Dyrkningssystemers effekt på jordpakning
En af udfordringerne ved pløjefrie dyrkningssystemer er, at jorden ikke kan løsnes ved hjælp af pløjning, og der er derfor risiko for en øget jordpakning (jordmodstand). Så hvordan undgår man jordpakning ved pløjefri dyrkning?
I en række målinger der blev foretaget af jordmodstanden i 2021, var effekten af jordpakning særligt udtalt på Rødekildegaarden i Slagelse på deres JB 6 jord. Graferne nedenfor viser jordens modstand i GRObunds forsøgsparceller ved forskellige jorddybder, og der ses en tydelig forøgelse af jordmodstanden i jordens øverste 30 cm i de to pløjefrie dyrkningssystemer. Pakningen sker som følge af en naturlig sætning af jorden, samt ved kørsel med maskiner i marken.
Figuren viser resultaterne fra jordmodstandsmålingerne i forsøget GRObund ved Slagelse. I det vandrette plan vises hvor stor jordmodstanden er mens det lodretteplan udgør jorddybden.
En øget jordpakning kan føre til lavere udbytter, da planternes rodudvikling begrænses samt jordens fysik svækkes (læs mere om jordens fysik her). Selv om at der i GRObund er målt en øget jordmodstand har der ikke været en effekt på årets høst, hvor der er blevet høstet rigtig flotte udbytter på alle vores forsøgslokaliteter.
Jordpakningen kan blandt andet mindskes ved at tilpasse sædskiftet samt ved skånsom kørsel i marken. Herunder faste kørespor og brug af gode dæk. Derudover menes det at jordmodstanden mindskes over tid med pløjefri dyrkning.
Grunden til at jordmodstanden menes at mindskes overtid med pløjefri dyrkning er, at jordens struktur forbedres som et resultat af en øget tilførsel af organisk stof fra både efterladte afgrøderester og efterafgrøder. Begge er to redskaber, der i høj grad bliver brugt i pløjefrie dyrkningssystemer. Derudover viser forsøg at særligt efterafgrøder med pælerødder som fx olieræddike kan have jordløsnende effekter. Det øget indhold af organisk materiale optimerer ydermere forholdene for regnorme i jorden, og særligt de dybdegående regnorme der laver lodrette gange (biopore) trives ved et højt indhold af organisk stof. Disse lodrette bioporer bibeholdes når ikke jorden pløjes, og selv om at det ikke har en direkte jordløsnende effekt, giver de lodrette biopore en række effekter svarende til de effekter en løs jord giver. Eksempelvis giver bioporerene fra regnorme og døde rødder en bedre dræning af jorden samtidigt med, at bioporerne kan benyttes til at nå de dybere jordlag af afgrødernes rødder.
I løbet af 2023 vil der igen blive målt jordmodstand i forsøget, og det bliver spændende at følge med i. Det bliver særligt spændende at se om de pløjefrie systemer samt efterafgrøderne der står på markerne i år, har haft en jordløsnende effekt i de dybere jordlag, hvor ploven og harven ikke kan nå ned.
Udover jordmodstanden vil der også blive målt rodlængde med minirhizotroner, næringsstof og organisk karbonindhold i jorden, jordens CO2 udledning og meget mere.
Kilde og inspiration
Skrevet af
