You are here

Edioso bedste nye sort

Grønsagsfrø
29.04.2013

Tomat Edioso fra Syngenta kåret til årets bedste nye sort

 

En af de spændende nye tomatsorter fra Syngenta er blevet kåret til "Best New Variety of the Year" (årets bedste nye sort) ved den prestigefulde prisuddeling Grower Awards, som blev afholdt i London den 20. marts 2013. Sorten, hvis officielle betegnelse er Edioso, dyrkes af Flavourfresh Salads og markedsføres af den britiske supermarkedskæde ASDA under navnet "Tomkin" som er del af kædens såkaldte "Extra Special"-sortiment, der består af de bedste sorter med den bedste smag.

 

Tomat Edioso, 20-25gr. frugt i exceptionel kvalitet


Prisuddelingen afholdes af magasinet Horticulture Week/Grower, og prisen for årets bedste nye sort uddeles til en sort, der er udvalgt blandt nye britisk producerede grøntsager, frugter og salater. 
Deltagernes produkter skal være interessante for både forhandlere og forbrugere samt udmærke sig i form af forbedrede agronomiske egenskaber.

Andy Roe fra Flavourfresh Salads fik øjnene op for tomatsortens potentiale ved en Syngenta-demonstration i Holland og lancerede den efterfølgende i Storbritannien i form af en prøvedyrkning i sit drivhuskompleks i Lancashire i 2011. Hos ASDA kunne man med det samme konstatere, at der her var tale om en flot og velsmagende tomatsort, som kunderne ville sætte pris på, enten som et sundt mellemmåltid eller til brug i salater.

 


Efter en meget vellykket lancering i ASDA´s butikker i 2012 oplyser Andy Roe, at man hos Flavourfresh har planer om at udvide produktionsområdet for "Tomkin" i år.
Peter Geerts, Syngentas tomatdyrkningsrådgiver i Nordeuropa, fortæller, at sorten er kendetegnet ved en flot og meget særegen form samt en helt fantastisk smag og duft, som kunderne virkelig har forstået at værdsætte. "Det faktum, at Edioso er blevet kåret til årets bedste nye sort, er et glimrende eksempel på, at producenter og forhandlere er i stand til at samarbejde om at få spændende nye produkter ud i butikkerne og derved sikre kunderne nye smagsoplevelser," siger han.

Edioso er fremavlet udelukkende ved brug af traditionelle metoder, men Syngentas avancerede forskningsteknologi har gjort det muligt at foretage en hurtigere udvælgelse med deraf følgende hurtigere markedsføring.

 

Ifølge Peter Geerts fremavler koncernen løbende banebrydende nye tomatsorter med anderledes form, farve og smag i bestræbelserne på at imødekomme kundernes skiftende ønsker.
"Vores direkte samarbejde med forhandlere og forbrugerpaneler rundt om i Europa har gjort os i stand til at finde frem til, hvad kunderne efterspørger, og fremavle sorter, der imødekommer disse ønsker."

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Henrik Pedersen +45 20 15 17 63
Tomas Jacobsen +46 702 23 61 49