You are here

SY Silverbull sætter standarden for kvalitet i majs

Nyhed - Udsæd
17.12.2021

Årets majsresultater og analyser er tikket ind på sortinfo, men når den rette sort skal findes, er det ikke kun et højt udbytte, der skal kigges efter. Du skal som det første finde en sort, der passer til din egn, og til mængden af varmeenheder du typisk får gennem sæsonen. 

Derfra bør du kigge efter sortens fodringsmæssige kvaliteter, hvor særligt cellevægsfordøjeligheden og energi pr. kilo tørstof er parametre, der betyder noget for køerne. Dertil skal du kunne stole på, at den valgte sort sikrer dig et stabilt udbytte – den skal blive færdig i tide og blive stående oprejst gennem hele vækstsæsonen. 

I år har sorten SY Silverbull bevist sit værd og opfylder de vigtigste kriterier, som mælkeproducenter typisk efterspørger i en god majssort. Årets resultater viser, at den middeltidlige majssort, er tidlig nok til at blive færdig inden høst på selv de koldeste egne i Nordjylland, samtidig med at dens fodermæssige kvaliteter er out-standing, når den sammenlignes med øvrige tidlige sorter. 

Resultaterne fra Landforsøgene 2021

Landsforsøg 2021 – kølige forhold (gns. 3 f.s) Tidlige segment >33% tørstof

Majssorter i kølige forhold resultater fra Landsforsøgene

Kilde: Sortinfo.dk. Forventede markedssorter 2022, deltaget i Landsforsøgene 2021. Sorter til majshelsæd. Kolde forhold. 

Dykker man ned i Landsforsøgene 2021, og ser på de tidlige sorter, er der ingen anden sort, der kan måle sig med SY Silverbull, når energi og fordøjelighed skal gå op i en højere enhed. Sorten rammer den perfekte balance mellem stivelse, energiudbytte og cellevægsfordøjelighed – og har samtidig en rigtig god helplantefordøjelighed. 

Dertil har den bevist og cementeret sin tidlighed. SY Silverbull kom flere steder i landet meget sent i jorden, men formåede alligevel at levere gode resultater og fornuftige tørstofprocenter. SY Silverbull evner at komme hurtigt op af jorden, og levere stærke resultater på selv de koldeste egne.

En avlers erfaringer med majssorten SY Silverbull

En af de avlere, der har nydt godt af den dyrkningssikre SY Silverbull, er Rene Lund Hansen fra Kirstineminde Landbrug i det nordvestlige Himmerland. 

”I år såede vi majs, det seneste vi nogensinde har prøvet. Det er en måned senere, end vi plejer. Dog fik vi dem startet fantastisk op, ved at så i et perfekt såbed. De var oppe i løbet af 7-8 dage. Det gjorde, at de var grønne og havde fuld fart på fra starten,”

fortæller Rene Lund Hansen, medejer af Kirstineminde Landbrug og uddyber sine erfaringer med SY Silverbull

”Vi vil gerne have sorter, som har en god standfasthed – vi befinder os i det nordvestlige Himmerland og her blæser det 360 dage om året og de sidste fem - der stormer det. Derudover vil vi gerne have en god grøn bladmasse til høst. Og så vil vi gerne have sorter, der er forholdsvis tidlige. Det er ud fra de parametre, jeg har valgt at tage SY Silverbull ind.”

Se videoen med Rene Lund Hansen, der såede SY Silverbull det seneste, han nogensinde har sået majs. 

De dyrkningssikre parametre, der giver tryghed i vækstsæsonen

Syngentas majs bejdses som standard med kombination af Redigo M og Vibrance, der booster majsens rodnet, så den hurtigere kommer op af jorden samt Korit mod fugle. Jo hurtigere og jo sikrere planten kommer op og begynder at arbejde med blade, stængler og danne kolber - desto bedre bliver udbytte og kvalitet. Begge bejdsemidler er med til at sikre afgrøden, og øge dyrkningssikkerheden. 

En sort som SY Silverbull er en standfast sort, der ikke har tendens til lejesæd. Kombineret med dens egenskab som stay-green type, giver det et mere fleksibelt efterår, da høsttidspunktet kan strækkes længere. Kombinationen giver dig ro i maven, skulle maskinstationen ikke have tid, præcis som majsen bliver moden.

Majs

Majs

Højtydende sorter tilpasset de danske forhold

Majs

Produkter til majs

Plantebeskyttelse til majs

Majssort SY Silverbull logo

SY Silverbull - NYHED

Ny majssort med stort udbyttepotentiale af top kvalitet.