You are here

Hyvido vinterbyg hybrider bør vækstreguleres

Udsæd
01.04.2015

Syngentas nye vinterbyg hybrid SY Leoo har stort udbyttepotentiale, og det anbefales at vækstregulere kraftige afgrøder med Moddus

HYVIDO™ er 6-radet foder-vinterbyg hybrider med store kerner, på størrelse med de bedste 2-radede linie-sorter. Men vækstregulering kan være nødvendig for at sikre et bedre udbytte med høj kvalitet.
 
”Det anbefales altid at vækstregulere HYVIDO vinterbyg, og ikke mindst, hvor der gødes optimalt, og hvor afgrøderne dyrkes på jorde med højt indhold af kvælstof”, siger produktkonsulent Martin Clausen.
 
Vækstregulering med Moddus styrker plantens stængel, hvorved lejesæd og aksnedknækning undgås. Samtidig stimuleres røddernes vækst, så der sikres bedre optagelse af vand og næringsstoffer. Det giver større udbytte og er med til at lette høsten. Moddus kan anvendes fra afsluttet buskning frem til afsluttet strækning når fanebladet er fuldt udviklet.
 
”En optimal behandling af SY Leoo mod svampe- og skadedyrsangreb samt  vækstregulering ved behov, sikrer det fulde udbyttepotentiale”, siger Martin Clausen.