GRObund - Resultater 2021

Det første år af projektet har været et etableringsår. Det betyder, at jorden endnu ikke har haft tid at indstille sig fra, at den tidligere var dyrket med reduceret jordbearbejdning. Derfor har jorden behov for at tilpasse sig til henholdsvis at blive pløjet eller helt uden jordbearbejdning, som ved Conservation Agriculture (CA).

Forsøget startede med hestebønner, som blev sået i foråret 2021. Det visuelle indtryk af markerne har været, at hestebønnerne i CA-parcellerne så mindre kraftige ud end naboparcellerne med jordbearbejdning. Gennem sæsonen har CA-parcellerne været cirka 10 cm lavere end de tilsvarende parceller med jordbearbejdning. Det kan også ses fra de afmålte vegetations-index ved droneflyvning i juni, samt på vitalitetsscoren, som alle parceller er blevet tildelt i maj 2021.

Sammenlignes de tre dyrkningssystemer på tværs af lokaliteter, er variationen inden for de enkelte dyrkningssystemer større end variation mellem de tre forskellige dyrkningssystemer. Der ses en mindre forskel i gennemsnitligt udbytte, men forskellene er ikke markante nok til at være statistisk sikre (se også resultaterne i "Landsforsøgene 2021" - link nederst på siden).

Det gennemsnitlige udbytte i alle pløjede parceller var 42,5 hektokilo per hektar. I det reducerede system er udbyttet 0,5 hektokilo højere, mens det i CA er 1,1 hektokilo lavere.

Tusindkornsvægten har været højere i CA-parcellerne, hvilket kan skyldes at vandforsyningen frem til modning har været bedre.

Udbytte og økonomi på de enkelte lokaliteter

Ser man på resultaterne ved de enkelte forsøgsværter med forskellige jordtyper, kan der ses små forskelle mellem de tre dyrkningssystemer. De små forskelle kan være tilfældig variation. Derfor er det en styrke, at GRObund projektet løber over en årrække. Sommeren 2021 har været tør på alle tre lokaliteter, hvilket har kunnet ses på hestebønnerne. Især på Sjælland har hestebønnerne været kraftigt påvirket.

Ved beregning af eksempelvis maskinomkostninger påvirkes økonomien af det enkelte redskab, af udnyttelsesgrad og forhold som er bedriftsafhængige. Den enkelte beslutning om eksempelvis ukrudtsbekæmpelse vil også påvirke omkostningsniveauet direkte.

Søbund ved Birkelse

I Birkelse var der ikke signifikant forskel mellem systemerne på trods af, at udbyttet var 9,6% lavere i CA og 2,6% lavere ved reduceret jordbearbejdning (i forhold til det pløjede system).

I parcellerne med CA var stykomkostningerne øget med 5%, da der var anvendt lidt mere plantebeskyttelse. I de to andre systemer er der ens stykomkostninger - udgifter til plantebeskyttelse, ukrudtsmidler, gødning og såsæd.

Maskinomkostningerne blev reduceret med 11% ved etablering med reduceret jordbearbejdning frem for pløjning. Ved såning efter principperne i CA, blev maskinomkostninger reduceret med 22%.

Dækningsbidraget var øget med 2% ved reduceret jordbearbejdning frem for pløjning, mens resultatet blev 9% lavere ved CA i forhold til pløjning.

Lerjord ved Slagelse

Ved Slagelse var udbyttet i CA parcellerne højere end i de andre parceller. Udbyttet ved CA var 4% højere end ved pløjning, mens reduceret jordbearbejdning gav 2% højere udbytte end pløjning.

De samlede maskinomkostninger er reduceret med 26% ved CA og med 23% ved reduceret jordbearbejdning i forhold til pløjning. Kombineres det med det høje udbytte fra CA på denne lokalitet betyder det, at dækningsbidraget bliver 33% højere ved CA i forhold til pløjning, mens etablering af afgrøden med reduceret jordbearbejdning øger det økonomisk afkast med 11%.

Sandjord ved Holstebro

På sandjorden ved Holstebro var udbyttet fra CA signifikant lavere end ved reduceret jordbearbejdning. Udbyttet i CA var 6.3% lavere end pløjning, mens udbyttet var 4% højere ved såning med reduceret jordbearbejdning.

Her har landmanden og hans konsulent vurderet, at behovet for plantebeskyttelse var ens i de tre dyrkningssystemer. Dermed er der ikke nogen forskel på stykomkostningerne, da udsædsmængden også var den samme i alle tre systemer. Maskinomkostningerne er 13% mindre ved reduceret jordbearbejdning og 26% mindre ved no-till såning i CA.

Højt udbytte og relativ lave maskinomkostninger resulterer i et dækningsbidrag, som er 15% højere, når reduceret jordbearbejdning sammenlignes med pløjning. På trods af et lavere udbytte var det økonomiske udbytte ved CA 4% identisk med pløjning.

Landsforsøgene 2021 - "Afprøvning af CA som dyrkningssystem – Projekt GRObund"

Find flere detaljer på side 264 chevron_right

Jordsundhed i det første forsøgsår

Da GroBund er et femårigt forsøg vil der ikke være meget markante forskelle mellem resultaterne fra dyrkningssystemerne, hvad angår jordsundhedsparametre, her i forsøgets første år. Nogle af de parametre der måles på er vandinfiltration, kulstofindhold og jordfasthed.

De parametre burde ifølge teorien ændre sig over tid især mellem det pløjede system og conservation agriculture (CA). Da jorden ikke forstyrres i CA burde det give bedre vilkår for regnorme og andre mikroorganismer, som er gode for jordstrukturen. Når jorden ikke iltes af pløjning og der samtidig dyrkes flere efterafgrøder, bør kulstofindholdet øges, hvilket også er godt for jordstrukturen.

Tabel over målinger af total C (kulstifindhold) i fire forskellige jorddybder på forsøgslokationerne i Birkelse og Holstebro.

Inden såning af hestebønnerne blev der i Birkelse og Holstebro målt på det totale indhold af kulstof i jorden (total C). Som det kan ses i tabellen ovenover er kulstofindholdet faldende ned igennem jordprofilen, ligesom det også ville være forventeligt, da den biologiske aktivitet er størst i de øvre jordlag. Der var et højere C-indhold på den sandede jord i Holstebro end på den gamle søbund i Birkelse, så det skal blive spændende at følge om det samme gør sig gældene i løbet at GroBund forsøget. Det kunne antages at potentialet for kulstoflagring er større i Birkelse, hvor udgangspunktet er et lavere end i Holstebro.

Der blev ikke gennemført kulstofmålinger på forsøgsarealet i Slagelse i år, men de forventes at blive foretaget senere. Det må dog forventes at der ikke er et lavt indhold af kulstof, da der er blevet tilført husdyrgødning til arealet i en længere årrække.

Figur over målinger med penetrologger, som viser jordmodstanden. Målt for alle tre forsøgslokationer og for dyrkningssystemerne: pløjet, harvet og ubearbejdet (CA).

Jordfastheden eller også kaldet jordmodstanden er blevet målt med en penetrologger, på alle tre lokationer og for alle tre dyrkningssystemer. Resultaterne fra penetrologgeren er vist i figuren ovenfor og i de pløjede parceller fremgår det tydeligt at jorden er mindre fast i de øverste 25 cm (pløjelaget). Jorden er mere fast i de øverste 25 cm i både de pløjefrie parceller og i CA, hvilket skyldes at jorden ikke er løsnet lige så dybt som den er blevet ved pløjning. At pløjelaget er løsere gør sig gældende for alle tre lokationer, men derudover er der på tværs at dyrkningssystemerne målt højere modstand på den lerede jord i Slagelse.

Ifølge teorien skulle jordstrukturen blive bedre over tid ved CA, men muligvis også for pløjefri. Den bedre jordstruktur bør gøre jorden, mere modstandsdygtig overfor tryksader. For mere info om penetrologger målingerne se blogpost om målingerne fra Slagelse.