CA – Conservation Agriculture, et dyrkningssystem som bygger på tre grundprincipper; Minimal forstyrrelse af jorden, kun direkte uden jordbearbejdning (No Till). Alsidigt sundt sædskifte. Permanent jorddække med afgrøderester eller en voksende efterafgrøde eller hovedafgrøde .
C/N forhold – forholdet med kulstof, C, og kvælstof, N, i jorden eller i organisk materiale. C/N forholdet har stor betydning om der sker en netto immobilisering af nærringsstoffer eller frigivelse. Forholdet er højt i halm og trælignende materialer, mens det er lavt i grønne planter. Derfor vil nærringsstofferne hurtigere blive tilgængelige hvis jorden tildeles grøn plantemasse end halm.
Direkte såning – såning i en overkørsel enten med eller uden jordbearbejdning.
Dræning – nedgravning af rør hvor vandet kan sive ind og løbe væk fra marken. Herved sænkes vandspejlet i jorden, således at planterne kan få ilt til rødderne. De fleste planterødder vokser ikke frivilligt ned i vand, da der ikke er ilt.
Efterafgrøder – en afgrøde som sås efter høst af afgrøden og står på marken hele efteråret eller helt indtil den efterfølgende vårafgrøde skal sås til foråret. Efterafgrøder består af en eller flere plantearter og kan være lovpligtige. Lovpligtige efterafgrøder består af særligt godkendte arter og har til formål at opsamle kvælstof således at det ikke udvaskes til vandmiljøet.
Erosion – jordpartikler transporteres ved hjælp af vand eller vind. Vind-erosion kendes som sandfygning.
Essentielle Næringsstoffer - planter behøver 16 forskellige nærringsstoffer for at kunne gennemføre en livscyklus. Herudover behøves kulstof (C), oxygen (O) og hydrogen (H), som alle kan tages fra luften eller vand. Nærringsstoffer opdeles i makro- og mikro- næringsstoffer. Nogle nærringsstoffer findes i tilstrækkelig mængde i jorden, mens andre på tilføres ved gødskning.
Makro næringsstoffer - indholdet i planten måles i hundred-dele, altså procent; kvælstof (N), kalium (K), calcium (Ca), magnesium (Mg), fosfor (P), svovl (S).
Mikro næringsstoffer - indhold i planten måles i million-dele, klor (CL), bor (B), jern (Fe), mangan (Mn), zink (Zn), kobber (Cu), nikkel (Ni), Molybdæn (Mo).
Frøpuljen – mængden af spiredygtige ukrudtsfrø i jorden. Frø kan gå i spirehvile således at de spire når forholdene er optimale for planten.
Harvning – med en harve trækkes en tand gennem jorden, således at jorden blandes op, løsnes og jordknolde slåes i stykker. Jorden vendes ikke som sådan, men blandes op i den valgte dybde, dybden kan variere fra få centimer til over 15 centimer.
Humus – stof i jorden, som primært består af kulstof, men også kvælstof. Humus er dannes som en svagt nedbrydelig rest af organisk materiale. Humus har negative overflader, og kan derfor binde binde nærringstoffer.
Immobilisering - af nærringsstoffer. Nærringsstoffer kan være utilgængelige for planterne, hvis de i stedet er blevet optaget i de bakterier og jordorganismer, som nedbryder organisk materiale. Denne immobilisering afhænger af forholdet mellem kulstof, C, og kvælstof, N, i det organiske materiale.
Ion - Et molekyle af eksempelvis af et nærringsstof, med en negativ eller positiv ladning, som gør at den vil tiltrækkes af hhv. positive og negative overflader.
Jord aggregater – samling af enkelt-partikler til større krummer eller klumper af jord. Lerpartiklerne binder til hinanden ved kemiske bindinger og organiske forbindelser, som klistrer dem sammen. Tilførsel af organisk materiale, som fodre mikroorganismer i jorden og kalkning er med til at stabilisere jord aggregater.
Jordkolloider – de fineste partikler i jorden med en diameter under 0,0002mm, enten ler eller organisk materiale. Jordkolloider kan flyttes ved vanderosion.
Jordstruktur – jordens fysiske form og udformning, med knolde, gange og hulrum. Jordstrukturen kan ændres ved jordbearbejdning med maskiner eller ved trafik som trykker jorden sammen.
Jordpakning – når jorden trykkes sammen. Kan forekomme bevidst efter jordbearbejdning, hvor jorden er blevet for løs. Eller utilsigtet ved kørsel med for tunge maskiner, her betegnes en jord som er pakket for hårdt som strukturskadet.
Jordens Bonitet – jordens bonitet er et udtryk som referer til jordbundens sammensætning som vækstmedie.
Jordens Tekstur eller jordtype – jordens sammensætning af partikler i forskellige størrelser, hhv. ler, finsand, grovsand, sten.
Kapillar-virkning – i små pore vil vandet stige op fordi at vandmolekyler binder sig til jordoverfladen ved adhæsion, og på grund af tiltrækning mellem vandmolekylerne. Kapillar-virkning i jord kan brydes ved jordbearbejdning, da porerne herved bliver større og usammenhængende. Når jorden ikke længere er er våd bliver den hurtigere varm.
Markkapacitet – jordens vandindhold efter afdræning i to døgn, den mængde vand jorden maksimalt kan opbevare i længere tidsrum.
Makropore – pore som har en diameter på mere end 0,5mm og kan ses med øjet. Typisk gamle regnormegange eller gange fra planterødder.
Mellemafgrøde – meget lig efterafgrøder, men vil kun være på marken mellem høst af en hovedafgrøde og såning af næste hovedafgrøde samme efterår. I CA sammenhæng er formålet med efterafgrøder også at beskytte jorden mod erosion, og at planterne ligesom andre afgrøder stimulerer og fodre mikroorganismer i jorden.
Mineralisering – når bundne nærringstoffer kommer på mineralsk og dermed plantetilgængelig form. Fx i forbindelse med jordbearbejdning.
No-till såning – såning uden jordbearbejdning eventuelt kombineret med placering af gødning. No-till er en af grundprincipperne i Conservation Agriculture, ifølge fao er kriteriet at jorden ikke forstyrres i større dybde end sådybden og at maksimalt 25% af overfladearealet bearbejdes.
Nærringsstoffer – se essentielle nærringsstoffer
Organisk materiale – afgrøde og plante -rester eller organiske gødninger fra dyr som møg eller gylle.
pH - hvor sur eller basisk en væske er måles ved forekomsten af syre-ioner H+. Se også Reaktionstal.
Pløjesål – et kompakt jordlag lige under pløjedybden, opstået ifm med pløjning enten fordi at traktoren køre i furebunden eller fordi at plovskæret glitter jorden.
Placeret gødning – i forbindelse med såning kan gødning, oftest kunstgødning, placeres relativ tæt på frøet, således at frøet hurtigt finder næring og kan vokse. Effekten af placeret gødning er større i vårsæd end i vintersæd.
Plantetilgængeligt vand – den mængde vand i jorden, som planter kan udnytte. Beregnes ved markkapacitet minus vandindhold ved visnegrænsen, mængden er i høj grad afhængig af porestørrelsesfordelingen og tekstur.
Pløjefri dyrkning – anvendes ofte som udtryk for dyrkningssystemer hvor der ikke pløjes. Anden jordbearbejdning kan stadig forekomme.
Pløjning – de øverste 20-25cm (pløjelaget) vendes ved hjælp af en plov således at det øverste jord ligges ned i bunden af fugen og jord fra dybden kommer op til overfladen. Pløjning udføres traditionelt forud for såning for at fjerne gamle planter, frø og for at lave sort jord som såmaskinen kan så i.
Pore – luft eller vandfyldte hulrum og gange i jorden. Størrelsen kan variere fra store sprækker og regnormegange, til mikroskopiske størrelser.
Porestørrelsesfordeling – den størrelsesmæssige fordeling mellem forskellige størrelser pore i jorden. Har betydning for jordens evne til at lede vand, da store og makropore har mange gange større vandledende evne end små pore. Har ligeledes betydning for mængden af plantetilgængeligt vand og hvor meget vand, som kan tilbageholdes i jorden. Porestørrelsesfordeling påvirkes af jordpakning og jordens tekstur.
Porøs / porøsitet – forholdet mellem faste partikler, som ler, sand og sten, og hulrum. Hulrum er enten vand eller luftfyldte. Almindelig landbrugsjord har en porøstitet på cirka 0,5 og består derved af 50% hulrum og 50% faste partikler.
Reaktionstal – jordens surhedsgrad altså indholdet af syre ioner. Afgørende for hvilken kemisk form nærringstoffer har i jorden og om de er tilgængelige for planterne. Se også pH.
Reduceret jordbearbejdning – oftest at jordbearbejdning er reduceret ved at erstatte pløjning med harvning.
Samsåning – placering af gødning i samme sårille som såsæden.
Spirehvile - perioden indtil et frø vil spire. Frø vil kun spire når forholdene er rigtige, efter en tidsperiode eller efter bestemte vejrfænomener.
Strigling – ultra øverlig jordbearbejdning oftest maximalt 2 cm dybde. Strigling kan f.eks. have til formål at fordele plantemateriale efter høst, fremprovokere spiring af ukrudt og spildfrø, udtørre snegle.
Strip-tillage – jordbearbejdning i smalle striber, således at marken kun bearbejdes der hvor afgrøden såes. Strip-till er primært anvendeligt ved rækkesået afgrøder.
Strukturskade – referer oftest til at jorden er for kompakt, således at planterødder ikke kan vokse gennem jorden og vand ligeledes har svært finde vej gennem jordprofilen. Strukturskade kan opstå ved færdsel på våd jord med tunge køretøjer.
Såning – placering af frø i jorden eventuelt kombineret med placeret gødning.
Visnegrænsen – jordens vandindhold når planterne visner. Planterne visner før jorden er helt tom for vand, da det sidste vand i de mindste pore bindes hårdt i jorden.
GRObund - Hvad sker i marken?
I vores blog følger vi årets gang i forsøgsmarkerne.
