Formand for LandboUngdom: Natur, miljø og biodiversitet er afgørende for landbrugets fremtid

Nyhed - Syngenta

Niels Skovgaard, formand for LandboUngdom, er i med juryen til projektet ”Bøndernes Blomstrende Ideer”, der har til formål at synliggøre de mange gode initiativer som danske landmænd allerede gør for at fremme biodiversiteten. 

 

Faktaboks: Niels Skovgaard, Formand for LandboUngdom

 

- Jeg oplever er en stor interesse og et stort ønske om at gøre noget godt for biodiversiteten. De landmænd jeg har snakket med, vil kun naturen det bedste – og jeg håber de vil træde frem og fortælle om deres mange kreative ideer.

Sådan lyder opfordringen fra Niels Skovgaard.

Niels Skovgaard er den yngste formand for LandboUngdom i nyere tid. For ham står udfordringen med biodiversitet højt på dagsordnen, og det store spørgsmål er, hvordan biodiversiteten bedst forenes med det moderne og effektive landbrug. 

Det spørgsmål vil Niels Skovgaard gerne være med til at løse. Og for ham er det vigtigt at landbruget tager en synlig og aktiv del i udviklingen mod mere biodiversitet.

- Natur, miljø og biodiversitet er afgørende for landbrugets fremtid og det er rigtig vigtigt, at vi prøver at flytte noget i fællesskab – dele de ideer, den viden og erfaring der er derude, siger Niels Skovgaard. 

Fremtidens landbrug handler ikke kun om det gode landmandskab. Det handler også om at have en forståelse for det større og mere komplekse billede af den verden vi lever i. 

- Vi i landbruget skal flytte os med samfundet og ikke omvendt. Det handler selvfølgelig også om at finde og få udpeget de rigtige løsninger, og derfor håber jeg også på at se en masse forskellige løsninger gennem dette projekt, afslutter Niels Skovgaard. 

 

Få inspiration til at skabe mere biodiversitet på din bedrift her

Om Bøndernes Blomstrende Ideer 

Projektet satte fokus på biodiversitet i landbruget og er et samarbejde med Velas. Biodiversitet er en nødvendig og naturlig del af det danske landbrug, men den har brug for en hjælpende hånd. Vi ved, at rigtig mange landmænd allerede gør en stor forskel og har gode, skæve og kreative idéer til, hvordan man kan fremme biodiversiteten. Eksempelvis gamle træer, afstand når du gødsker, blomsterstriber, kvasbunker eller noget helt andet, der blot er tænkt på en anderledes måde.

Syngenta og Velas inviterede derfor alle landmænd – både konventionelle og økologiske - til at dele deres initiativ(er). 

 

Få inspiration til at skabe mere biodiversitet på din bedrift her