Spændende resultater fra det engelske søsterprojekt

Meget lig konceptet i GRObund har Syngenta forsøg med test af dyrkningssystemer liggende på to lokationer i England. Forsøgene er beliggende ved Lenham nær Kent, hvor jorden er let, JB3-4, og i Loddington, hvor jorden er mere leret, JB 8-9. Projektet er startet før det danske, og derfor er resultaterne for de første tre år nu klar.

De to lokationer er beliggende nær Kent og ved Loddington. Derudover har Syngenta forsøg med dyrkningssystemer i de europæiske lande, som er markeret med flag.

Femårige sædskifter og alle afgrøder hvert år 

I det engelske forsøg dyrkes fem-årige sædskifter. På hver lokation er der fem marker – en med hver afgrøde. Således dyrkes hvert år alle afgrøder i sædskiftet. 
Hver enkelt mark er delt i tre, og dyrkes med tre forskellige dyrkningssystemer. De tre dyrkningssystemer er traditionel pløjning, pløjefri dyrkning med harvning og direkte såning med efterafgrøder, lignende principperne i CA.

På den lerede jord, JB 8-9, er sædskiftet; Vinterbyg, vinterraps, vinterhvede, hestebønner/ærter, vinterhvede

På den lettere jord, JB 3-4, er sædskiftet; Vinterhvede, vårbyg, hestebønner, vinterhvede, vinterraps

Følgende forskelle er efter tre år i forsøget observeret mellem det pløjede system og direkte såning:

Bedre økonomi, men ringere udbytte

Vi starter med det vigtigste – bundlinjen. Den økonomiske bundlinje er 18% bedre ved det CA-lignende system frem for pløjning på den lette jord. Tilsvarende er bundlinjen 5% bedre på den tunge jord uden pløjning. Dette til trods for at udbyttet er reduceret med 3% på den lette jord og med 9% på den tunge jord.

Det ringere udbytte bliver kompenseret af lavere omkostninger. Brændstofforbruget er eksempelvis reduceret med 50-65% afhængig af jordtype. Kapaciteten fra en arbejdstime, altså hvor mange hektar som kan dyrkes med en mandetime, er øget med 46-54%. Maskinomkostningerne er reduceret med 8-10%.
Disse forskelle opnås, når der ikke længere jordbearbejdes i dybden, og der foretages færre overkørsler for at etablere afgrøderne. Ofte vil det også være muligt at øge arbejdsbredden på eksempelvis såmaskinen, hvis der såes uden jordbearbejdning.

En del af årsagen til det lavere udbytte skal muligvis findes i en lavere fremspiringsprocent. Fremspiringen var 9% lavere på den lerede jord. Det må formodes at lavere fremspiringsprocent er mere kritisk for vårafgrøder end for vintersæd, som har mere tid til buskning og derved kan kompensere.
Fremspiring kan relativt nemt kompenseres ved øget udsædsmængde. Hvis man som landmand sår sine afgrøder mere eller mindre direkte, vil det være oplagt at undersøge den faktiske markspireprocent, og efterfølgende korrigere for den lavere fremspiring.

Udvikling i biodiversitet og klima

På begge lokationer blev der observeret dobbelt så mange fugle, hvor jorden blev dyrket med direkte såning og efterafgrøder. Forøgelse var på henholdsvis 90% og 105%.

Udviklingen i regnormebestanden var mindre markant. På den lette jord kom der 49% flere regnorme, mens der på den tunge jord kom 5% flere regnorme. Den begrænsede udvikling i antallet af regnorme vurderes af vores engelske kollegaer at skyldes et i forvejen højt antal regnorme.

Endvidere peger resultaterne på, at der er forskel i drivhusgasudledningen i forbindelse med afgrødeetablering. Udledning af drivhusgasser blev reduceret med 16-17%, mens udledning af CO₂ blev reduceret med 9-10% afhængig af jordtype.

Læs flere detaljer om de engelske resultater på deres hjemmeside

Læs også om vores mark-event i Slagelse , hvor vi bl.a. snakkede om første år af GRObund