Økologisk vinterbyg
Hvad er formålet med projektet om økologisk hybridvinterbyg?
Vi udfører forsøg for at kunne give landmændene den bedst mulige rådgivning om, hvilke sorter der passer bedst til økologisk landbrug.
Vi vil evaluere sorter baseret på forskellige parametre, såsom udbytte, evne til at konkurrere med ukrudt og deres evne til at optage kvælstof, som tilføres.


Hvad bliver testet i 2023?
Vores økologiske forsøg med vinterbyg fortsætter i denne sæson. Vi udvider ved at teste hele 14 forsøgsled på marken, bestående af forskellige konstellationer af sorter, for at opnå endnu større indsigt i, hvad der fungerer bedst.
Forsøgene er allerede i fuld gang, og vi ser frem til at følge sorterne frem mod høsttidspunktet i løbet af sensommeren.
Høstresultaterne fra 2022
I forsøget med økologisk hybridvinterbyg blev Syngentas Toreroo testet under økologiske forhold, på en mark, der i mange år er drevet økologisk. I løbet af sæsonen blev det testet, hvordan Toreroo virker under et gødningsniveau, der er på en økologisk mark og ved et økologisk sædskifte.
Høstudbyttet på marken med vinterhybridbygsorten, Toreroo, blev 5500 kg/ha.
Se med da Michael Lind Stougaard, økologisk avler, og Syngentas Mogens Steenholt Mogensen fik en snak om, hvordan det gik med kultiveringen af Toreroo på en økologisk mark og ved et økologisk sædskifte.
Ved Tårs i Nordjylland, driver den økologiske landmand Michael Lind Stougaard 70 hektar landbrug og har ved siden af svineproduktion med 70 søer i fuldline.
Michael har altid drevet økologisk landbrug, og har fået økologi ind med modermælken.
Han beskriver at han er interesseret i at dyrke hybridvinterbyg med sorten Toreroo, fordi den har et højt udbytte, og planterne er sunde og busker sig godt. Han finder det derfor interessant at teste, om man kan lave højere udbytte med de egenskaber.
Resultater i udenlandske forsøg
Økologisk dyrkning af hybridvinterbyg er yderst interessant. Hybriderne har i udenlandske forsøg vist at de udnytter den tildelte mængde kvælstof bedre end normale linjesorter og samtidig har de en fantastisk evne til at konkurrere med tokimbladet ukrudt og græsser.

Har du spørgsmål til forsøget med økologisk vinterbyg?

Mogens Steenholt Mogensen
Sales & Field Technician
Mobil: 20 12 01 82
Mogens.Steenholt_Mogensen@syngenta.com