Havrerødsot – hvad er det, og hvordan kan det undgås?
Havrerødsot er en virus, der rammer vinterbyg, hvede og rug. Det spreder sig med bladlus, og når sygdommen først har angrebet planten, får den gule og brunlige blade. Når først symptomerne viser sig, er det for sent, og der er risiko for store udbyttetab ved kraftige angreb- i svære tilfælde må marken sås om.
Nøjagtig monitering om forekomst af bladlus i marken og korrekt timing af behandling med et pyrethroid mindsker risikoen for havrerødsot.
For at danne overblik over dine registreringer lokalt og blive mindet om det helt rigtig tidspunkt for sprøjtebehandling kan man nu gøre brug af Syngentas nye gratis app BYDV Assist.
Fakta om Havrerødsot
● Havrerødsot er et virus, der overlever i spildplanter og græsser i marker, hegn og grøfter.
● Overførsel af virus sker fra inficerede bladlus, der suger saft fra planterne.
● En afgrøde inficeret med havrerødsot giver nedgang i udbytte og nedsat kernekvalitet. Jo tidligere infektionen forekommer, jo større udbyttetab. Udbyttetab varierer mellem afgrøder:
● I vinterbyg er der rapporteret udbyttetab mellem 70 og 100 % ved havrerødsot.
● Tab ved hvede varierer, oftest mellem 30 og 50 %
● I rug, triticale og græsfrø er der sjældent betydende tab.
Smittebærende lus
Udbyttetabet kan være markant ved angreb af bladlus, der bærer virus med havrerødsot, som er en virus, der kommer fra spildplanter og græsser. Bladlus, der spiser af disse planter, bærer virussen med rundt til markens planter. Den forårsager gule, røde og brune blade, og udbrud kan ses som mønstre i marken formet som ujævne cirkler – et såkaldt leopardmønster. Før dette indtræffer, kan du spotte lus på undersiden af bladende.
Finder du lus i marken eller hører fra SEGES registreringsnet via din konsulent, at der fundet mange lus i dit område, kan du bruge Syngentas App ”BYDV Assist” til at finde det optimale behandlingstidspunkt for behandling og dermed bremse smitten.
Med jævnlige ture i marken for se efter lusene, kan landmanden nå at behandle mod virussen, inden lusene formerer sig i en sådan grad, at de inficerede lus spreder sig rundt på afgrøderne,
siger Torben Sørensen, produktchef på vores udsædsprodukter
Observerer du lusene i marken, og udfører behandling med det samme, kan det afhjælpe, at lusene formerer sig, og spreder sig med virus. Smitte gennem opformering, også kaldet den sekundære smitte, forårsager for alvor udbyttetab.
4 gode råd for at undgå havrerødsot
• Behandlinger skal foretages, når bladlus er fundet i afgrøderne, og før bladlusene har haft en chance for at sprede virus fra deres oprindelige koloniseringspunkt
• Vent ikke på den planlagte ukrudtsbekæmpelse, hvis du konstaterer bladlus i marken – sprøjt straks
• Følg efter med én eller flere sprøjtninger, hvis bladlus igen konstateres 14 dage senere (fortsat varmt efterårsvejr)
• Brug IKKE nedsatte doseringer. Ved nedsatte doseringer opbygges resistens
Sekundær smitte
Virussen havrerødsot kan ikke forhindres helt, og heller ikke lus i marken. Derfor er det vigtigt at holde øje med lus på de enkelte planter. Når lus formerer sig på planten, vil der på et tidspunkt være så mange lus, at de begynder at søger føde på andre planter. Her udvikler lusene vinger og flyver videre.
Fra en enkelt plante kan der være tale om flere hundrede lus, der kan flyve videre rundt til markens afgrøder. Det sker når en temperatursum på 170 graddage er nået - målt fra afgrødens fremspiring.
Hvis lusene er inficeret med havrerødsot kan udbyttetabet gå fra en enkelt plante til flere hundrede planter, efter lusene får vinger. Det er denne fase af lusenes livscyklus, som skal stoppes i tide. Når du som landmand opdager lus på dine planter, er det derfor vigtigt at behandle med det samme.
Risiko for store udbyttetab
Der er risiko for store udbyttetab i alle afgrøder på grund af havrerødsot. Virussen forårsager også nedsat kernekvalitet, og særligt vinterbyg er udsat. Det varierer meget mellem typer af afgrøder, hvor stort et tab, havrerødsot kan medføre. Hvedesorter er mindre følsomme. Triticale og rug kan også blive påvirket af havrerødsot, men uden særligt store tab.
”Havrerødsot kan give tab helt op til 100 procent på vinterbyg. Vi har set på marker, der ikke er behandlet, at virussen har forårsaget, at de intet brugbart udbytte var tilbage i marken,”
siger Torben Sørensen.
Sådatoens indflydelse
For at undgå havrerødsot er det afgørende, at man følger med i varslingen omkring bladlus, men lige så vigtigt, at man laver observationer i egne marker.
Det er særligt ved tidlig såning af vintersæd, at du skal være opmærksom. Vinterafgrøder sået i begyndelsen af september er særligt udsatte, og bladlus kan overføre smitten til langt ind i oktober.
Hold øje med temperaturen
Det er særlig vejrforholdene, der forårsager hårde angreb af havrerødsot. Somrene bliver længere, og selv små temperaturstigninger har indflydelse på spredningen af lus med virussmitte. Jo tidligere angrebet af bladlus med havrerødsot sker, jo flere gange kan lusene formere sig og sprede sig. Varmere temperaturer giver mulighed for gode forhold for lus langt ind i efteråret, og det er rigtig skidt for udbyttet, fordi truslen fra lusene er en del større end ved kølige vintertemperaturer.
”Klimaforandringer betyder, at lusene kan nå en hel generation mere end tidligere. Alle dage over 10 grader giver øget aktivitet af bladlus,”
fortæller Torben Sørensen.
Få hjælp fra app
Syngentas app BYDV Assist fås til både Iphone og Android telefoner, er gratis, og kan hjælpe dig med at bekæmpe havrerødsot i din mark.
