Beskyt bierne
Biernes beskyttelse er afgørende for landbruget
Mange af vores planter, både vilde og landbrugsafgrøder, har brug for bestøvning. Til det er bierne et af de vigtigste bestøvende insekter og bør derfor beskyttes.
I Danmark lever cirka 275 arter af vilde bier. De trives bedst under bestemte forhold, som f.eks. i vilde blomster, og bierne er truet af mangel på leve- og fødesteder.
At tage hensyn til bierne kan gøres ved at sprøjte marker uden for biernes flyvetid. Det anbefalede sprøjtetidspunkt er om aftenen efter solnedgang, eller om natten. Derudover viser undersøgelser, at blomsterstriber på dele af landbrugets marker øger den generelle biodiversitet.
Operation Pollinator
I Syngenta har vi i mere end 15 år arbejdet med vores projekt Operation Pollinator, der netop stræber efter at opbygge bivenlige habitater.
Formålet er, ved hjælp af blomsterstriber, at øge den generelle biodiversitet, ved at skabe føde og bosteder til bier og andre bestøvere, såvel som til små pattedyr og fugle. Samtidig medfører det en øget bestøvning af afgrøderne og en naturlige bekæmpelse af skadedyr, som vil forbedre høstudbytterne, kvaliteten af afgrøderne og sikre et bæredygtigt landbrug samt miljømæssig balance.
Blomsterstriberne kan også være med til at beskytte vores værdifulde vandressourcer ved at fungere som bufferzoner mod jorderosion og afstrømning.