GRObund-projektet har nu været i gang i fire år. Igen i år er der forskelle mellem de tre dyrkningssystemer: pløjet, reduceret jordbearbejdning (RJ) og conservation agriculture (CA).
I høståret 2024 er der for første gang blevet dyrket forskellige afgrøder på de tre lokaliteter.
Der har været rigelig med udfordringer i løbet af vækstsæsonen, som har påvirket afgrøderne i forskellige grader. Her i afrapporteringen af det fjerde forsøgsår vil vi se på udbytter og økonomi, samt faglige refleksioner over hvad, der har påvirket resultaterne.
2024 – et år der ikke forløb som planlagt
Den oprindelige plan for forsøgsåret var, at der skulle dyrkes vinterraps på alle tre lokaliteter, men på grund af dårligt vejr og agersnegle var omsåning nødvendig i Birkelse og Slagelse. Det førte til, at der i oktober blev etableret hvede i Slagelse og i april blev der sået havre i Birkelse.
Det har generelt været et år med store nedbørsmængder - over vinteren, foråret, og under høsten. Hvordan vejrforholdende har påvirket afgrøderne har dog været forskellig, både på grund af forskellen i jordtype og afgrøde, men også den geografiske forskel mellem lokaliteterne.
Udbytter, NDVI og NDRE målinger af plantevæksten er også rapporteret af SEGES INNOVATION i Landsforsøgene 2024 (s. 220-222).
I denne gennemgang af resultaterne er der yderligere også udregnet økonomi for hver af de tre dyrkningssystemer. Igen i år viser de økonomiske resultater, at der bliver sparet maskinomkostninger og tid ved RJ og CA, mens udgifter til planteværn og udsæd har været højere i de to systemer.
Gennemsnit
Resultaterne præsenteres i de nedenstående figurer, hvor beregningen af forskellene mellem reduceret jordbearbejdning (RJ) og conservation agriculture (CA) er foretaget i forhold til det pløjede dyrkningssystem.
Da afgrøden har været forskellig mellem de tre lokaliteter har det ikke været relevant at udregne gennemsnit af udbytte og plantebestand. Den gennemsnitlige økonomi er dog blevet udregnet.
Dækningsbidraget har været højest i det pløjede system, mens det næsthøjeste dækningsbidrag er opnået i CA. RJ har det laveste resultat og er 20% under det pløjede dyrkningssystem.
Stykomkostningerne har været højere i både RJ og CA ligesom det også var tilfældet i de tidligere forsøgsår, hvilket hovedsageligt skyldes et øget behov for planteværn. Derudover er der også blevet brugt højere udsædsmængder i CA.
Maskinomkostninger, brændstofforbrug og timeforbrug har alle været lavere for RJ og CA, hvor de største besparelser ses i CA-systemet. Maskinomkostningerne har været cirka 500 kr. per hektar lavere i CA, mens brændstofforbruget var cirka 20 liter per hektar lavere, og der blev brugt 44 minutter mindre på at dyrke en hektar. Umiddelbart kan det se ud som en relativt lille tidsbesparelse, men på et landbrug med 500 hektar vil der blive sparet cirka 365 arbejdstimer på et helt år.
Inddæmmet søbund i Birkelse
Udbytte og etablering
Forsøgsarealet hos JSJ-Agro i Birkelse har været hårdest ramt af de høje nedbørsmængder. Fra september 2023 til august 2024 har nedbørsmængden i samtlige måneder været højere end 10-års gennemsnittet. Det førte i første omgang til, at det var nødvendigt at omså fra vinterraps til havre. Vejret udskød såning af havren til den 2. maj, og der spirede en flot havremark frem. Der blev kun fundet relativt små forskelle i plantebestanden mellem de tre dyrkningssystemer.
Den våde vækstsæson i Nordjylland resulterede i, at det bedste udbytte ikke nåede højere end 48,5 hKg per hektar, og det blev fundet i det pløjede dyrkningssystem. Det næsthøjeste udbytte var i RJ og det laveste udbytte blev fundet i CA med ca. 450 kg per hektar mindre end i de pløjede parceller.
Der blev ikke fundet nogen forskel i ukrudtstrykket mellem pløjet og RJ, men der blev fundet lidt mere ukrudt i CA-parcellerne med græs- og tokimbladet ukrudt.
Økonomi
De udregnede dækningsbidrag viser at der ikke var nogen stor forskel mellem RJ og pløjet, mens der var et lavere dækningsbidrag i CA-systemet. En højere udsædsmængde i RJ og CA har været skyld i lidt højere stykomkostninger i de to systemer i forhold til pløjet.
Der har været besparelser at finde på maskinomkostningerne i RJ og CA, og endda til en grad der fuldt ud kompenserer for de højere stykomkostninger. Det resulterer i, at de totale omkostninger er lavere i de to systemer sammenlignet med det pløjede system. De største besparelser findes i CA-systemet, hvor markarbejdet omkring etableringen er mindre tidskrævende og billigere. Der har også været lavere brændstof- og timeforbrug ved RJ og CA, med de største effekter i CA.
Lerjord ved Slagelse
Udbytte og etablering
På Rødkildegården ved Slagelse var der egentlig lavet tre gode såbede til vinterrapsen, men kraftig regn lige efter såning var skyld i en dårlig fremspiring. Derefter kom der et kraftigt angreb fra agersnegle. Især i CA, og det resulterede i, at der næsten ingen rapsplanter var at finde i det pløjede og CA-systemet. Derfor blev der omsået for at få nogle sammenlignelige resultater.
Vinterhveden blev etableret den 17. oktober i et fugtigt såbed, med store mængder halm i CA-parcellerne. Halmen gav problemer for såmaskinen ved etablering af vinterhveden, hvilket resulterede i 24% færre planter i CA i forhold til det pløjede dyrkningssystem.
Udbytterne indikerer, at planterne i CA-parcellerne ikke kunne kompensere tilstrækkeligt for det lavere plantetal, da udbyttet i CA var 12% lavere end det i det pløjede system. Det højeste udbytte var i pløjet med 84,1 hKg per hektar. Der var kun små forskelle mellem RJ og pløjet både i plantetal og udbytte, dog med pløjet lidt højere end RJ.
Der er ikke fundet forskelle i ukrudtstrykket mellem nogle af dyrkningssystemerne. Det skal dog medregnes, at ukrudtet er optalt efter ukrudtsbekæmpelsen er udført, og der er brugt mere planteværn til at bekæmpe ukrudtet i både RJ og CA.
Økonomi
Det samme forhold mellem dyrkningssystemerne, som blev fundet for udbytterne, er også fundet i dækningsbidraget. Det pløjede system havde det højeste dækningsbidrag med 4863 kroner per hektar, mens RJ var næsthøjest og dækningsbidraget var lavest i CA.
Stykomkostningerne var lidt højere i RJ og CA, hvilket skyldes et større behov for ukrudtsbekæmpelse. Omkostningerne i CA er 3% højere end RJ, da der i efteråret er anvendt en højere dosis af et bredspektret ukrudtsmiddel.
Der bliver kompenseret for de højere stykomkostninger, ved at maskinomkostningerne er lavere i både RJ og CA. De klart laveste maskinomkomstninger ses i CA, ligesom brændstof- og timeforbruget også er lavest ved CA.
Det skal selvfølgelig tages med i vurderingen af dyrkningssystemerne, at omsåning ikke var nødvendig i RJ, men var gjort alligevel for at have sammenlignelige resultater. Hvis dækningsbidraget var udregnet på baggrund af hele kalenderåret, skulle omkostninger ved omsåning være medtaget i pløjet og CA, og dermed ville dækningsbidraget være bedst i RJ.
Sandjord i Holstebro
Udbytte og etablering
Vinterrapsen på Nørre Halgaard ved Holstebro blev etableret rettidigt den 21. august, og det har ikke været nævneværdigt påvirket af vejret. Efter fremspiring blev der næsten fundet det samme plantetal i pløjet og RJ, men der var til gengæld 43% færre planter i CA med 14 planter per kvadratmeter.
Det lavere plantetal i CA-parcellerne endte ikke med at have en negativ indflydelse på udbyttet, som med 47,6 hKg per hektar var 5% højere end i de pløjede parceller. Udbyttet i RJ var derimod 13% lavere end pløjet, hvilket umiddelbart ikke kan forklares ud fra de registrerede data. Der havde dog været nogle pletter i RJ-parcellerne, hvor agersnegle havde angrebet planterne hårdt. Det kan have påvirket udbyttet selvom der ikke var forskel på det gennemsnitlige plantetal.
Der er ikke fundet nogle nævneværdige forskelle i ukrudtstrykket. Det er positivt for RJ og CA, da der modsat de tidligere forsøgsår, ikke har været anvendt mere ukrudtsbekæmpelse i RJ og CA.
Økonomi
Udbytteforskellene kan direkte aflæses i dækningsbidraget, som også var højest i CA-systemet med 6.768 kroner per hektar. Det laveste dækningsbidrag blev fundet i RJ, ligesom udbyttet også var lavest.
Stykomkostninger i CA og RJ var dog højere. Det skyldes et større behov for bekæmpelse af agersnegle efter såning. Her blev der udført én omgang sneglebekæmpelse i de pløjede parceller, to i RJ og tre i CA.
De forhøjede stykomkostninger i CA og RJ blev kompenseret af besparelserne i maskinomkostningerne, der var hhv. 5 og 9% lavere end i det pløjede system. Besparelserne i maskinomkostninger for RJ udligner helt de højere stykomkostninger, hvilket viser sig i en anelse lavere totalomkostninger end det pløjede system. Det samme var dog ikke gældende for CA, da stykomkostningerne ikke kunne udlignes af maskinbesparelserne – og dermed resulterede i lidt større totalomkostninger sammenlignet med det pløjede system.
Femte og måske sidste forsøgsår
Der er i løbet af det fjerde forsøgsår også blevet udført målinger af lattergas-emission og målt rodudvikling på lokaliteterne ved Slagelse og Holstebro. Resultaterne herfra vil være færdiganalyseret i starten af 2025, og målingerne bliver gentaget frem mod høsten 2025.
I den nærmeste fremtid venter der en del interessante målinger og resultater af jordsundheden i de tre dyrkningssystemer.
Det femte forsøgsår er i fuld gang, og der er i efteråret blevet etableret vinterhvede af sorten SY REVOLUTION i Holstebro og Birkelse. På Rødkildegården ved Slagelse har der været efterafgrøder i efteråret, og til foråret skal der etableres vårbyg på arealet.
Følg løbende med i hvad der sker i marken på vores blog om GRObund. Resultater fra tidligere år kan også findes på hjemmesiden.
Hold dig opdateret på vores GRObund blog
På GRObund-bloggen, som er at finde på hjemmesiden, vil der løbende blive opdateret med indlæg omkring udviklingen i forsøgsmarkerne.
På bloggen kan der også findes yderligere information om, hvordan dyrkningsåret 2024 forløb.
GRObund
Forsøgsværter & anlæg af forsøg
