Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten. Mere end 75 % af alle afgrøder behøver bestøvning af insekter, og her kan landbruget være med til at gøre en forskel.
Syngenta og FaunaPhotonics står bag et nyt initiativ, som skal fremhæve og hylde danske landmænd, der gør noget godt for at hjælpe biodiversiteten på deres bedrifter. Ifølge EU’s nye biodiversitets strategi, ”Bringing nature back into our lives”, er landbruget en vigtig aktør og har stort potentiale til at fremme biodiversiteten. Budskabet lyder, at biodiversiteten er vigtig for liv på jorden og vores fødevareforsyning. Landbruget er én ud af de tre store sektorer, hvor det er ekstra vigtig at opretholde og beskytte biodiversiteten. Blandt andet ved at skabe mere naturrige områder på landbrugsjord.
At sikre biodiversiteten er vores alle sammens ansvar, og det kommer til at kræve en samlet indsats fra alle sider. Vi håber derfor på, at initiativet vil motivere landmænd til at dele deres gode idéer og forhåbentlig også inspirere andre landmænd til at gøre det samme”,
siger Carina Christine Skovmøller, Head of Sustainability & Press, Syngenta Nordic og fortsætter:
Det kan være alt fra blomsterstriber, bihoteller, kvasbunker eller noget helt andet, der måske bare er tænkt på en anderledes måde. Det kan være en helt simpel og enkel ide. Vi ved, at der allerede er en masse spændende og kreative idéer derude, som vi glæder os til at få indsigt i og være med til at dele”.
For FaunaPhotonics, der arbejder med nye metoder til monitorering af flyvende insekter, er det også vigtigt, at der sættes yderligere fokus på biodiversiteten i dansk landbrug.
Vi ser dette som et vigtigt initiativ i forhold til at sætte fokus på biodiversitet i Danmark. Vi arbejder med at monitorere flyvende insekter, og en stor del af vores arbejde går ud på at forstå og kortlægge biodiversitet forskellige steder i verden. Derfor ser vi også behovet for at passe på biodiversiteten”,
siger Kiri Miyaca Fløistrup, agronom hos FaunaPhotonics.
En jury af eksperter inden for biodiversitet i Danmark vil sammen gennemgå alle ideer og vil i slutningen af året nominere tre af de bedste initiativer.
Alle initiativer vil efterfølgende blive delt til inspiration for alle danske landmænd og andre, der vil hjælpe med at fremme biodiversiteten.
Tilmeldingsfrist 20. november 2020.
Om FaunaPhotonics
FaunaPhotonics udvikler fremtidens teknologi til monitorering af insekter i realtid. Sensorer i markerne giver landmænd præcise data om insekters aktivitet i marken. Dermed kan teknologien optimere timingen i bekæmpelse af skadedyr eller beskyttelsen af nyttedyr. Målet er at teknologien kan spare +20% i brugen af insekticider.
Den patentbeskyttede sensorteknik, der via kunstig intelligens, hele tiden indsamler ny viden om forskellige insekter og insektgrupper, bliver stadig mere avanceret, jo mere data der indsamles.
FaunaPhotonics’ teknologi og viden danner grundlag for et mere bæredygtigt landbrug, og en øget forståelse for biodiversiteten af flyvende insekter, kontrol af insektbårne sygdomme og problemer med parasitter i akvakultur.