En spændende fjerde sæson med vinterraps er påbegyndt i GRObund
Det tredje forsøgsår er netop afsluttet, og vårbyggen på GRObund-arealerne er blevet høstet efter en våd og besværlig august måned. Vinterrapsen, der skal dyrkes på forsøgsarealerne det næste år, er blevet etableret og databehandlingen af resultaterne fra vårbyggen er i fuld gang.
Derudover vil der i det fjerde forsøgsår blive lavet lattergas- og minirhizotronmålinger, hvor udstyret hertil blev installeret sidst i august.
Ny etableringsteknik i Slagelse
Vinterrapsen på GRObund-arealet ved Slagelse blev etableret den 30. august, og alle tre dyrkningssystemer blev tilsået samme dag. Høsten af vårbyggen blev forsinket på grund af det våde vejr i august og en stor andel af grønskud. Derfor var det ikke muligt at etablere rapsen tidligere.
Til rapsetableringen blev der anvendt tre forskellige såmaskiner. CA-parcellerne blev tilsået med en strip-till såmaskine, hvor jorden kun bearbejdes i smalle striber. Det skal sikre, at rapsfrøene kan placeres præcist og i den rette dybde. Derudover bliver halm og afgrøderester fjernet fra sårillen, og der sikres en god jordkontakt til frøene. Jordoverfladen imellem de bearbejdede striber bevares urørt og mindsker forstyrrelsen af jorden mest muligt.
Ved inspektion af parcellerne dagen efter såning var såbedet i CA-parcellerne af god kvalitet. Halm og afgrøderester var fjernet fra sårillerne, og der var ingen store knolde i de bearbejdede striber.
Den våde august så ud til at have haft en effekt på såbedet i de pløjede parceller, hvor kvaliteten af såbedet var mere svingende. I hovedparten af parcellerne havde såbedet generelt en god krummestruktur, men der kunne også nemt findes store knolde, som ikke kunne smuldres ved såningen af de pløjede parceller.
Såbedet i RJ-parcellerne var af god kvalitet, og der var blevet lavet en god krummestruktur.
Succesfuld såning i Holstebro
Hos Nørre Halgaard ved Holstebro blev de pløjede og reducerede parceller tilsået den 18. august, mens CA-parcellerne blev tilsået den 21. august.
Planteavlskonsulent ved SAGRO, Niels Holmgaard, vurderer, at etableringen var en succes i pløjet og RJ, mens etableringen af CA var lettere udfordret af agersnegle. Derudover er der i alle parceller allerede sprøjtet mod spildkorn og rapsjordlopper.
De pløjede og reducerede parceller blev begge sået med samme såmaskine, hvor jorden blev løsnet i cirka 20 cm dybde, således at rapsens rødder skulle have nemmere ved at trænge ned i jorden.
CA-parcellerne blev tilsået med samme Virkar tandskærsåmaskine, som i de foregående tre forsøgsår. Tandskæret laver en lille smule jordbearbejdning, men kun i smalle såriller der hvor frøene bliver placeret. Det skal sikrer at afgrøderester bliver fjernet fra sårillen, så der kan sikres god jordkontakt til frøene.
Besværlige forhold i Birkelse
På grund af det våde vejr ved Birkelse hos JSJ-Agro har det ikke været muligt at tilså forsøgsarealerne før den 5. september.
Den sene såning vil - i et normalt efterår - kunne give problemer på lokaliteten her i Nordjylland, da der kun vil opnåes 382 graddage. Flere forsøg har vist, at der skal 500 graddage til for at sikre en tilstrækkelig udvikling af rapsplanterne inden vinter. Da GRObund-projektet går ud på at sammenligne dyrkningssystemerne, kommer den sene såning formentlig ikke til at påvirke forsøget, da forholdende er ens for alle tre dyrkningssystemer.
Vi håber dog stadig på et mildt og varmt efterår i det nordjyske, så vinterrapsen kan nå at vokse sig stor og flot.
Klimakamre og minirhizotroner
I det fjerde forsøgsår foretages der nogle ekstra typer af målinger. Der skal blandt andet måles udledning af lattergas (N2O) og roddybde. Da lattergas er en kraftig klimagas - cirka 310 gange mere potent end CO2, bliver udledning af lattergas hurtigt en betydelig del af klimabelastningen fra en landbrugsjord. Derfor er det relevant at finde ud af om udledningen af lattergas varierer mellem de tre dyrkningssystemer og dermed om udledningen kan reduceres ved at følge et specifikt dyrkningssystem. Roddybden er interessant at måle da dybere rødder giver potentiale for at planterne har mere vand til rådighed. Dybere rødder kan dermed gøre planterne mere modstandsdygtige overfor tørkeperioder.
Lattergasudledningerne skal måles ved brug af klimakamre, der installeres i alle parcellerne. Opsætning af kamrene sker ved, at der først bankes en firkantet ramme ned i jorden som målekamret kan placeres ovenpå. Når der skal udtages prøver bliver målekamret placeret på rammen og spændt fast, så det er lufttæt. Dernæst udtages der prøver af luften i målekamret og derfra kan lattergaskoncentrationen måles. Lattergaskoncentrationen i kamrene måles 25 gange i løbet af vækstsæsonen. Første måling udføres umiddelbart efter såning og fungerer som referencemåling. Sidste måling foretages i medio maj.
Roddybden skal måles ved, at der bliver boret minirhizotroner ned i hver parcel, og rodudviklingen bliver målt tre gange fra medio november til medio april. Minirhizotronerne består af 2 meter lange gennemsigtige plastikrør, som bores ned i jorden lige efter såning. Efterhånden som vinterrapsen vokser, vil rødderne gro ned til minirhizotronerne og ved at sænke et kamera ned i røret, kan rødderne ses på ydersiden, og på den måde kan roddybden måles.
Følg fortsat med på bloggen
Vi følger selvfølgelig løbende udviklingen på alle tre lokaliteter og i næste opdatering vil der blandt andet blive gjort status over fremspiringen og plantestanden på arealerne.
Alle kommende og tidligere opdateringerne fra forsøgsarealerne kan findes på GRObund bloggen.
