Kålbrok er et stigende problem i både Danmark og udlandet. Kålbrok-patogenet danner svulster på rødderne, som hæmmer optagelsen af vand og næringsstoffer, hvilket kan medføre store udbyttetab.
Ud over raps angriber kålbrok en bred vifte af andre arter, herunder kål, radise, sennep og hyrdetaske samt andre korsblomstrede ukrudtsarter.
Angreb af kålbrok er også knyttet til jordens pH-værdi, og afgrøder i sure jorde har større risiko for alvorlige angreb, ligesom kålbrok trives specielt godt under fugtige forhold.
De mange vækster, som kålbrokken kan angribe, er dog ikke det største problem. Det største problem er kålbrokkens hårdførhed. Patogenet producerer hvilesporer, der kan bibeholde spiredygtigheden i mere end 17 år, og kemisk bekæmpelse er ikke muligt – derfor er det yderst vigtigt, at du sætter ind med effektiv forebyggelse.
Her er de forskellige slags kålbrok
Der findes otte forskellige kålbrok-racer i verden, der kan angribe vinterraps. I Danmark har vi på nuværende tidspunkt kun kendskab til en race, nemlig P1. I Tyskland findes derimod alle 8 typer. P1 & P3 er de mest udbredte.
Er skaden allerede sket?
Hvis du har konstateret kålbrok på din ejendom, vil andre marker sandsynligvis også være inficeret på udsatte steder. Dine maskiner har nemlig flyttet problemet til nabomarkerne.
Sådan bør du gøre, hvis du konstaterer kålbrok
• Fasthold et sundt sædskifte med 4-5 år mellem vinterraps
• Næste gang du skal etablere vinterraps, bør du vælge en sort med resistens mod kålbrok
Sådan opnår du, at problemet med kålbrok fastholdes på et minimalt niveau.
Kålbrokresistente sorter sanerer ikke for kålbrok, men smittegraden vil langsomt mindskes, så du på et tidspunkt igen kan dyrke ikke-resistente sorter.