SY Silverbull sætter standarden for majs i dette års sortsvalg

Pressemeddelelse
Majssorter i kølige forhold resultater fra Landsforsøgene

Nyeste data på sortsvalg for majs er udkommet og viser positive resultater for den middeltidlige majssort SY Silverbull. 

Efter 2 års afprøvning er Syngentas majssort SY Silverbull kommet på listen i sortsvalg over de højeste værdsatte sorter. SY Silverbull kan dyrkes i hele landet – gældende for selv de koldeste egne som Nordjylland. SY Silverbull er tidlig og udfylder rummet mellem de helt tidlige sorter, der yder mindre og de højest ydende sorter, der kan være for sildige.

Nyheden om dette års sortsvalg blev modtaget med stor tilfredshed fra Syngenta.

"Vi har ventet udgivelsen af dette års sortsvalg for majs med spænding, da to af vores nye sorter ville blive evalueret efter 2 års afprøvning. Vi er meget stolte og glade for resultatet for SY Silverbull. Vi har store forventninger til sorten, da den har vist en tidlighed, som vi ikke ser så tit i vores forædlingsprogram, kombineret med vores velkendte sorts egenskaber med højt udbytte kombineret med en fantastisk fordøjelighed og energiniveau," siger Torben Sørensen, Seeds Product Manager i Syngenta Norden.

SY Silverbull bliver solgt hos DLG og Jens Bagge, Planteforædler ved DLG, ligger bl.a. vægt på dens gode fodermæssige kvaliteter, når den sammenlignes med andre tidlige sorter.

"SY Silverbull er en perfekt majssort til fodring af køer, når det gælder om at udnytte mest muligt grovfoder i foderrationer til de højest ydende besætninger i Danmark," siger Jens Bagge.

Han understreger, at det er vigtigt, at majssortens NEL 20 / FK NDF forhold er helt i top til fordring af disse besætninger og at SY Silverbull nu har opfyldt dette to år i træk, hvorfor den ligger højt på majssorternes økonomiske ønskeliste ”Sortsvalgmajs”.

"Dyrknings- og fodringsmæssigt er SY Silverbull i særklasse og kan anbefales til dyrkning hos alle majsavlere i Danmark. Den kan karakteriseres som en moderne majssort tilpasset nye fodernormer. Planten er relativ kort og stay green. Samtidig er kolbeandelen stor og der skal ikke efterlades høj stub i marken," siger Jens Bagge.   

Vil du vide mere om SY Silverbull? – Klik her.