Forventningerne til hybrid-vinterbyghøsten holdt stik: "Vi er tilfredse landmænd". | Syngenta

You are here

Share page with AddThis

Forventningerne til hybrid-vinterbyghøsten holdt stik: "Vi er tilfredse landmænd".

Nyhed - Udsæd
12.08.2019

Vi er nået til afsnit to i hybrid-vinterbygrejsen, og til sæsonens højdepunkt – høsten. Landmændene Ole og Martin havde begge store forventninger til årets udbytte inden høsten gik i gang. Du kan se de to landmænds høstresultater i videoerne længere nede i artiklen.

Det er nu anden gang, at vi besøger de to landmænd i deres dyrkning af hybrid vinterbyg. Da vi besøgte dem i foråret, var de begge begejstrede for, hvordan sæsonen var startet, og havde store forventninger til årets udbytte.

”Den er meget sund i år. Den står rigtig flot. Den er meget stivstrået og tyk i strået, men den skal også være tyk, for den er snart 20-30 cm højere end almindelige vinterbyg. Så som det ser ud nu, så har vi store forventninger”,

fortalte Ole Hollænder, da vi besøgte ham tilbage i maj måned.

Perfekte vejrbetingelser for årets udbytte

I modsætning til sidste års varme sommer, har der været rigtig gode vejrforhold til hybrid-vinterbyggen i år. Ole Hollænder, der er driftsleder på avlsgården Maaling i Sønderjylland, oplever, at der stort set været perfekte vejrforhold, hvilket også har medvirket til at han aldrig har kørt så lidt mod skadedyr som i år. Derudover har mængden af nedbør i juni betydet, at hybrid-vinterbyggen har fået et gevaldigt vækst-boost.

”Vi har faktisk fået cirka 68 millimeter fra omkring 1. juni og her frem til høst den 11. juli. Det har medført, at vi har haft en rigtig fin vækst, dog har det været meget tørt her i den sidste periode. Men det har nået at udvikle sig inden det blev rigtig tørt”,

fortæller Martin Knudsen fra Otterup på Fyn.

To tilfredse landmænd 

Hybrid-vinterbyggen skal nu høstes, og det vil vise sig om de høje forventninger til udbyttet holder stik. 

”Ud fra udbyttemåleren på mejetærskeren her, så ser det ud til, at udbyttet lever op til de forventninger vi havde, da vi kiggede på det cirka midt i vækstsæsonen”,

fortæller Martin

”Vi er igennem to tredjedele af hydrid-vinterbyghøsten og udbyttet det ligger på tre tons over den almindelige vinterbyg, hvor udbyttet det ligger på otte tons og i hybridvinterbyg høster vi 11 tons per hektar,”

supplerer Ole.

Begge landmænd er ovenud tilfredse med årets udbytte, og både Ole og Martin vil helt sikkert dyrke endnu mere hybrid-vinterbyg igen til næste vækstsæson.

”I 2020 der er planen at procenttallene for vores vinterbyg bliver vendt. Det bliver 60% med hybridvinterbyg og 40% med almindelig vinterbyg”,

slutter Ole.

Se hvordan høsten gik hos Ole og Martin her

Hvad er Hyvido Vinterbyg?
Hyvido vinterbyg er fællesbetegnelsen for vores 6 rd hybrid vinterbygsorter. I forhold til de tidligere traditionelle 2-rd konventionelle vinterbygsorter er de 6-rd mere dyrkningssikre og giver højere udbytte. Kigger man på resultaterne fra de sidste tre års landsforsøg, har de 6-rd hybridsorter ligget i toppen af udbyttemålingerne. Faktisk dominerer Syngentas hybrid sorter med fire-fem sorter i Top 10-listen siden 2014.

Alle Hyvido-sorterne er kendetegnet ved stor dyrkningssikkerhed, hvilket er med til at give ekstra tryghed i hverdagen. Vælger du at så en Hyvido-sort, får du en række stærke fordele med i købet:

  • Hybridvitalitet – bedre stresstolerance overfor tørke og manganmangel
  • Udviklet til tidlig såning og holder vækstpunktet i jorden
  • Særdeles robuste med god buskningsevne fra efteråret
  • Velegnet til både sand- og lerjord i alle landsdele
  • Kernekvalitet på linje med toradede sorter
  • Hæmmende effekt på græsukrudt