Syngenta vil investere 2 milliarder dollars i bæredygtig innovation og sætter nye mål for fremtiden

• Over en periode på fem år vil Syngenta investere 2 milliarder dollars i nye innovative løsninger, der kan hjælpe landbruget med at blive mere bæredygtigt.
• Ifølge administrerende direktør i Syngenta, Erik Fyrwald, er målet, at der hvert år under Sustainability Summit i New York kan leveres to nye innovative løsninger til landbrugssektoren.
• Syngenta vil reducere deres CO2-udledning med 50 procent og således bidrage til målene, som er sat for Parisaftalen.
Syngenta vil investere 2 milliarder dollars over en periode på fem år. Formålet med investeringen er at supportere landbrugssektoren, så den kan imødekomme de stigende udfordringer som følge af klimaforandringerne.
Investeringen skal ligeledes understøtte Syngentas nye mål indenfor bæredygtighed, hvoraf det forventes at føre til mindst to nye løsninger om året. Fokusområderne vil være rettet mod at reducere landbrugets belastning af miljøet, og bidrage til at fødevareproduktionen bliver mere bæredygtig.
Administrerende direktør i Syngenta, Erik Fyrwald, meddeler, at investeringen til udvikling af øget bæredygtighed i landbruget samtidig skal stemme overens med 2030-målet om at reducere Syngentas CO2-udledning med 50 procent. Målet om en reducering på 50 procent støtter ligeledes klimamålene i Parisaftalen. Science Based Targets initiative (SBTi) vil blive brugt som evalueringsværktøj.
”Med en global indsats går landbruget nu klimaforandringerne i møde”, fortæller Fyrwald.
”Til at adressere vores fælles udfordringer med klimaforandringer og faldende biodiversitet forpligter Syngenta sig til at finde både mere sikre og bedre løsninger til landbruget ved at fremme innovationen.”
”Det er ikke blot tomme ord”, siger Erik Fyrwald, ”Handling vil være i fokus i Syngenta, og det er med henblik på at hjælpe landmænd med at håndtere klimaforandringerne, samt reducere branchens udledning af drivhusgasser.”
De 2 milliarder dollars vil kun gå til initiativer der kan bidrage til landbruget med nye banebrydende teknologier, som kan skabe klare fordele for både landmænd, samfund og natur. Det skal være initiativer, der kan åbne op for en bæredygtig forandring i landbruget. Eksempler herpå er: Forbedring af arealanvendelse, forbedring af jordens frugtbarhed og integreret skadedyrsforvaltning.
Syngenta har gennem flere års samarbejde med The Nature Conservancy udviklet strategier, der kan identificere og teste nye innovationer og teknologier for, om de vil gavne landmænd, og om de vil bidrage positivt til naturen. Samarbejdet bestræber sig på at skabe resultater, der giver en sund og dyrkbar jord, ressourceoptimering og habitatbeskyttelse i landbrugsområder verden over.
Administrerende direktør i The Nature Conservancy, Sally Jewell, udtaler:
”At opnå beskyttelse af naturen på så højt plan vil kræve, at den private sektor tager mere ansvar. Mange virksomheder er blevet opmærksomme på både de truende klimaforandringer og de fordele, der er ved at investere i bæredygtighed. Syngentas investering er et vigtigt skridt mod en fremtid, som er mere bæredygtig for både mennesker og natur.”
Cynthia Cummis, den administrerende direktør for Private Sector Climate Mitigation at World Resources Institute (en partner til Science Based Targets initiative), fortæller:
”Det glæder os at Syngenta har fået valideret deres 50 procent reduktions-mål af Science Based Targets initiative. I landbrugssektoren er ledelse afgørende i kampen mod klimaforandringer. Ved at sætte disse mål har Syngenta afstukket den rette kurs mod en fremtidssikker vækst.”
Om Syngenta
Syngenta er en af verdens førende landbrugsvirksomheder med 28.000 medarbejdere i over 90 lande. Vi sælger plantebeskyttelsesprodukter og frø til forhandlere inden for landbruget. Vi tilbyder en bred vifte af produkter til landbrug, gartneri, frugt- og bærdyrkning samt skovbrug, som bekæmper svampesygdomme, ukrudt og skadedyr. I Syngenta gør vi hvad vi kan for at hjælpe verdens landmænd med at producere mere ud fra færre ressourcer - hvilket vil sige større effektivitet uden at det bliver på bekostning af miljøet.
Det er ud fra denne filosofi, at Syngenta udvikler sine produkter. Læs mere om Syngenta på www.syngenta.com
Pressehenvendelse:
Kontakt Syngenta:
Carina Skovmøller
Head of Business Sustainability, Public Affairs & Press Nordics
[email protected]
+45 61 55 70 21