Kartoffelbladplet
Sygdomme i kartofler
Symptomer
Kartoffelbladplet skyldes svampen Alternaria solani, og sygdommen kaldes derfor også alternaria. Kartoffelbladpletsyge fremmes af varmt og tørt vejr efterfulgt af fugtige perioder.
Kartoffelbladplet ses som gråbrune pletter, og når de bliver større, kan de få en gul misfarvning på det omkringliggende bladvæv. Pletterne afgrænses af de større bladårer, men løber på tværs af de små bladårer. Karakteristiske koncentriske ringe dannes ofte inde i pletterne. Angreb ses mest på de ældste blade.
Kartoffelbladplet kan forveksles med manganmangel, især når symptomerne optræder som små gråbrune pletter, hvor det kan være svært at se de koncentriske ringe.
Spredning
Alternaria overlever på planterester, jord, inficerede knolde og andre planter i Natskyggefamilien (Solanaceae). Risikoen for at blive angrebet af kartoffelbladplet er derfor størst på marker, der tidligere har været angrebet af jordsmitte.
Sporer spredes med vinden eller sprøjter op på bladene via regndråber og inficerer kartoffelbladene under varme og fugtige forhold. Perioder med skift mellem våde og tørre vejrforhold favoriserer sporespredning og udvikling af sygdommen. Stressfaktorer som tørke, insektskader og mangel på næringsstoffer – især mangel på kvælstof – øger forekomsten af kartoffelbladplet. Symptomer opstår normalt ikke før midten til slutningen af juli, men det første angreb kan være opstået uger tidligere. Symptomerne ses oftest først på de nederste blade i køresporene.
Nye forskningsresultater viser, at sporerne kan spredes til bladene tidligt, men symptomerne udvikler sig først yderligere, når planten er stresset, og plantens forsvar reduceres.
Kartoffelbladplet er blevet mere almindelig i Danmark i de senere år og kan forårsage op til 30% udbyttereduktion, hvis den ikke bekæmpes. Der er forskel i modtagelighed blandt de forskellige varianter.
Kartoffelbladplet fremmes af et anstrengt sædskifte og af stress på grund af mangel på næringsstoffer og vand. Er der meget fugt, kan sporerne spire og inficere knoldene via sår i forbindelse med høst. Umodne knolde er særligt modtagelige.
Bekæmpelse
Godt sædskifte mindsker smittepresset. Friske læggekartofler er også vigtige for at undgå infektion, samt resistente sorter. Ydermere vil god ukrudtsbekæmpelse, især fjernelse af Kirtel-Natskygge (Solanum nigrum) og andre smittekilder, reducerer smitteniveauet. Du bør også undgå at stresse planterne. Korrekt gødskning og vanding er vigtigt.
Med kemisk bekæmpelse er det vigtigt at være tidligt ude. Sygdommen skal bekæmpes, før symptomerne viser sig. Det anbefales at sprøjte ca. 5-6 uger efter spiring og altid sammen med almindelig skimmelsvampbekæmpelse. Gentag behandlingen efter ca. 2 uger. Start med REVUS Top SC og skift mellem midler med en anden virkningsmekanisme, såsom AMISTAR og SDHI-holdige midler på markedet.
Alternaria overlever på planterester, så hvis man vil undgå kartoffelbladplets, har et sundt sædskifte med flere kartoffelfri år stor effekt. Brug friske læggekartofler og forsøg at undgå, at kartoffelplanterne lider under stress som vandmangel, mangel på næringsstoffer, insektangreb og sygdomme i sæsonen.
Du bør behandle mod kartoffelbladplet med 14 dages mellemrum, og det skal gøres 2-5 gange alt efter behov og kartoffelsortens modtagelighed.
Kartoffelbladplet opstår typisk i tætte sædskifter på let jord og i "gammel" kartoffeljord. Du kan forlænge behandlingsintervallerne med lidt over 14 dage på mere jomfruelig jord, grundet forventet mindre jordsmitte. Har du kartofler til tidlig høst, skal de ikke behandles i samme omfang, da kartoffelbladplet ofte først spreder sig lige før høsten, men en sådan strategi vil give mere Alternaria-smitte i jorden.
Når man vil undgå udvikling af resistens, bør man begrænse antallet af sprøjtninger til det nødvendige, man skal skifte mellem midler med forskellige virkningsmekanismer, og det er vigtigt at overveje starttidspunktet i forhold til vækstændring og udvikling.
REVUS Top SC mod kartoffelbladplet
• God effekt mod alternaria
• Regnfast efter en time
• Beskytter både oversiden og undersiden af bladet (translaminær effekt)
• Beskytter nytilvækst
• Effektiv resistensstrategi mod alternaria
I starten af et behandlingsprogram er det vigtigt at forhindre, at infektionen får fat i marken – og det får du med REVUS Top SC. Derfor skal du starte den forebyggende behandling mod kartoffelbladplet samtidig med, at kampen mod kartoffelskimmel fortsætter. REVUS Top SC kombinerer virkningen af mandipropamid (REVUS) mod skimmel med virkningen af difenoconazol mod Alternaria.
Når behandling mod Alternaria påbegyndes, skal der i princippet følges op med 14 dages mellemrum, ligesom der skal være skift mellem midlerne.
REVUS Top SC foretrækkes som den første behandling mod kartoffelbladplet, da den har et højt indhold af difenoconazol, som giver langtidsbeskyttelse mod infektion.
For at forhindre udvikling af resistens hos Alternaria anbefales det at veksle mellem REVUS Top SC og behandling med et SDHI-holdigt middel. Det betyder, at REVUS Top SC bruges to gange i sæsonen med 4 ugers mellemrum og veksles med et SDHI-holdigt middel. I fugtige varme perioder anbefales det at bruge AMISTAR sammen med et skimmelmiddel med 14 dages mellemrum for at give bred beskyttelse mod sygdomme forårsaget af både svampe og oomyceter.