Optimer dit sortsvalg - se alle vores vinterudsædssorter | Syngenta

You are here

Share page with AddThis

Optimer dit sortsvalg - se alle vores vinterudsædssorter

Nyhed - Udsæd
28.05.2019

Billede af vintersæd folder

Safe Harvest

I år kan vi tilbyde dig flere nye vinterrapssorter, som har markant forbedrede dyrkningsegenskaber i forhold til tidligere. Sorterne SY Iowa og SY Florian er det nærmeste, man kan komme på komplette vinterrapssorter – med alle de efterspurgte dyrkningsegenskaber. Udbyttepotentialet i sorterne er særdeles stort. Udover dette får du en super stærk all-round resistens mod rodhalsråd og kransskimmel.

Begge sorter har god vinterfasthed afprøvet under barske klimaforhold, en god skulpeopspringstolerance samt en kort afgrødehøjde med en god stængelstyrke, som gør det muligt at svampesprøjte rapsen uden de store køreskader. Ligeledes vil mejetærskerkapaciten være langt højere end på mange andre sorter på markedet.

Vi kalder alle disse interessante egenskaber for ”Safe Harvest”.

Hyvido hybrid vinterbyg

Arealerne med hybridbyg stiger i hele Europa i disse år. Pludselig er det blevet muligt at øge udbytterne markant i forhold til alternative kornafgrøder.

For svineavleren handler det om at producere billigere foderenheder, som giver en økonomisk fordelagtig produktion. Ud over et stort merudbytte giver hybridbyg også en række andre fordele – f.eks. flere dage til at etablere næste års afgrøder rettidigt. Dyrkning af hybridbyg vil ofte forbedre dit dækningsbidrag med 500-1000 kr. pr. hektar.

Vinterhvede

Tidlig såning af vinterhvede har igen i år vist sig at være den nemmeste måde at øge udbyttet og spare på udsædsomkostningerne. Graham er specielt udvalgt til dette formål og har et særdeles højt udbyttepotentiale.

Vi ønsker dig held og lykke i jagten på de rigtige sorter – og vi er sikre på, at denne folder vil være med til, at du træffer det bedste valg for dig.