You are here

Verden kræver mere mad på færre hektar allerede i 2030

Nyhed - Udsæd
09.01.2020
Martin fra Bygumlund

Der bliver snakket bæredygtighed og klimaforandringer i hele verden, og landbruget skal levere mere mad på mindre plads. Derfor er udvikling og forædling vigtige parametre der præger det innovative og moderne landbrug.

I 1950 kunne én hektar brødføde to mennesker. Udregninger lavet af FN viser, at om ti år bliver én hektar nødt til at brødføde fem mennesker. Samtidig stilles der større og større krav til udledning og bæredygtighed i en verden hvor mennesket år for år optager mere og mere plads, der ellers har været tiltænkt primærproduktionen i landbruget. I landbruget betyder det, at nye afgrødesorter udvikles til at yde mere på et mindre areal. 

Hos udsæds- og plantebeskyttelses virksomheden Syngenta har man senest valgt at investere 2 milliarder dollars i bæredygtig innovation, og man har sat nye mål for fremtiden. Virksomheden arbejder mod at kunne bidrage med to løsninger om året rettet mod at reducere belastning af miljø og at øge bæredygtighed i produktionen. 

”Vi skal ikke belaste vores klima mere end højst nødvendigt. Derfor bruger vi mange år på at udvikle afgrødesorter, som landmænd kan bruge med god samvittighed,” fortæller Torben Sørensen, Marketing Manager i Syngenta. 
Hos Syngenta har man ligeledes fokus på at udvikle klimaspecifikke sorter, der sikrer at der er de rette afgrøder til hver enkelt landmands jord. 

”Hvis den enkelte landmand skal maksimere udbyttet på hvert areal, så stiller det store krav til vores forskningsarbejde. Vi skal konstant levere nye sorter, der lever op til helt specifikke behov og krav,” fortsætter Torben Sørensen.

 

Innovative majssorter sikrer ydelsen i stalden

Tanken om bæredygtige afgrøder viser sig ikke kun på markene. Mælkeproducenter og svineproducenter sætter i langt højere grad specifikke krav i valget af sorter, som en del af at øge ydeevnen i stalden og være med til at løfte produktionen hos den enkelte landmand. Hvis en majssort giver større udbytte på et mindre areal, peger det direkte ind i stalden.

Martin Pinholt er 7. generations mælkeproducent på Bygumlund i Himmerland. Han dyrker 120 hektar majs af tre forskellige sorter, og når majssorterne skal vælges til markplanen, er det en høj mælkeydelse, der kommer i første række. Han dyrker blandt andet Milkytop på 40 procent af sit majsareal.

”Jeg starter med at kigge på, hvordan majsen klarer sig generelt, og derefter hvordan den klarer sig lokalt i Himmerland og Nordjylland. Der er jo stor forskel fra område til område, hvor godt de klarer sig. Derudover kigger jeg naturligvis på, om det er en stabil afgrøde med højt udbytte og fordøjelighed,” siger Martin Pinholt.

Han har 360 malkekøer, og kører med et produktionsmål, der lyder: En ydelse på 40 liter EKM per ko per dag. Når målet er stabilt i flere måneder, sætter han produktionsmålet op til et nyt niveau. Derfor er udvælgelsen af de rigtige majssorter også vigtige for de strategiske produktionsmål.

”Vi tager prøver af vores arealer, og derefter er det tit en diskussion mellem min rådgiver og sælger, om at få den bedste sort til mit område. Mig og min rådgiver bruger noget tid på at sætte os ind i sorterne og tænke over fordelene ved den enkelte. Hvis man ikke tænker og reflekterer over ens majsvalg, så kommer man ikke meget videre i sin produktion,” siger Martin Pinholt.

Syngenta udvikler deres majs-sorter med base i Frankrig og Ungarn. Hver enkelt sort er resultatet af nøje udvælgelse og forædling gennem mange år, hvor de samarbejder tæt med landmænd og har fokus på at udvikle netop de egenskaber i sorten, som optimerer mulighederne for høje udbytter i det aktuelle klima.

De sidste år af udviklingen foregår i Danmark, hvor virksomheden selv tester den på egne marker med de rigtige dyrkningsforhold. Derudover bliver sorterne testet i landsforsøgene, før de frigives. 

Læs mere her: https://www.syngenta.dk/udsaed/majs