Danmark

You are here

Etablering af efterafgrøder

GRObund - Hvad sker der i marken
26.08.2022

I forsøget GRObund er forsøgsparcellerne alle blevet høstet, og det er blevet tid til etablering af efterafgrøder.

Etablering af efterafgrøder ved JSJ-agro i Birkelse

En efterafgrøde er en afgrøde, der gror på marken efter at hovedafgrøden er høstet. Efterafgrøden kan både spredes i hovedafgrøden inden høst eller etableres efter høst af hovedafgrøden. 

Det er et lovkrav at landmanden etablerer en vis mængde efterafgrøder. De kaldes pligtige efterafgrøder. Det politiske incitament til at landmanden skal etablere efterafgrøder er, at efterafgrøden optager de næringsstoffer, der er tilbage i jorden efter høst og derved mindsker udvaskningen af især kvælstof. Udover at mindske kvælstofudvaskningen har efterafgrøderne en række andre fordele, som spiller en vigtig rolle, ikke mindst i de dyrkningssystemer, hvor jorden ikke pløjes. 

Efterafgrøderne etableres ofte sidst på sommeren eller i starten af efteråret, og derfor bruges der som regel hurtigt voksende afgrøder. Den hurtige vækst gør, at efterafgrøderne er i stand til at konkurrere med ukrudtet om plads, sol og næringsstoffer, og de kan derfor være med til at holde mængden af uønskede planter i marken nede. Det er særligt vigtigt i Conservation Agriculture og ved reduceret jordbearbejdning, hvor jorden ikke kan ”nulstilles” ved en pløjning. 

En anden vigtig rolle som efterafgrøderne spiller, er den grønne bro, der dannes mellem høst og etablering af vårafgrøden. Denne bro er både til gavn for vildtet, bestøvende insekter og nytteorganismerne. Den ekstra plantemasse giver også en øget kulstoflagring, og hermed en øget frugtbarhed og bedre jordstruktur. Sidst, men ikke mindst, kan de efterafgrøder, der har dybe rødder, være et godt redskab til at løsne jorden. 

 

Det sår vi i GRObund forsøget

I Grobund-forsøget stræbes der efter at anvende de efterafgrødeblandinger, som også vil blive anvendt i praksis. Derfor vil der her blive anvendt forskellige efterafgrøderblandninger i de tre forskellige dyrkningssparceller. 
I det traditionelle dyrkningssystem vil der blive sået en blanding af olieræddike og honningurt, og i systemerne Conservation Agriculture og reduceret jordbearbejdning vil der blive sået en FRDK-blanding, der blandt andet indeholder kvælstoffikserende afgrøder. 

 

Olieræddike til højre og honningurt til venstre. Foto: Agrofoto

Fordelene ved at anvende en efterafgrødeblanding er, at de øger etableringssikkerheden. Alle plantearter trives ikke lige godt hvert år, og ved at anvende en blanding af flere arter øger man sikkerheden for at efterafgrøden lykkedes. Ligeledes er de kvælstoffikserende efterafgrøder også med til at øge sikkerheden for at efterafgrøden lykkedes. Ved at planterne fikserer kvælstof fra luften, kan de selv skaffe det nødvendige kvælstof, der sikrer dem en god etablering. 

I 2021 blev det i Danmark tilladt at anvende kvælstoffikserende arter, som en del af de pligtige efterafgrøder - dog forudsat at en række regler overholdes. En af de regler er blandt andet, at der trækkes en eftervirkning på 50 kg N/ha på de indberettede arealer med kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger. Det er derfor blevet endnu vigtigere, at efterafgrøden etableres godt og tidligt, så der sikres en fiksering af kvælstof, der som minimum matcher reduktionen i kvoten. 

En god etablering er også vigtig for at opnå de øvrige fordele, som efterafgrøderne medfører. I det traditionelle system regnes de fordele umiddelbart ikke for lige så vigtige, da flere af effekterne også kan opnås ved en pløjning forud for etablering af vårafgrøden. Det er grunden til, at der i GRObund i det traditionelle dyrkningssystem bliver sparet på udgifterne til en dyr efterafgrødeblanding, samtidigt med at en reduktionen i kvælstofkvoten undgås.