You are here

Hybridforædling

 

Målsætningen er at skabe højtydende og ensartede sorter som passer til alle områder med sukkerroeavl.

I dag er stort set alle sorter som udvikles hybridsorter. Det tager ca. 10-12 år at skabe en ny hybridsort. Fra de første krydsninger i væksthus og til salget af sorten kan påbegyndes, skal den gennem en omfattende række af test for at fastslå at den har alle de karakterer som er vigtige for et specielt dyrkningsområde. Samtidigt med at landmanden tilbydes dyrkningssikkerhed og industrien får en roe som det er let at udvinde sukker fra, skal hybriderne i tilgift besidde alle de egenskaber som giver en stabil frøavl med højt frøudbytte af god kvalitet.

Fra multigermt til monogermt frø


Roefrø med flere spirerForædlingen foregår kontinuerligt og nye forbedrede sorter fremkommer jævnligt. Et af de største tigerspring i sortsudviklingen kom i slutningen af 60’erne. Indtil da baseredes alle sorter på multigerme populationer.
1966, efter næsten 20 års udviklingsarbejde, lancerede Hilleshøg den første genetisk monogerme hybridsort på de europæiske markeder.

Foruden den forbedrede stabilitet og udbytteforøgelsen som hybridsystemet medførte kom det virkelige gennembrud i kraft af den tidsbesparelse som monogermsorterne afstedkom.
Med enkeltfrøsudsæden, hvor hvert frø kun giver ophav til en enkelt roeplante, undgik landmanden den arbejdskrævende udtynding i marken.

 

Hybrider


SukkerroeblomstAllerede i begyndelsen af 1900-tallet opdagede forædlerne at udbyttet fra afkommet når 2 ikke beslægtede linjer krydses med hinanden var større end hos forældrene. Et af de største problemer for kunne at udnytte denne udbytteforbedring som den såkaldte hybrideffekt indebar var at lave krydsningerne i stor skala for udsædsproduktion.

Produktion af hybridsorter af sukkerroer startede senere end majs. Produktionen af hybridsukkerroefrø adskiller sig fra majs, idet roens hun- og hanblomster begge findes i den samme blomst. Det kan derfor ikke - som hos majsen - lade sig gøre at tage hanblomsterne fysisk væk fra den ene af to forældrelinjer. Den amerikanske forædler F.V. Owen beskrev i 1945 for første gang et genetisk system i sukkerroer som resulterede i at hansterile (ikke-pollenproducerende frøstande) linjer kunne produceres. 
FrøavlVed at udnytte dette system kunne det lade sig gøre at producere hybridudsæd på samme måde som det sker med majs - nogle rækker hansterile planter fra en moderlinje sået med en eller to rækker hanfertile (og hunfertile) planter af en faderlinje. Frø høstes alene på moderlinjen. Det høstede frø er et et rent hybridfrø og anvendes som udsæd til sukkerroeavlen. Planterne fra faderlinje ødelægges eller bortluges før frøhøsten af moderlnjen.

En hybridsort bliver til


Det tager mellem 10 pg 12 år at udvikle en ny sort. I den første del af sortsudviklingen sker forædlingen alene på linje niveau. Efterhånden som de mest lovende linjer selekteres, krydses disse sammen til hybrider og derefter sker al udvælgelse og alle forsøg på hybridniveau. Tegningen nedenunder beskriver i store træk hvorledes de forskellige trin med krydsninger, indavl og markforsøg forekommer i forædlingsarbejdet. Hvis du vil have mere information om forædlingen kan du på de følgende sider læse om hele forædlingskæden.

Krydsning mellem udvalgte forældre:


Forædlingsmateriale i væksthusHver eneste linje som udvikles er et resultat af krydsning mellem udvalgte forældre. Forældrene skal bære de anlæg som det senere er målet at den nye sort skal indeholde. Krydsningen sker ved at støvknapperne i den ene forældres blomster klippes af og pollen fra den anden forældres blomst påføres med pensel på det tilbageværende ar. Efter 6–8 uger kan de nye krydsningsfrø høstes.

Indavl:


Pollensikre telteI processen for at finde de bedste linjer til den resulterende sort er indavl det vigtigste værktøj. For at finde det krydsningsafkom som på bedste vis kombinerer de ønskede egenskaber fra forældrene tvinges planterne til selvbefrugtning. 
Dette sker enklest ved at planten får lov at blomstre og sætte frø i små pollensikre telte. Indavl anvendes i de efterfølgende 2-3 generationer og suppleres med en udvælgelse hvor de svage og dårlige linjer kontinuerligt kasseres.

Udvælgelse på linjeniveau


Forædlere vælger linjer udEt vigtigt element i udvælgelsesprocessen er baseret på rodens form og ensartethed. På et antal forsøgssteder tages rødderne op ved høst og placeres side om side, linjevis, på marken. Forædleren vælger de linjer ud som kombinerer en god rodform med sund top og stokløbertolerance. Fra de interessante linjer tages der en mosprøve fra rødderne for blandt andet at fastlægge sukkerindholdet og blåtallet. De linjer som giver gode resultater på de indre kvalitetsparametre lægges i kølerum vinteren over og går til fornyet indavl eller krydses sammen til nye hybrider i foråret.

Resistensegenskaber


Linjerne placeres også i specielle sygdomsforsøg enten i et område hvor sygdomme forekommer naturligt, i væksthus eller i markforsøg hvor sygdomspatogenet tilføres. Materiale med god resistens mod eksempelvis rhizomania, meldug, ramularia og aphanomyses går videre i forædlingsarbejdet.

Bioteknologi


At benytte DNA-markører til at udvælge de roer, der har de bedste genetiske egenskaber, er i dag en etableret og rutinemæssigt benyttet metode inden for forædling. På denne måde kan man få et sortiment, der er mere præcist, hurtigere og billigere. Kendskabet til sukkerroens gener bliver hele tiden større, hvilket gør det muligt at anvende DNA-markører for flere egenskaber, og brugen af disse øges kontinuerligt.
Glyphosatresistente roer i USASom et supplement kan vi også transformere gener ind fra andre organismer for at få helt nye egenskaber frem i sukkerroer. Til forskel fra arbejdet med DNA-markører, hvor man bare studerer variationen i de gener, der allerede findes, ændrer man ved transformation sukkerroens genom. 
Produktet bliver en genmodificeret organisme (GMO), og disse er nøje reguleret.
Det har vi udnyttet til at producere sukkerroer, der er resistente over for glyphosat, og disse roer dyrkes i dag i USA.

Hybridproduktion i liten skala


SeparationLovende linjer krydses til testhybrider. Moderlinjerne, som bærer en genopsætning som gør dem pollensterile, plantes ved siden af en faderlinje med normal pollenproduktion. Frø fra moderlinjen, som er resultatet af en krydsning mellem begge linjerne, høstes før yderligere tests.
Disse såkaldte separationer, placeres på behørig afstand fra hinanden, hvilket forhindrer pollen fra en hybridproduktion i at flyve til en anden.

Udbytteforsøg


Forsøgsroer lagt i sækkeDe nye hybrider placeres i interne udbytteforsøg. I løbet af det første år sker udvælgelsen på et begrænset antal forsøgslokaliteter. Efterhånden som visse hybrider selekteres bort, øges omfanget af afprøvninger og antallet af forsøgslokaliteter overstiger 15. Lokaliteterne er valgt så de repræsenterer en række forskellige dyrkningsforhold, eksempelvis vand- og temperaturstress samt forskellige sygdomme. På denne måde kan man måle ikke bare rodudbytte og sukkerindhold men også hybridernes stabilitet samt stokløbertolerance og sygdomsresistens.

Officiel sortsafprøvning


De mest lovende hybrider fra vore egne forsøg sendes til officiel afprøvning i forskellige lande. Sammen med sorter fra andre frøfirmaer, fortsætter afprøvningen i myndighedernes og sukkerindustriens regi samtidig med at dyrkningsvejledninger udarbejdes. 
I Danmark er forsøgene 5 årige og arrangeres af Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i 2 år hvorefter sukkerindustrien og roeavlerne fortsætter at teste de bedste sorter i yderligere 3 år.
De nye sorter, som skal være signifikant bedre end målesorterne i en eller flere af de vigtigste karakterer, anbefales til salg.

Opformering af stamfrølinjerne


StamfrøSamtidig med at de nye testsorter afprøves i de officielle forsøg, opformeres hybridkomponenterne, det såkaldte stamfrø. Dette sker for hurtigt at kunne lancere den nye sort, såfremt den frigives til salg. Ved opformeringen af stamfrøet er det vigtigt at linjernes renhed bibeholdes. 
Opformeringen sker i områder hvor der ikke findes anden sukkerroeavl og hvor avl af f.eks. foderroer, rødbeder, og runkelroer er kontrolleret