Nyeste resultater fra den Engelske udgave af GroBund fra 2022
2022 resultaterne i GRObund er ved at blive færdiggjort og ventes klar inden længe, men resultaterne fra vores engelske kollegaer er klar for det forgange år. I England har et lignende forsøg kørt på to forskellige lokaliteter i henholdsvis fire og fem år, hvor forskelle mellem dyrkningssystemer ligeledes er testet. I england er det samme dyrkningssystemer som indgår i GRObund; pløjning, reduceret jordbearbejdning og Conservation agriculture (CA).
I England testes der ikke, som i Danmark, med fire gentagelser men derimod på mark-niveau. Det gør det for eksempel muligt at undersøge forekomsten af fugle, som kræver et større areal for at give realistiske optællinger.
Figur 1: Til venstre, et kort over forsøgslokationerne for de engelske forsøg. Til højre, et kort over forsøgslokationer i Europa med forsøg lignende GRObund.
Det engelske forsøg udføres på en let JB 3-4 jord samt en tung og leret JB 8-9 jord, som findes på to forskellige lokaliteter. Det udføres i et femårigt sædskifte med fem marker på hver lokalitet hvorved alle afgrøder dyrkes hvert år.
På den lerede jord, JB 8-9, er sædskiftet; Vinterbyg, vinterraps, vinterhvede, hestebønner/ærter, vinterhvede.
På den lettere jord, JB 3-4, er sædskiftet; Vinterhvede, vårbyg, hestebønner, vinterhvede, vinterraps.
Følgende forskelle er efter fem og fire år i forsøget observeret mellem det pløjede system og CA:
Bedre økonomi og højere effektivitet
Ved sammenligning af det pløjede system og ved direkte såning er der ved direkte såning opnået bedre nettoindtjening på begge lokaliteter. 36 % højere nettoindtjening på den lette JB 3-4 og 19 % højere på den lerede JB 8-9.
Figur 2: Sammenligning af de økonomiske resultater for pløjet dyrkning og direkte såning.
Det skyldes blandt andet, at der er fundet en besparelse i brændstofforbruget på 46-47 % for henholdsvis den lette og den lerede lokalitet. Derudover er arbejdseffektiviteten (ha/time) øget med 48-56 %, hvilket har medført en besparelse i maskinomkostninger på 5-10%. De besparelser kan skyldes, at der ikke udføres tung jordbearbejdning, hvorved der også udføres færre overkørsler ved CA.
Fremgang for biodiversitet og klima, men variation i udbytte
Resultaterne for udbytte svinger for de to lokaliteter, hvor der i gennemsnit er målt 3 % højere udbytte på JB 3-4, mens JB 8-9 har givet 7 % lavere udbytte i gennemsnit. Det er interessant, at der er målt højere udbytte på den lette jord, når der samtidig blev målt 3 % lavere fremspiring. På den lederede jord var fremspiringen 7 % dårligere og udbyttet lavere. Forskellen i udbytterne kan blandt andet skyldes, at den tunge lerjord er længere tid om at varme op om foråret end den lette jord, hvorved planterne kommer senere i gang med vækstsæsonen.
Figur 3: Sammenligning af resultaterne for udbytte, klima og biodiversitet mellem det pløjede system og direkte såning.
Antallet af regnorme er i fremgang på begge lokaliteter, dog klart størst på den lette jord, hvor der er fundet 75 % flere regnorme, mens fremgangen er på 8 % på den lerede jord. Vores engelske kollegaer vurderer, at den beskedne fremgang på den lerede jord skyldes, at der allerede var høj forekomst af regnorme.
Klimaaftrykket er lavere for CA, når der regnes i CO2-ekvivalenter med et fald på 13-20%. Der er ligeledes et fald på 9-10 % når der kun indregnes CO2. Desuden er der observeret en markant fremgang i antallet af fugle, men det skal dog nævnes, at den tunge jord, JB 8-9, er placeret i et naturrigt område, hvor der i forvejen er mange fugle.
I de danske GRObund resultater fra 2022 er der ikke målt lige så store forskelle i udbytte, og generelt er spredningen af resultaterne mindre i GRObund. Da GRObund kun har kørt i to år, er systemet med CA og i nogen grad systemet med reduceret jordbearbejdning stadig i en overgangsperiode. Det forventes, at forskellene bliver større, når forsøget har kørt i flere år.
De endelige resultater fra det engelske forsøg, der opsummerer hele forsøgets femårige periode, vil blive offentliggjort i løbet af 2023, og det bliver yderst interessant at følge konklusionerne på det.
