TAEGRO - Nyt biologisk middel til svampebekæmpelse i specialafgrøder

Nyhed - Biologiske midler
TAEGRO biofungicid

Foråret 2024 bringer et nyt biologisk svampemiddel på markedet, som er effektivt mod gråskimmel og meldug i konventionel og økologisk produktion. Midlet virker på tre niveauer og kan bruges præventivt i jordbær, vindruer, agurker og en lang række andre specialafgrøder.

TAEGRO er et nyt biologisk svampemiddel til beskyttelse af specialafgrøder. Midlet er baseret på bakterier og er udviklet specifikt til at bekæmpe gråskimmel og meldug, der er udfordringer for de fleste avlere af specialafgrøder.

Midlet tilbyder beskyttelse på flere niveauer og kan bruges præventivt, inden du oplever svampeangreb i dine afgrøder. TAEGRO baserer sig på levende bakterier der koloniserer afgrødens blade og virker ved at:

  1. Skabe konkurrence på plantens overflade for derved at forhindre svampesygdomme i at angribe planten  
  2. Producere biologisk aktive molekyler, der forhindrer svampeangreb
  3. Aktivere plantens eget forsvar mod svampeangreb  

Effektiv og nem præventiv strategi

TAEGRO skal bruges, før du oplever angreb på dine afgrøder og er nemt at inkorporere i din nuværende svampestrategi. TAEGRO skal integreret i en samlet strategi – og det kan indgå i resistensstrategi som et ekstra middel i kampen mod svampesygdomme.

Forsøg i jordbær fra Borgeby (Sydsverige) i 2023 viser, at antallet af behandlinger med klassiske svampemidler mod gråskimmel kan reduceres, eller du kan nedsætte dine doseringer, når TAEGRO er inddraget i strategien.

Aktivstoffet i TAEGRO er bakterien Bacillus amyloliquefaciens (FZB24), som aktiveres ved at blande TAEGRO med vand i dosering på 370 g/ha.  

Fakta om TAEGRO:

  • Pakkestørrelse på 370 g, som er let at håndtere.
  • Anbefalet dosis er 370 g/ha, som kan indgå i et samlet behandlingsprogram.
  • 10-12 behandlinger pr. sæson afhængig af afgrøden.
  • Blandbar med andre midler, inkl. svovl.
  • Regnfast efter 2 timer.
  • Kort behandlingstid på 4 timer før høst.
  • Lugtfri.
  • Efterlader ingen pesticidrester.
  • Ingen fytotoks skader.
  • Ingen påvirkning på bier.
  • Godkendt til økologisk produktion.