Danmark

You are here

Hvordan har den våde februar påvirket forsøgene?

GRObund - Hvad sker der i marken
20.04.2022

Februar har været mere våd end normalt. Det kan også ses i forsøgsparcellerne. Hårdest ramt af de tre lokaliteter er Nørre Halgaard i Holstebro, hvor Niels-Erik Halgaard er forsøgsvært.  Det har blandt andet resulteret i, at afgrødens rødder er rådnet væk i nogle områder af forsøgsparcellerne. 

Ifølge DMI faldt 157 millimeter nedbør i Holstebro i februar. Det er 75 millimeter (91%) mere end gennemsnittet over de sidste fem år. Ved Birkelse, hvor JSJ-agro er værter for forsøget, faldt 106 millimeter nedbør, hvilket er 50 millimeter (89%) mere nedbør end gennemsnitligt. På Rødkildegaarden i Slagelse, hvor Simon Christensen holder til, er der ”kun” faldet 92 millimeter nedbør. Men sammenlignes det med gennemsnittet fra de sidste fem år, er det intet mindre end 142% mere nedbør end normalt.

I forsøgsparcellerne på Nørre Halgaard, var der en tendens til, at forsøgsparcellerne dyrket som conservation agriculture (CA) havde haft problemer med trykvand, altså vand som enten er blevet presset op nedefra, eller ind fra siden fra højere liggende områder. Den vandmættede jord har resulteret i, at afgrødens rødder i disse områder er rådnet væk, og senere er afgrøden tørret ud. Det kommer visuelt til udtryk som de brunere plamager i dronebilledet nedenfor. Forsøgsparcellerne på billedet ligger på en skråning, der hælder ned imod venstre. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at netop CA-parcellen beliggende på en skråning har været så plaget af vand, som det er tilfældet.  

 

Forår 2022 - De tre parceller med tre forskellige dyrkningssystemer. Parcellen længst til venstre har haft problemer med vand..

 

Udfordringer med manglende afvandning i CA-parcellerne på Nørre Haldgaard

Normalvis vil dyrkningssystemer med CA have en højere vandledningsevne, og dermed en bedre afvanding, men dette har ikke være tilfældet på Nørre Halgaard.   

Årsagen til manglende afvanding kan skyldes flere ting, og er formentlig en blanding af flere faktorer. Det kan eksempelvis skyldes, at jorden har behov for tid til at tilpasse sig fra at være dyrket med reduceret jordbearbejdning, til ikke længere blive bearbejdet, som ved CA. Det tager blandt andet tid for jorden at opbygge aggregatstabilitet (stabilisering af jordpartiklerne så jorden ikke slæmmes til under regn) og bioporer (fra bla. regnormegange), som danner grundlaget for øget vandledningsevne. 

En anden mulig årsag er, at vandet kan være løbet gennem den løse jord i naboparcellernes bearbejdede lag, til CA-parcellerne. Når vandet er nået til den ubearbejdede CA-jord, med en mere kompakt jordstruktur, har vandet ikke på samme måde kunne bevæge sig videre, hvilket kan forklare de observerede trykvandsproblemer. 

Den reducerede vandledningsevne og vand fra naboparcellerne kan være en forklaring på, hvorfor CA-parcellen midt på skråningen har døjet med en meget vandmættet jord. 

På den højtliggende del af forsøget, hvor vandet ikke har kunne løbe til fra naboparcellerne, blev den samme forskel mellem parcellerne dog ikke observeret, og på billedet nedenfor ses de tre forskellige dyrkningssystemer side om side, hvor alle tre parceller ser fine ud. I CA-parcellen til højre ses hveden mindre tydeligt, da den skygges af stub og afgrøderester. Men en inspektion i marken afslører, at hveden er godt etableret med en god plantetæthed.

Forår 2022 - Parcellerne på billedet er de parceller der ligger højest, og pga. placeringen har de ikke været påvirket af de høje nedbørsmængder..

Parcellerne på billedet er de parceller der ligger højest, og pga. placeringen har de ikke har været påvirket af de høje nedbørsmængder.

 

Situationen i Birkelse og Slagelse 

Hos JSJ-agro i Birkelse har de også haft problemer med vand. Det var forventeligt, eftersom at deres marker er placeret på en gammel søbund, og derfor er lavtliggende. Vandet har stået på de lavest liggende områder, men ifølge driftsleder Christian Sommerlund har de ikke oplevet, at CA-parcellerne har været mere vandmættede end de øvrige parceller. Det kan understøtte ideen om, at vandet kan være løbet i pløjelaget på den mere kuperede mark på Nørre Halgaard.

På Rødkildegaarden ligger forsøgsparcellerne højt, og selv om at de også har haft væsentligt mere nedbør end normalt, så står forsøgsparcellerne ifølge Simon Christensen ”perfekt”. 

Om vandproblemerne i fremtiden bliver reduceret for CA-parcellerne - når bioporerene akkumuleres og vandledningsevnen angiveligt stiger – bliver interessant at følge. 

Det bliver også spændende at se, hvor meget udbyttet bliver påvirket af den våde vinter, som vi har haft. Det kommer unægteligt til at have en effekt i de parceller hvor afgrøden er rådnet væk.