You are here

Vi elsker udsæd

We love seeds

Ét enkelt frø er meget mere, end det du fysisk kan se. I frøet ligger mange års forædlingsarbejde og utallige mængder af viden. Sygdomsresistens, udbyttepotentiale og andre gode egenskaber bliver nøje studeret, justeret og udviklet, så det enkle frø, der spirer i marken, har de bedste forudsætninger for at sikre dig kvalitet og højt udbyttepotentiale år efter år.

Derfor elsker vi udsæd. Fordi et lille frø kan være med til at sikre din fortjeneste i marken, og sammen kan vi være med til at dele oplevelser og betragtninger i din mark. 

Udsæd har været en del af vores DNA siden 1975, og det er fortsat et af vores stolte ben i Syngenta. At kunne levere de bedste sorter til dig er vores fornemste job. Derfor sætter vi ikke en ny sort på markedet for enhver pris – vi gør det kun, når vi ved, at en sort vil være med til at rykke udviklingen i din mark, og at du som landmand vil få den bedste kvalitet og udbytte. 

Carsten Lundsteen vores business area head på udsæd udtaler: 

"En kollega sagde en gang til mig: ’Husk, at seeds er det vigtigste. Det er her, det hele starter. Sammensætningen af de gode egenskaber i hver enkelt sort, og dét at rådgive om at omsætte disse egenskaber ude i marken, det er nøglen til, at seeds bliver værdifuldt for landmanden. Jeg går meget op i at have den vinkel på alt mit arbejde i Syngenta." 

"I mit arbejde med seeds er der et stort behov for at adaptere frøets egenskaber til praksis, så landmanden får det bedste ud af sit udbytte. Derfor skal vi være til stede lokalt og ude i marken. Det er meget vigtigt at være til stede lokalt. Vi skal følge markedet og skabe tætte relationer derude for at kunne levere de frø, der matcher landmandens behov."

Carsten Lundsteen

Carsten fortsætter:

"At arbejde med seeds kræver tålmodighed. Vi har nye sorter, hvor vi kan se, at det potentielt kan blive en guldmine for landmanden, men det tager tid at ændre markedet og vanerne i markerne. Her kræver det tålmodighed at vente på, at markedet er klar til sorten. Det er en position vi må tage og vente med en god portion tålmodighed og fastholdelse og langsomt se sorten spire på markedet."

Torben Sørensen

Torben Sørensen, som er portefølje chef på udsæd supplerer:

"Jeg har arbejdet med seeds, siden jeg gik ud af folkeskolen. Det er bare fedt at se den naturlige udvikling på området. Sorterne udvikler sig hele tiden og bliver bedre. Det er ren genetik, og det er spændende at følge egenskaberne og udbytterne for de enkelte sorter."

"Forholdene ændrer sig hele tiden i dyrkningen. Om det er mindre gødning, økologi eller bæredygtighed, så er vores opgave at tilpasse vores sorter nøjagtigt til forholdene. Det er utroligt spændende at matche sorter til forbrugernes behov, og at se de sorter blive accepteret og blive markante spillere på markedet."

"Det er lidt en wow-oplevelse, når man kører i marken i en ny sort og kan se på skærmen, at det er en sort, der vil springe rammerne for udbytte. At køre i marken og vide at netop denne sort kommer til at have umådelig stor betydning for landmanden. Det er stort, for det er jo vores primære mål. At levere nogle gode sorter, der har betydning for landbruget."

Billede af udsædsberegner fra forskellige devices - tablet, mobil og laptop

Udsædsberegner

Beregn den korrekte mængde udsæd du skal så i forhold til din lokalitet og dato

Bæredygtigt landbrug

Bæredygtighed i landbruget

Vi arbejder målrettet for at skabe bæredygtighed i landbruget