GRObund- & CarbonFarm event i Nordjylland satte fokus på jord og dyrkningssystemer

Nyhed - Syngenta
GRObund - Marbesøg hos JSJ-agro ved Birkelse

Den 13. juni var 50 landmænd og konsulenter mødt op i Birkelse. Dagen, som blev afviklet i samarbejde med Seges Innovation, Agri Nord og FRDK startede på Birkelse gods, hvor medejer af JSJ-agro, Jens Richter Jungersen, og driftsleder, Christian Sommerlund, bød velkommen og præsenterede bedriften.

Derefter en tur i marken, hvor vi så på GRObund-forsøgsmarken og talte om de forskellige udfordringer, de oplever på deres bedrift. Senere var der en gennemgang af resultaterne fra år 1 og udbytter fra GRObund i Birkelse, som blev præsenteret af Seges Innovation.

Dagen sluttede af ved et nærtliggende FRDK-forsøg, CarbonFarm, der kører på femte år hos Søren Havgaard Christensen ved Jerslev. Her blev der også kigget jord og forskelle mellem tre dyrkningssystemer. 

I kan læse meget mere om dagen på vores blog, "GRObund - hvad sker der i marken".