Kom med ud i Hyvido marken
Nyhed - Udsæd

Igen i år har du mulighed for at komme med ud i en Hyvido hybrid vinterbyg-mark og følge med i væksten.
Vi har et FieldEye kamera i en Hyvido mark på Fyn ved Allesø. Der er sået Hyvido Galileoo. Marken blev sået d. 1. september 2020 med 135 planter/58 kg. pr. hektar. Jordbundstypen i marken er JB-4-5.
Kameraet tager et billede fire gange i løbet af hver dag, og herunder kan du både se, hvordan marken ser ud lige nu, samt hvordan den har udviklet sig siden september, hvor kameraet blev sat op.
Ud over et kamera har vi også en vejrstation i marken, og du kan derfor også se, hvilke forhold marken har.