Verden kræver mere mad på færre hektar allerede i 2030

I 1950 kunne én hektar brødføde to mennesker. Udregninger lavet af FN viser, at om ti år bliver én hektar nødt til at brødføde fem mennesker. Samtidig stilles der større og større krav til udledning og bæredygtighed i en verden hvor mennesket år for år optager mere og mere plads, der ellers har været tiltænkt primærproduktionen i landbruget. I landbruget betyder det, at nye afgrødesorter udvikles til at yde mere på et mindre areal.
Hos udsæds- og plantebeskyttelses virksomheden Syngenta har man senest valgt at investere 2 milliarder dollars i bæredygtig innovation, og man har sat nye mål for fremtiden. Virksomheden arbejder mod at kunne bidrage med to løsninger om året rettet mod at reducere belastning af miljø og at øge bæredygtighed i produktionen.
”Vi skal ikke belaste vores klima mere end højst nødvendigt. Derfor bruger vi mange år på at udvikle afgrødesorter, som landmænd kan bruge med god samvittighed,” fortæller Torben Sørensen, Marketing Manager i Syngenta.
Hos Syngenta har man ligeledes fokus på at udvikle klimaspecifikke sorter, der sikrer at der er de rette afgrøder til hver enkelt landmands jord.
”Hvis den enkelte landmand skal maksimere udbyttet på hvert areal, så stiller det store krav til vores forskningsarbejde. Vi skal konstant levere nye sorter, der lever op til helt specifikke behov og krav,” fortsætter Torben Sørensen.