - blev der observeret en langsommere vækst i CA i efteråret. Endvidere blev der målt en lavere rodlængde på planterne fra CA på grund af en mere kompakt jord. Den kompakte jord er et resultat af, at den ikke bliver løsnet ved jordbearbejdning.
Ud fra de engelske erfaringer blev der konkluderet, at planterne i CA brugte flere kræfter på rodudviklingen, som førte til mindre udviklede planter over jorden. De engelske data for plantebestanden viste også det laveste plantetal i CA og det højeste i det pløjet system. Men da det blev tid til høst, var det CA, der havde det højeste udbytteresultat.
Agersnegle og rapsjordlopper ved Holstebro
Der har været udfordringer med agersnegle i CA-parcellerne. Det har været en af årsagerne til det lavere plantetal. Der har også været angreb af rapsjordlopper på arealet - dog ikke med store synlige skader på planterne. Skaderne så dog ud lidt at være lidt større i CA, hvilket kan få en indflydelse senere på vækstsæsonen, da rapsjordloppens larve skaber den største skade ved at spise stænglen indefra.
Etableringen slog fejl i Slagelse
På GRObund-arealet ved Slagelse blev der i slutningen af august også sået vinterraps i tre gode såbede. Der var dog lidt problemer med reduceret fremspiring i CA-parcellerne og store problemer med agersnegle. Da der ikke blev behandlet rettidigt mod snegle førte det til, at der stort set ingen rapsplanter var i CA-parcellerne. Det var dermed ikke muligt at fortsætte dyrkningen af vinterraps i forsøget. I stedet for er der nu etableret vinterhvede på forsøgsarealet den 17. oktober.
I GRObunds fjerde forsøgsår vil der derfor blive dyrket vinterhvede på lokaliteten i Slagelse, mens der i Holstebro og Birkelse fortsat vil blive dyrket vinterraps.
Kommende målinger af jordens sundhed
I løbet af efteråret vil den første måling af rodudviklingen blive udført i Holstebro og Slagelse, ligesom der skal måles vandinfiltrations-evne og jordstruktur (VESS). Derudover bliver der løbende igennem hele vækstsæsonen også lavet målinger af lattergas-emission. Rodmålinger og lattergas er yderligere beskrevet i tidligere blogpost fra september 2023.
Status fra forsøgsmarkerne og resultater fra diverse målinger vil løbende blive præsenteret her på GRObund-bloggen.
