You are here

Kålbrok i raps

Udsæd
12.04.2015

Et stigende problem i Danmark

Kålbrok er en udpræget sædskiftesygdom, der især optræder ved hyppig rapsdyrkning. Kålbroksvampen inficerer rapsplantens hoved- og siderødder med markante svulster til følge. Vand- og næringsstofoptagelsen hæmmes, blomstring udsættes og stænglen svækkes med udbyttetab til følge. Ved kraftige angreb i efteråret kan rapsmarken risikere at udvintre helt eller delvist. Udbytte tabet kan således variere fra alt til intet. Er marken for alvor ramt af kålbrok kan der gå op til 20 år før der igen kan dyrkes raps på arealet. 

Sædskifte, ukrudtsbekæmpelse og efterafgrøder

Et sundt sædskifte på mindst 4-5 frie år mellem dyrkning af raps og andre korsblomstrede afgrøder er det mest effektive værn mod alvorlige angreb af kålbrok. Desuden er det vigtigt, at holde et rent sædskifte - fri for korsblomstrede ukrudtsplanter som f.eks. hyrdetaske, agersennep og spildraps, da disse kan opformere kålbrok. Ved såning af korsblomstrede efterafgrøder er det ligeledes vigtigt, at vælge olieræddike, frem for gul sennep som er væsentlig mere modtagelig for kålbrok. 

Undgå smittespredning mellem marker

Bare 1 gram angrebet rod indeholder 100-200 millioner kålbroksporer, og derfor er det af største vigtighed, at inficerede planterester ikke spredes til nabomarker med maskiner der har været i fysisk kontakt med rapsrødderne. Maskinerne bør således renses effektivt, og gerne med en hedtvandsrenser for at forebygge yderligere spredning af sygdommen. Mange er ikke opmærksomme på denne smittevej og særligt maskinstationer bør henlede opmærksomheden herpå. 

Kålbrok breder sig - check dine marker

Sygdommen har de senere år bredt sig i Danmark og i vore nabolande- og med flere og flere tilfælde af marker med tæt på 100% angrebne planter (som kan være mere eller mindre inficerede). Det vurderes, at op til 10% af det samlede areal med vinterraps er inficeret med kålbrok i Danmark. Da sygdomstrykket kan variere markant alt efter jordbonitet, jordfugt, og reaktionstal kan der således opstå store variationer lokalt på den enkelte mark. Måske har du kålbrok i rapsen uden at vide det? 

Det er således en god ide, at gå ud i dine rapsmarker i foråret og se efter de karakteristiske svulster på rødderne. Svampen trives i sur/fugtig jord -derfor start i lavningerne. Det er muligt, at teste kommende rapsarealer for mængden af smitstof i jorden ved udtagelse af jordprøver i forfrugtsmarkerne. Prøverne udtages fra april måned og svaret kommer efter ca. 2 uger. Der udføres en DNA-test for forekomst af kålbrok pr. gram jord. Testen udføres af Eurofins i Danmark og koster fra 1900-2500 afhængig af kvantum. Er der begrundet mistanke om kålbrok i marken bør der vælges en kålbrok-resistent rapssort.

Kålbrok-resistente sorter

Der findes heldigvis hybridsorter på markedet med et indbygget resistensgen mo de mest dominerende kålbrok-racer i Danmark. Dyrkningssikkerheden af raps kan således øges ved valg af en kålbrok-resistent sort. Flere af sorterne yder desværre 10-15% under de bedste almindelige hybridsorter. Der findes heldigvis undtagelser herpå- f.eks. sorten SY Alister, som nok er den mest interessante sort på markedet for øjeblikket. Udbyttet er på højde med målesorterne. Med gode egenskaber i form af fleksibelt såtidspunkt, god vinterfasthed og stængelstyrke egner SY Alister sig til såning i hele Danmark på arealer, hvor der er risiko for kålbrok. 

7 skarpe til at minimere risikoen for kålbrok

  1. Sædskifte - Mindst 4-5 år uden korsblomstrede værtsplanter
  2. Vælg en kålbrok-resistent sort
  3. Undgå spredning mellem marker ved rensning af maskiner som har været i kontakt med kålbroksporer
  4. Udtag jordprøver i marken
  5. Vælg olieræddike frem for sennep til evt. efterafgrøder
  6. God dræning - fugtig jord fremmer spiring og spredning af svampen
  7. Kalk jorden - sur jord fremmer angreb

Læs mere om vores kålbrokresistente sort - SY Alister

Se videoen om SY Alister samt vores andre gode sorter i vinterraps - klik her