Følg med på Hybrid vinterbyg rejsen - sæson 2 | Syngenta

You are here

Share page with AddThis

Følg med på Hybrid vinterbyg rejsen - sæson 2

Nyhed - Hyvido
14.06.2019

Vi er igen i år taget på en hybrid-vinterbygrejse, hvor vi følger to landmænds dyrkningsstrategi med hybrid-vinterbyg igennem vækstsæsonen 2019. Følg de to landmænd, Ole og Martin, igennem 3 afsnit. Vi er med hele vejen frem mod høsten og til såningen i efteråret.

Vi følger to landmænds dyrkningsstrategi med Hyvido Vinterbyg. Begge landmænd har nu dyrket hybrid-vinterbyg igennem en årrække. Martin Knudsen fra Otterup fulgte vi også i sidste års Hyvido Vinterbygrejse, mens Ole Hollænder fra Broager er ny. Martin dyrker i år hybridsorten Bazooka og Ole dyrker Belfry.

Begge landmænd er enige om, at de bruger vinterbyg pga. de mange gode egenskaber – som de især oplevede kom til udtryk ved den udfordrende sommer sidste år.

”Den varme sommer i 2018 var en prøvelse for afgrøderne og for hybrid-vinterbyggen, men den klarede det rigtig godt under tørken. Det gjorde den pga. dens større og dybere rodnet, og hybriden var den afgrøde der gav os det højeste udbytte sidste år”,

fortæller Ole, der er driftsleder på gården Maaling Avl.  

Sådan som sæsonen er startet, så har de også store forventninger til dette års udbytte.

”Ud fra det jeg ser i dag, så har jeg store forventninger til udbyttet. Den er rigtig sund, står godt og ser ud til at have nogle stærke aks, så der er stort potentiale”,

siger Martin, der i år har valgt at fordoblet arealet af hybrid-vinterbyg.

”Den er meget sund i år. Den står rigtig flot. Den er meget stivstrået og tyk i strået, men den skal også være tyk, for den er snart 20-30 cm højere end almindelige vinterbyg. Så som det ser ud nu, så har vi store forventninger”,

supplerer Ole.

Hvad er Hyvido Hybridvinterbyg?

Hyvido vinterbyg er fællesbetegnelsen for alle 6-rd hybrid vinterbygsorter fra Syngenta. I forhold til de tidligere traditionelle 2-rd konventionelle vinterbygsorter er de 6-rd mere dyrkningssikre og giver højere udbytte. Kigger man på resultaterne fra de sidste tre års landsforsøg, har de 6-rd hybridsorter ligget i toppen af udbyttemålingerne. Faktisk dominerer Syngentas hybrid sorter med fire-fem sorter i Top 10-listen siden 2014.

Alle Hyvido-sorterne er kendetegnet ved stor dyrkningssikkerhed, hvilket er med til at give ekstra tryghed i hverdagen. Vælger du at så en Hyvido-sort, får du en række stærke fordele med i købet:

  • Hybridvitalitet – bedre stresstolerance overfor tørke og manganmangel
  • Udviklet til tidlig såning og holder vækstpunktet i jorden
  • Særdeles robuste med god buskningsevne fra efteråret
  • Velegnet til både sand- og lerjord i alle landsdele
  • Kernekvalitet på linje med toradede sorter
  • Hæmmende effekt på græsukrudt