Kartoffelskimmel

Kartoffelskimmel er den vigtigste sygdom hos kartofler og skyldes en svampelignende organisme, der angriber både blade, stængler og knolde.

På bladene starter skimmel som uregelmæssige mørke grågrønne vandige pletter og udvikler sig til gråbrune pletter ofte med en lysere zone mod sundt væv. Under fugtige forhold ses en karakteristisk hvid, pelset svampebelægning (sporebærere) på undersiden af ​​bladet i overgangen mellem sundt og angrebet væv. Bladene visner hurtigt, hvis sygdommen får lov til at udvikle sig frit under gunstige klimatiske forhold.

Symptomerne på knoldene ses som uregelmæssige brunlige pletter. Hvis knolden skæres igennem, ses en karakteristisk ujævn overgang mellem sundt og angrebet væv. Opbevaring af skimmelinficerede knolde i fugtige og varme omgivelser kan forårsage alvorlige tab.

Kartoffelskimmel kan spredes med inficerede knolde. Et primært angreb kommer ofte fra overvintrede spildkartofler eller læggekartofler med latent infektion, det vil sige inficerede knolde, der ikke har symptomer. Skimmel kan også spredes af oosporer (hvilesporer) i jord.

Svampen overvintrer som mycelium i inficerede kartoffelknolde. Myceliet vokser op i stilken og danner sporangier, som spredes med vind eller vandsprøjt. Hvis vejret er gråt og fugtigt, kan sporerne overleve langdistancetransport i luften. Hvis sporangierne kommer på våde kartoffelblade eller stængler, kan de spire og forårsage en ny infektion. Knoldene er inficeret af vanddråber, der fører sporangierne ned i jorden under regn eller kunstvanding. Ved høje temperaturer spirer sporangierne direkte og inficerer planten, men ved lave temperaturer (12-15 °C) udvikles zoosporer fra sporangierne. Zoosporer kan overføres med vand eller luft og inficere nye blade såvel som i jorden på knoldene. Angrebene kan blive epidemiske, da svampens livscyklus kun tager 4-5 dage, når det er fugtigt og varmt.

Udviklingen af ​​skimmelsvampen er kraftig ved temperaturer mellem 10-20 °C og luftfugtighed tæt på 100%. For spiring og smitte skal der være løbende vand på bladene i minimum 2 timer eller over 90% relativ luftfugtighed i minimum 4 timer.

Forebyggende foranstaltninger mod skimmel:

• Fjern smittekilder (affaldskartofler osv.)
• Brug jord uden forurening/hold et sundt sædskifte
• Friske læggekartofler
• Modstandsdygtige sorter
• Hypning
• God ukrudtsbekæmpelse af sort natskygge (Solanum nigrum L)
• Følg varsling om skimmel
• Hurtig tørring efter høst

Der findes effektive kemiske midler mod kartoffelskimmel, så som REVUS og BANJO 500 SC. Det er vigtigt ikke at komme for sent ud med den første skimmelsprøjtning, og en forebyggende strategi giver den bedste beskyttelse.  Følg vejrudsigten og hold øje med om der er skimmelfavorabelt vejr i udsigt, og anvend beslutningsstøttesystemer ved at følge varsling fra din rådgiver.

I Danmark anbefaler Syngenta, at REVUS anvendes i blanding med en effektiv blandingspartner. Et samlet program for en helt sæson bør også indeholde brug af alle godkendte virkemekanismer, da man herved opnår den stærkeste resistensstrategi.

Syngentas anbefalede blandingspartner er BANJO 500 SC. Kombinationen af disse to produkter giver en stærk og komplementerende løsning. BANJO 500 SC er ligesom REVUS et præventivt middel som beskytter planten i 7-dage. BANJO 500 SC har fuld effekt overfor EU43, og modsat har REVUS fuld effekt overfor EU37, hvor der er fundet nedsat effekt overfor BANJO 500 SC.  

REVUSchevron_right